Brev:
En til med spiseproblemer
Hejsa
Jeg har lige meldt mig ind og læst næsten alle spørgsmål og svar i forhold til spiseproblemer. Jeg finder dog ikke helt de svar jeg har brug for, så derfor skriver jeg til dig. Jeg skal prøve at gøre det så kort som muligt.
Vores søn på næsten tre et halvt år har ikke spist aftensmad i 2 år. Vi har prøvet ALT. Det første års tid valgte vi ikke at fokusere på det, hvilket en sundhedplejerske rådede os til, fordi sådanne problemer tit opstår i perioder. I sommers (altså et års tid senere) ved en ferie beslutter far sig nu for, istedet at prøve at fokusere på det. Siden har vi danset jubeldans, når han smagte på noget, talt om store muskler og om at vokse sig stor og stærk, vi har tændt lys og dækket hyggeligt bord, vi har sørget for at alle støjende tingster omkring os har været slukket, fordi nu var det tid til nærvær i vores spisesituation. Vi har sågar (efter at ha set en engelsk udsendelse, om en dreng på 3 år med en spiseforstyrrelse) lovet han et stykke slik, når han havde taget en bid mad. Det er jo ret langt ude i virkeligheden.
Alle disse forgæves forsøg har en meget kortvarig virkning på ham, og dermed uden noget resultat. Men hvad er så succes kriteriet for os? Fremskridt, det mindste lille fremskridt...Men det er der bare ikke.
For lige kort at ridse op, så kan han ikke lide kartofler og det kan man godt se på han, det er altså ikke til at tage fejl af, og fair nok med det. Han kan spise ris og pasta. Før kunne han også spise kogte gulerødder istedet for kartofler, men det kan han ikke mere. Han rører ikke sovs, alt slags kød, grøntsager overhovedet, tværtimod siger han adrh. til det.
Han/vi sidder fuldstændig fast. Hans spisevaner har ikke udviklet sig det mindste de sidste 2 år. Han kan spise en ret varm mad og det er lasagne. Efter råd fra tidligere nævnte sundhedsplejerske har rugbrød været en del af ...
... vores aftensmad i de 2 år. Ikke hver dag, men et par gange om ugen, dels for at ikke hvert aftensmåltid skulle opfattes negativt og dels for at han ikke skulle komme sulten i seng hver aften.
Det har været en fin ordning. For os handler det også om, at hvis sønnen selv skulle vælge og vi ikke styrede ham ind på rette spor hele tiden, ville han spise flydende kost hele tiden, altså yoghurt og havregryn. Nej ikke helt rigtigt, for han er meget glad for sin rugbrød.
Hvis vi ser bort fra aftensmaden så spiser han fint nok. Morgenmaden kan han næsten ikke vente med, det er klart - han er jo sulten. Han elsker rugbrød med god varieret pålæg og han elsker frugt.
På alle andre punkter kan vi læse hans signaler og læse hans behov, men når det kommer til aftensmadens "helvede" så er det som om han skruer tempoet dobbelt op og han kører rundt på sin stol.
Hvad gør vi forkert. Vi må gøre noget grundlæggende forkert, det er jeg et eller andet sted overbevist om. Men jeg forstår bare ikke hvad det er?
Jeg og vi tænker også. Kan han have en mindre spiseforstyrrelse eller kan ham simpelthen fysisk fejle/psykisk noget, der gør at han ikke kan/vil spise sin mad?
Kan du hjælpe os ud at denne noget længevarende spisekrise eller ved du hvor vi kan gå hen med problemet? Og er problemet noget vi skal videre med?
Jeg mener, jeg har ikke i hele vores omgangskreds nogen sinde hørt om noget lignende og alle mennesker omkring os sætter et stort spørgsmålstegn ved det. Det er enormt frustrerende ikke at kunne læne sig op af nogen, som har prøvet det og ikke mindst ikke at vide, om det er et problem for ham, for det skal jo ikke gøres til et problem for os, hvis ikke det er et problem for ham, hvis du forstår?
Glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst mor og far til dreng med spiseproblem eller mor og far til dreng med problematisk mor og far?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...