Svar: Nitrat og svampebakterier, og at gå-træne

---

Kære Ellinor

Grøntsager har et naturligt indhold af nitrat, dette afhænger af gødningsforholdene. Enkelte grøntsager har altid et meget højt indhold af nitrat og anbefales derfor først efter 6 måneders alderen.

Nitrat er ikke i sig selv sundhedsskadeligt, men omdannes let til nitrit, som i større mængder kan give opkastninger og blåfavning af huden fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin (de røde blodlegemer), så det ikke kan transportere ilt rundt i kroppen.

Man ved at især børn under 3 måneder er særligt følsomme overfor nitrat/nitrit, så for en sikkerhedsskyld har man lavet anbefalingen om at vente til efter 6 måneder med at introducere spinat, rødbede, fennikel og selleri og når man introducerer det, så ikke lade det udgøre mere end 1/10 af barnets mos.

Med hensyn til rosiner, så er det sådan at små børn under 3 år ikke må spise mere end højst 50g rosiner om ugen, mens større børn godt kan tåle mere. Det skyldes at rosiner kan have et højt indhold af ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og som kan være kræftfremkaldende.

Det betyder ikke noget, hvis barnet spiser mange rosiner en dag, hvis barnet så ikke spiser rosiner de næste dage. Det er det totale indtag over en længere periode, der skal begrænses.

Med hensyn til at gå, så må jeres datter gerne stå og gå på jeres skød, på gulvet hvis I sidder med hende der osv. Men det er ikke noget I skal gøre dagligt og ikke for at træne hende. Det er for det første vigtigt at I holder hende om livet og ikke i hænderne, da hun kan overstrække sine skulderled, ved at blive holdt i hænderne af en opretstående voksen. Men det er også uhyre vigtigt at hun lærer at kravle først.

Det er derfor en bedre idé at I hjælper hende med at komme op på alle 4 og ligge og rokke der, så hun stille og ...

---

---

... roligt lærer at kravle rigtigt. Det at kravle og kunne krydskoordinere er vigtigt for at hendes hjernehalvdele arbejder sammen og det har betydning når hun engang skal lære at læse og regne. Det er f.eks. vigtigt at kunne se forskel på p og q, på b og d og det er også vigtigt at kunne se om der står 69 eller 96.

Nogle børn springer kravlestadiet over og så må det jo være sådan, men det er vigtigt at barnet så lærer at kravle, springe sprældemandshop, hoppe gadedrengehop osv. inden skolestart - barnet skal lære at krydskoordinere.

Det at lære at gå har mange faser:

I første fase trækker barnet sig op ved tremmerne i sengen, eller møblerne i rummet, herefter bevæger barnet sig fra side til side, ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

I anden fase bruger barnet kun sine hænder til at holde balancen med og har derved langt mere styrke i sine ben og fødder. Barnet flytter ofte hånd over hånd og kan når det er sikkert nok, begynde at flytte en fod og en hånd af gangen.

---

---

I tredie fase øver barnet sig i at bevæge sig fra f.eks. et møbel til et andet. Endnu kun møbler, hvor barnet med sikkerhed kan nå det ene før det andet slippes.

I fjerde fase forsøger barnet at gå imellem møblerne uden støtte. Det vil sige slipper et møbel og bevæger sig hen til et møbel som er lidt uden for rækkevidde, tager et enkelt skridt og får fat i næste møbel. På dette tidspunkt kan barnet også stå op frit på gulvet uden støtte.

I femte fase vakler barnet forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Der er dog fortsat behov for støtte til at gå længere end dette.

I sjette fase begynder barnet at gå helt selvstændigt.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---