Brev:
Natmad - 14 mdr.

Kære Helen
Pyha, jeg er godt nok bange for, at vi skal et lille råd eller to af dig vedr. mad om natten. Vores søn er efterhånden blevet 14 måneder, og han kan stadigvæk ikke klare sig uden mad om natten. Jeg kan se ud fra nogle af dine svar til andre fortvivlede forældre, at tiden er inde til at smide flasken langt væk :-)
En typisk dag for drengen ser sådan ud:
06.45 - står op
07.00 - får en god stor portion øllebrød eller havregrød + ½ glas letmælk
08.15 - afleveres uden problemer hos en sød dagplejemor
09.00 - får en masse forskelligt frugt
11.30 - spiser frokost + 1 glas letmælk
12.30 - sover eftermiddagslur - max 2 timer
15.00 - får yoghurt og banan
16.00 - afhentes i dagpleje
16.30 - får ½ bolle med smøreost, hamburgerryg eller andet pålæg og ½ skoleagurk
17.45 - spiser aftensmad med største velbehag + 1 glas vand
19.00 - en smut i karbad, hvor han spiser 1 hel banan blandet med ½ appelsin
19.30 - godnat uden problemer - under 1 minut efter han er blevet lagt sover han
23.00 - vågner og spiser 200 ml MME
03.30 - vågner og spiser 150 ml MME
06.45 - så er det op igen
Fra han står op til han bliver lagt i seng ca. 19.30, får han tit en slurk vand, så væskebalancen bør være OK.
Hvad gør vi forkert? Vi har længe (dvs den seneste måned) tilbudt ham en kop vand eller lunkent mælk, men han kaster bare hovedet bagover og skriger/græder som en gal, og vil slet ikke se den vej koppen er. Han er ikke den store tilhænger af at bruge sut, så den kan vi ikke lokke med. ...
... Det er først, når han ser flasken, at han falder til ro.
Nu er vores spørgsmål, hvordan vi kommer videre. Skal drengen have sin vilje med flasken, eller skal vi lade ham bruge sine lunger, indtil han falder omkuld igen ?
Vi har bestemt indtrykket af, at det er fordi han er meget sulten, at han vågner om natten. Det er ikke for at hygge, at han vil op og have en flaske, for lige så snart maven er fyldt, kan han ikke komme hurtigt nok i seng igen for at sove. Han sover altså max de her 4-5 timer i træk, før der igen skal fyldes noget i maven. Det skal lige siges, at han vejer 11,7 kg og 83 cm høj, så han er bestemt ikke bette Michellin.
Han har kunne gå alene siden han var 10 måneder, og har derfor altid brugt en masse energi i løbet af dagen. Lige for tiden skal vi være over ham konstant, da alting skal foregå i løb, når vi er ude.
Ja selv når han er inde, skal vi bede ham tage det roligt. Han er nemlig begyndt at skubbe hans højstol hen til køkkenbordet, kravle op af den og vupti, pludselig kan man se og nå meget mere :-) I stuen skubber han en spisebordsstol hen til vinduet, kravler op af den og står og kigger ud på vejen. Der skal bestemt ikke gå hans næse noget forbi :-) Kan det høje aktivitetsniveau fra morgen til aften, være en forklaring på, at han kan spise så meget?
Udfra det dagsskema jeg har lavet til dig, har jeg lidt svært ved at se, hvad og hvordan vi kan ændre hans natmad. Jeg håber du som sædvanligt, kan hjælpe med et par gode råd.
Mange hilsner fra
Tine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









