Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn uden mors arme


10. august 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej Camilla

Jeg kan godt se at du har læst mange af de svar jeg har givet til andre (dejligt) og at du også på nogen punkter er blevet hjulpet lidt videre frem. Det med vasketøjet og at holde sig i rummet, tror jeg dog ikke du skal bruge til lillepigen fordi hun har den alder hun har - det virker bedre til de lidt ældre børn... jeg tænker at din datter er i separationsfasen og at det derfor måske vil være rarere for hende, hvis du kunne gå lidt til og fra.

Samtidig skal man dog også overveje, hvad det er hun har behov for. Det lyder som om hun profiterer rigtig godt at at blive holdt om og det lyder som om at det fungerer godt i dagtimerne. Dette er netop første skridt på vejen og det er således en proces I er igang med. I er altså på vej og skal give det lidt tid.

Med den alder din datter har, har hun rigtig meget behov for at kunne se dig, for at vide at du er der og ikke har forladt hende. Når du går ud på den anden siden af væggen, så tror hun at hun er alene i verden og derfor hjælper det nogle gange hele tiden at gå til og fra, så hun stille og roligt bliver bevidst om at du er der for hende, selvom hun ikke kan se dig.

Andre gange bliver barnet ulykkelig, når man går og så må man blive siddende. Det skal dog være en balance, for nogle børn har svært ved at finde roen og kan ikke rigtigt finde ud af om de nu skal sove eller underholde, når mor sidder der og så må man gå igen. Aldrig være væk i mere end højst 3 minutter og altid vende tilbage også selvom hun ikke græder eller siger noget - simpelthen for at vise hende at I er der og at hun trygt kan lægge sig til at sove.

Med hensyn til ammestop, så er det altid lettest at stoppe når både mor og barn er enige om det og det lyder ikke som om det helt er tilfældet hos jer. Jeg tænker at du godt kan skrue amningen ned, så du ammer minimalt og således også vil kunne tage en tur i byen, lade din datter blive passet osv. og på den måde få lidt mere tid for dig selv - det lyder som om du har brug for det nu. To amninger dagligt eller to flasker vil som regel kunne dække hendes behov med den alder hun har nu, om dagen vil hun så kunne spise mælkeprodukter og lignende for at blive dækket ind.

Hos jer er der jo så problemet med om hun tåler mælk eller ej og derfor skal du også medtænke dette i forhold til amningen. Jeg ved at det har været vigtigt for dig længe at få amningen nedtrappet fordi det er gået meget ud over dit eget indtag af mad, men du skal medtænke at hvis din datter reagerer på noget du spiser som er indeholdt i modermælken, så reagerer hun jo nok også på det, hvis hun selv skal indtage ...


Annonce

... det... så du må forsøge med lidt af gangen og se hvordan hun så reagerer på det.

Når hun begynder at spise sufficient om dagen og det går godt, så tænker jeg at hun naturligt sætter mælkeproduktionen ned, så hvis det kun er en aftenamning det drejer sig om, så vil hun sandsynligvis stille og roligt helt stoppe amning.

En plan lavet ud fra en tidligere plan du har sendt mig kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
7-7.30 Morgenmad: Havregrød med mme, med æblemos eller anden frugt
9.00-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller lignende, vand eller mælk af kop
Puttes til lur
11.30-12.00 frokost: Rugbrødshapsere og grøntsagsmos (incl. mme), som stille og roligt bliver til kogte grøntsager i stykker, tilbehør af aftensmad, det kan være lidt frikadelle, lidt kylling, godt kogte pastaskruer og lignende
13.00 tur i barnevognen, sidde op og kigge indtil trætheden melder sig omkring 13.30
15.30 En portion tykmælk eller lignende, hvis du tænker at hun tåler det, med lidt frugtmos, bær, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller lignende, vand af kop
18.30 Aftensmad: Det samme som I spiser, grøntsager (mos eller stykker), kartofler i både, kød/fisk, Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert
19.45 godnatsang osv. efterfulgt af bryst, når hun skal sove og hvis du helt vil undvære brystet her, så en flaske. Flasken kan hun så evt. få imens hun ligger i sengen og således uden for din favn.
Sen aften 23: Evt. amning


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så mit bud er altså at du bibeholder de gode vaner med at undvære brystet i forbindelse med putning i løbet af dagen, da dette lyder til at fungerer fint. Overvej så hvor meget du vil amme i det hele taget - to amninger eller to flasker er passende for hendes alder - når hun op på 400ml mme dagligt behøver hun ikke jerntilskud eller yderligere mælk fra dig. Overgår du til flaske, så forsøg at give hende denne imens hun ligger i sin seng, eller hvis du giver hende mme af kop, så lad hende sidde i sengen og drikke det - giv hende evt. også en banan at sove på, den sætter lidt de samme stoffer igang i kroppen, som når du sidder med hende, vugger hende, får hende til at slappe af.

Vær opmærksom på at den alder hun har nu gør at hun har brug for din nærhed og fysisk kontakt, især når hun skal sove og at jeg tænker at det stille og roligt vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre og kan få mælk og trøst på anden vis. Vær opmærksom på om hun har brug for at du er der, eller om det er bedre at gå til og fra.

Jeg håber ikke det blev for forvirrende, men at det hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og fortsat god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Søvn og trivsel - 3 mdr.

Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme - 3 måneder

Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce