Svar: Startet op med rismels grød
Kære Karin
Da din datter kun er 4 måneder er det vigtigt at du introducerer tingene stille og roligt. Hendes tarmsystem skal lige have en chance for at følge med og overgangsperioden og introduktionen til tingene er naturligt længere når man begynder når barnet er 4 måneder gammelt end hvis man begynder når barnet er 6 måneder gammelt.
De kan forsøge med ris, majs, hirse og boghvede grød og giv det kun en gang dagligt. 4-5 tsk af gangen er fint for at hun fortsat har plads i maven til mælken, hun er for lille til at et skemåltid må erstatte en amning eller et flaskemåltid.
Når du fornemmer at hun kan spise mere og hendes mave fungerer fint, så øger du hende stille og roligt. Når hun uden problemer kan spise en dl grød, så kan du begynde at give hende to gange dagligt. Princippet er at det er bedre at få 3/4 dl 2 gange dagligt end 1½ dl. 1 gang dagligt. Dette vil du sandsynligvis kunne gøre når hun er 5 måneder og her vil du så kunne give hende grød om formiddagen og grøntsagsmos om aftenen.
De grøntsager som er gode at begynde med er kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash. Tag udgangspunkt i de grøntsager I selv spiser om aftenen og mos dem med en tsk fedtstof (smør/olie) og lidt modermælk eller modermælkserstatning som gør mosen mere lind.
Med hensyn til frugtmos så gives dette som topping som en grød eller som dessert efter et grøntsagsmåltid. I begyndelsen er det bedst at bruge kogt mos, men når hun bliver 6 måneder kan du godt give hende mos af friske frugter og bær og udvalget bliver således også lidt større:o)
Med hensyn til flaske, så må du tro på at hun selv regulerer sit behov, hvis du tilbyder. Indtaget kan variere meget alt efter tidspunktet for dagen, ofte spiser børn en større mængde først og sidst på dagen end de f.eks. gør midt på ...
...  dagen, men der skal være plads til fleksibilitet.
Hvis du ønsker at gå helt over til flaske og dermed stoppe amning så gøres dette bedst ved at erstatte et ammemåltid med en flaske. Erstat en af gangen, således at hvis du amme 5 gange dagligt den ene dag, så er det kun 4 gange næste dag, 3 gange følgende dag osv. og i stedet for amning tilbydes din datter så flaske og på det tidspunkter hvor du normalt ville amme.
Nu ved jeg ikke hvor stor din datter er men gennemsnitlig skal du regne med at hun vil have behov for ca 800ml mælk ved siden af den skemad du er begyndt på-
Det er normalt ikke at have afføring hver dag, men kun hver 2-3 dag, når barnet begynder med skemad. Du skal dog holde øje med afføringens konsistens som ikke må være hård, så skal hun have laktulose. Det er altså hvis du oplever at hun har problemer med hård mave, at hun har smerter når hun skal af med sin afføring osv. at du skal give laktulose ikke ellers.
Du kan godt forsøge med vælling til natten og du kan godt give mellem 100-200ml - det er igen hende selv der skal regulere behovet, så du må prøve at se hvad hun vil drikke. Igen kommer det an på hvad hun er vant til, hvor meget og hvor hyppigt hun er vant til at spise hos dig. Tilbyd flasken og lad altid være 10ml tilbage, så er du sikker på at hun har fået nok.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, det lyder som om at I er godt på vej, men tag det fortsat roligt, så hendes mave kan følge med, det er mange nye ting at forholde sig til, når hun både ammes, for modermælkserstatning (måske endda to slags), vælling og så grød... du skal tage det meget stille og roligt:o) Nu hvor hun ikke længere har ondt i nakken, så er det jo vigtigt at lillepigen ikke får ondt i maven:o)
Rigtig meget held og lykke og også god weekend til jer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






