Brev:
Urolig søvn - 3 mdr.

Hej Helen
Jeg har længe fulgt din side, og har nu tilmeldt mig og håber på et godt råd.
Jeg har en datter på 3 måneder, som har haft en lidt kaotisk start på livet.
Hun blev taget ved kejsersnit pga. uk, vejede 2700 g. ved fødslen og var 49 cm. Hun begyndte at skrige på 2. dagen, og det tog til i løbet af de næste 7 uger, indtil vores liv var et kæmpe kaos. Intet kunne stoppe gråden; hun ville ikke puttes i liften, ville ikke holdes om, havde svært ved at sutte hos mig, så vi måtte bruge suttebrikker (vi fandt senere ud af, at tungebåndet var for kort, og da det blev klippet efter 5 uger, lærte hun at sutte på det ene bryst, men det lykkedes aldrig med det andet, og skiftet mellem suttebrik på det ene bryst og ikke på det andet, kunne hun ikke håndtere, og amningen blev en endnu hårdere kamp).
Vi blev til sidst indlagt på sygehuset, hvor hun blev undersøgt efter ikke at have sovet i 1 1/2 døgn - lægerne kunne heldigvis ikke finde noget, og vi fik at vide, at hun havde svær kolik. Her fik vi lidt aflastning, som vi havde hårdt brug for.
Vi er nu kommet hjem efter 5 ugers indlæggelse, og der er faldet en anelse mere ro på tingene. Hun bliver ikke længere ammet, og det har gjort hende lidt mere rolig. Men hun har stadig store problemer med at sove, og når hun er udkørt, har hun meget svært ved at koncentrere sig om at sutte, og på de rigtig hårde dage kan hun knapt nå 500 ml. på et døgn - og hun skal gerne ligge på 800 ml.
For mig at se, ligger vores problem i hendes manglende søvn, for hvis hun en enkelt dag får en god lur, er hun helt anderledes, er glad og spiser godt, det sker bare ...
... mindre end en gang i ugen.
Lige nu synes jeg, at hele vores dag går med at forsøge, at få hende til at sove. Det går nogenlunde med at lægge hende i løbet af dagen (hun skriger kun, når vi putter hende om aftenen, hvor hun kan ligge og rode rundt i op til 3 timer), hun pylrer lidt, fægter rundt med arme og ben, men falder i søvn i løbet af 10 min., problemet er bare, at hun vågner igen efter præcis 30 min., og så er der intet, der kan få hende til at falde i søvn igen.
Jeg lader hende ofte ligger i op til 2 timer. Og når jeg endelig giver efter og tager hende op, når det nærmer sig spisetid, er hun sur og træt. Om aftenen falder hun i søvn mellem kl. 21 og 00, og sover så til næste morgen - afbrudt af en flaske, så her vågner hun altså ikke efter 30 min., når hun først er faldet i tung søvn.
Jeg føler, at hendes og min dag går med at forsøge, at få hende til at sove, så hun kan have overskud til at spise. Jeg ville ønske, at hun kunne sove et par timer sammenlagt om formiddagen og eftermiddagen, og at resten af tiden kunne være "hyggetid". For 3 x 1/2 time i løbet af dagen og ca. 8 timer om natten, er ikke nok til at hun trives.
Det var en lang smøre, så jeg vil lige gentage mit spørgsmål, hvis det skulle være druknet undervejs:
Hvordan får jeg hende til at blive i søvnen om formiddagen og eftermiddagen, i stedet for at vågne efter 30 min.? Skal jeg tage hende op, med det resultat, at hun er sur og træt, eller skal jeg lade hende ligge, og håbe på at hun vender sig til at sove længere træk, selvom det betyder, at vi lige nu mister en del kvalitetstid?
På forhånd tak for svar.
Hilsen Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









