Svar: Er det selvstændighedsalderen eller...

---

Hej med dig

At være forældre til et toårs barn er enormt dejligt, men også nogle gange rigtigt frustrerende. Hun vil så gerne mange ting selv og samtidig så har hun bare så svært ved det og hun har rigtig meget brug for din hjælp.

Din datter er endnu ikke i stand til at sætte sig ind i hvordan du tænker, hun ved ikke at der kan være mange forskellige meninger om tingene og måden at gøre ting på, hun forstår ikke hvorfor du vil have at hun skal have bukser på og ikke strutkjole og kan slet ikke forholde sig til det praktiske i det. Hun kender heller ikke klokken og kan slet ikke forholde sig til at ting nogle gange skal gå lidt hurtigt, at I skal af sted, at hun skal i vuggestue inden for en bestemt tid osv. osv.

Hun er igang med at finde ud af hvordan hun selv fungerer og hvordan hun virker på andre, hun er altså igang med at finde ud af "hvem er jeg?" og du ser det bla. andet ved at hun begynder at nævne sit navn og at hun siger til ting som "det er min". Hun bliver enormt glad når hun får ros og når noget lykkes for hende og hun bliver simpelthen så ulykkelig, når hun får skæld ud eller når noget driller, når hun ikke kan selv.

Det bedste du kan gøre er at elske hende som hun er og med det temperament hun har og som du pludselig oplever. Du skal vise hende at du elsker hende, at du accepterer hende, at du rigtig gerne vil hende, du skal opmuntre og støtte og være til stede. Lade hende selv forsøge sig, men være der til at guide og støtte, når hun viser behov for det. Hun bærer ikke nag og det skal du heller ikke gøre. Det er rigtig vigtigt at I altid bliver gode venner igen efter en konflikt og det er rigtig vigtigt at du siger til dig selv at konflikter ikke kan undgås, men at det er vigtigt at man kommer godt ...

---

---

... ud af en konflikt.

Og hvordan gør man så det... Det er rigtig vigtigt at du lytter til din datter, finder ud af hvad det er hun vil. At du overvejer om der er noget i vejen for at det bliver som hun gerne vil, børn der oplever at få ja en gang imellem, vil lettere kunne acceptere et nej andre gange. Nogle gange siger vi nej, fordi vi er trætte og ikke orker det barnet vil, andre gange siger vi nej fordi vi som voksne ved bedst og skal sikre barnets velbefindende og sundhed.

---

---

Børn bliver frustrerede og det hører med til livets læring at lære at tackle når tingene ikke går efter ens eget hoved. Vi voksne kan jo heller ikke smide os på gulvet eller banke hovedet ind i væggen, når vi ikke får vores vilje. Men det har meget at sige, hvordan vi bliver mødt. Hvis du på arbejdet oplevede et problem, var vred, følte dig uretfærdigt behandlet osv. og blev mødt med "hold dog op med at være så hysterisk" eller "så slap dog af" eller " så gør det dog selv" eller hvad det nu kunne være, så ville du blive endnu mere vred og frustreret og ked af det. Hvis du derimod blev mødt med "hvad er det, der er så svært, kunne vi finde en fælles løsning" eller lignende, så ville du føle dig lyttet til og få det meget bedre og sådan er det også med børn.

Lige nu oplever din datter jo mange forandringer, bla. din mave som vokser og selvom det er begrænset hvor meget hun forstår af at der er en baby i maven, så kan hun godt mærke at verden ser anderledes ud nu, at der sker nogle ting. Du bærer ikke rundt på hende som før og når hun sidder hos dig, så er maven i vejen osv... det påvirker hende naturligvis også. Så det bedste du kan gøre er at forsøge at vise hende at du er der for hende og gerne vil hende:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---