Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med at falde i søvn - 3 mdr.


16. juli 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Problemer med at falde i søvn - 3 mdr.

Kære Helen

Tusind tak for dit sidste svar ang. ammeteknikken, det var meget brugbart og min datter er begyndt at ligge meget længere tid ved brystet og tager langt bedre fat end tidligere, hvilket er en stor lettelse for mig.

Med hensyn til maven har vi i nogle uger nu givet hende Mylicondråber, og vi synes virkelig det har hjulpet på hendes maveproblemer. Hun har i de sidste to uger været en rigtig glad og sund lille pige med mod på verden og hun er storsmilende i sine vågne perioder.

Men nu oplever vi en adfærd, hos hende, der for os giver grund til stor undren og bekymring. Hun er nu lidt 10 uger gammel og sover generelt rigtig godt om natten. Hun tager et langt første stræk på en 4 timer, hvorefter hun tager to stræk mere 2-3 timer. En bedre natterytme kan vi ikke ønske os på nuværende tidspunkt.

Problemet ligger i at få hende lagt til at sove, for enhver ”putning” ender i gråd og det har stået på i knap en uge nu.

Det er ikke klagende og klynkende gråd, men voldsom og vedvarende skrigeri. Hun bliver helt rød i hovedet, tårerne står hende i øjnene og kroppen spjætter og vrider sig. Og hun har svært ved at trække vejret, hikser og bliver meget hæs. Der er kortvarige ophold i gråden, som indtræder pludseligt, men herefter starter gråden igen op med samme intensitet.
Det er meget hårdt at se på og gør os meget ulykkelige, da vi ikke kan få den stoppet på nogen anden måde end at lægge hende på armen og lade hende græde (skrige) sig selv i søvn – og ofte voldsomt vuggende (nogle gange virker høj musik eller lyden af en føntørre også til at distrahere hende, og hjælper hende til at falde hen på armen), hvorefter vi kan lægge hende i sin lift eller barnevogn, hvor hun nemt tager en 1-2 timers lur. Men hun er jo også helt brugt op efter sådan en skrigetur...

Det er som om hun kommer ind i et rum som hun ikke selv kan komme ud af igen selvom hun gerne vil. Og vi kan simpelthen ikke finde ud af at hjælpe hende ud heller.

Herefter vågner hun og er glad, frisk og smilende, bliver puslet, får mad (jeg ammer stadig fuldt ud), leger på aktivitetstæppe eller følger med i hvad vi laver i lejligheden. Hun hygger og pludrer en masse og har for nyligt opdaget sine hænder og fødder, hvilket giver hende megen glæde. Alt i alt trives hun ...


Annonce

... storartet, er meget opmærksom på alt hvad der sker omkring hende og følger nysgerrigt med.
Hun er vågen ca. en time til halvanden, så slår hun pludselig uden varsel over i denne hjerteskærende og vedvarende gråd som ikke standser før hun har grædt sig i søvn.

Hun har ikke gabt eller gnedet øjne som tegn på træthed, eller vendt sig bort for at signalere, at hun ikke har lyst til mere stimulering, så vi ved simpelthen ikke hvad der tricker hende, men træt er hun og efter endt gråd (varighed mellem 30-60 minutter) falder hun i dyb søvn. Det er nu hver eneste gang hun bliver træt at vi må dette igennem. Også om aftenen, hvor vi forsøger at skabe en fast rutine med bad, massage, pusle og til sidst mad, ender det hele i langvarigt skrigeri, når vi kommer til putte-tidspunktet...

Vi har haft hende til lægen i denne uge, men han mente ikke hun fejlede noget, hverken med maven eller ørerne.

Vi har prøvet mange ting i forsøget på at hjælpe hende til at falde i søvn på en anden og mere stille måde, men intet synes at hjælpe.
At lægge hende inden udbruddet kommer vil hun ikke være med til, begynder at skrige så snart hun bliver lagt i liften, barnevognen, bliver svøbt eller rokket på armen. Hun vil heller ikke lægges til brystet og falde i søvn der. Der virker som om hun er for ophidset til at mærke at maden er der.

Vi tænker begge at hun bliver overtræt og ikke kan falde i søvn af sig selv, men hvordan lærer vi hende så at lægge sig til at sove inden hun kammer over? Hvad kan vi gøre for at støtte hende til at finde ind i søvnen uden gråd?

Er det blot en udviklingsperiode vi må udholde så længe det varer? Eller kan en så lille pige være angst for at give sig hen til søvnen? Eller er hun så opmærksom på alt, at hun ikke selv kan finde ud af at lukke øjnene når hun er træt? Og skal hun så skærmes mere, og hvordan gør vi det? En ble over hovedet har virket en enkelt gang, men er hun først begyndt med gråden gør den hende bare mere frustrere.

Det er især frustrerende for os fordi hun indtil for få dage siden ingen store problemer havde med at falde i søvn i fred og ro.

Vi glæder os til et svar fra dig, som forhåbentlig kan hjælpe os og vores lille pige. Og tak for et fantastisk hjælpsomt og støttende forum.

De frustrerede forældre.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce