Svar: Store søvn- og madproblemer! - fortsat..
Hej igen
Det er svært hos jer i øjeblikket, det kan jeg godt høre - I har det hårdt og det har jeres lille pige også.
Jeg får fornemmelsen af at I har brug for en pause og at du et eller andet sted søger tilladelse til bare at amme hende og give hende det hun viser behov for, nemlig tryghed og nærhed - brystet. Tilladelse hermed givet:o)
Jeres datter er i separationsfasen og det er derfor naturligt at hendes tryghedsbehov er større i øjeblikket. Det er også en alder, hvor børn nogle gange kan have svært ved (ligesom når de er helt små) at mærke efter, hvad de egentlig vil - så vil hun have brystet, så ruller hun væk, så vil hun have det igen osv. Hun er træt, vil gerne sove, men kan alligevel ikke finde ro. Hun har i kraft af sin alder også en motorisk uro i kroppen og det hele er bare lidt svært for hende lige nu. Derfor synes jeg det er helt okay at du lytter til det, giver hende den ekstra tryghed og ammer hende, når hun viser tegn til at ville det.
Kan hun sove hos jer i denne periode? Kan hun være i stuen og sove der indtil I går i seng, hvor I så kan tage hende med ind? Så skal du ikke rende mellem stue og soveværelse hele aftenen...
Med hensyn til mad, så prøv at give hende ting i hånden som hun selv kan spise. Det kan godt være en lille blomkålsbuket, et stykker broccoli, en kartoffelbåd og lignende. Måske rugbrød er for svært for hende, så prøv med lidt lyst brød i stedet. Giv hende brødskorper og lignede at sidde med, forsøg også med godt kogte pastaskruer.
Hvis hun ikke er til den hjemmelavede mad, så må du prøve med nogle af de retter du kan købe på glas...
Hendes ...
... væske behov vurderer du bedst ved at se på hendes bleer. Hvis hun tisser fint og urinen er klar, så får hun hvad hun har behov for. Hvis jeg skal udregne hendes væskebehov, som man ville gøre på sygehuset, så ville du flegne fuldstændig, for så meget væske får du ikke i hende. Så prøv i stedet at se på hende og på hvordan hun tisser.
3 amninger er nok til at dække hendes mælkebehov. Du må gerne begynde at give hende lidt tykmælk med lidt frugtmos også, og du kan også forsøge med sødmælk af kop. Det er dog bedre at lade hende drikke vand af kop da hun ikke bør få for meget komælk endnu, sålænge hun er under 9 måneder bør modermælken fortsat fylde mere end komælken.
Jeg er helt sikker på at I ikke svigter jeres pige og naturligvis skal hun ikke ligge og skrige. Når jeg skrev til jer at I skulle sige til jer selv at nu er det jer som styrer tingene lidt mere, så er det fordi jeg tænker det er gavnligt for både jer og jeres datter med lidt struktur i hverdagen. Det giver lidt mere ro og overblik og samtidig så har I jo en dreng, som heller ikke skal føle sig svigtet fordi han er blevet storebror:o) Det var således ikke en kritik, for jeg ved at I gør alt hvad I kan for at få det til at fungere, det var mere ment som et venligt skub til at komme videre, for jeres alles skyld, for at hverdagen kan hænge sammen:o)
En sidste tanke.. har I prøvet at putte hende på maven. Nogle børn er faktisk meget bedre til at finde roen, hvis de bliver lagt til at sove på maven... Når hun så sover, så kan I jo vende hende om igen.
Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











