Brev:
En til med spiseproblemer
Hejsa
Jeg har lige meldt mig ind og læst næsten alle spørgsmål og svar i forhold til spiseproblemer. Jeg finder dog ikke helt de svar jeg har brug for, så derfor skriver jeg til dig. Jeg skal prøve at gøre det så kort som muligt.
Vores søn på næsten tre et halvt år har ikke spist aftensmad i 2 år. Vi har prøvet ALT. Det første års tid valgte vi ikke at fokusere på det, hvilket en sundhedplejerske rådede os til, fordi sådanne problemer tit opstår i perioder. I sommers (altså et års tid senere) ved en ferie beslutter far sig nu for, istedet at prøve at fokusere på det. Siden har vi danset jubeldans, når han smagte på noget, talt om store muskler og om at vokse sig stor og stærk, vi har tændt lys og dækket hyggeligt bord, vi har sørget for at alle støjende tingster omkring os har været slukket, fordi nu var det tid til nærvær i vores spisesituation. Vi har sågar (efter at ha set en engelsk udsendelse, om en dreng på 3 år med en spiseforstyrrelse) lovet han et stykke slik, når han havde taget en bid mad. Det er jo ret langt ude i virkeligheden.
Alle disse forgæves forsøg har en meget kortvarig virkning på ham, og dermed uden noget resultat. Men hvad er så succes kriteriet for os? Fremskridt, det mindste lille fremskridt...Men det er der bare ikke.
For lige kort at ridse op, så kan han ikke lide kartofler og det kan man godt se på han, det er altså ikke til at tage fejl af, og fair nok med det. Han kan spise ris og pasta. Før kunne han også spise kogte gulerødder istedet for kartofler, men det kan han ikke mere. Han rører ikke sovs, alt slags kød, grøntsager overhovedet, tværtimod siger han adrh. til det.
Han/vi sidder fuldstændig fast. Hans spisevaner har ikke udviklet sig det mindste de sidste 2 år. Han kan spise en ret varm mad og det er lasagne. Efter råd fra tidligere nævnte sundhedsplejerske har rugbrød været en del af ...
... vores aftensmad i de 2 år. Ikke hver dag, men et par gange om ugen, dels for at ikke hvert aftensmåltid skulle opfattes negativt og dels for at han ikke skulle komme sulten i seng hver aften.
Det har været en fin ordning. For os handler det også om, at hvis sønnen selv skulle vælge og vi ikke styrede ham ind på rette spor hele tiden, ville han spise flydende kost hele tiden, altså yoghurt og havregryn. Nej ikke helt rigtigt, for han er meget glad for sin rugbrød.
Hvis vi ser bort fra aftensmaden så spiser han fint nok. Morgenmaden kan han næsten ikke vente med, det er klart - han er jo sulten. Han elsker rugbrød med god varieret pålæg og han elsker frugt.
På alle andre punkter kan vi læse hans signaler og læse hans behov, men når det kommer til aftensmadens "helvede" så er det som om han skruer tempoet dobbelt op og han kører rundt på sin stol.
Hvad gør vi forkert. Vi må gøre noget grundlæggende forkert, det er jeg et eller andet sted overbevist om. Men jeg forstår bare ikke hvad det er?
Jeg og vi tænker også. Kan han have en mindre spiseforstyrrelse eller kan ham simpelthen fysisk fejle/psykisk noget, der gør at han ikke kan/vil spise sin mad?
Kan du hjælpe os ud at denne noget længevarende spisekrise eller ved du hvor vi kan gå hen med problemet? Og er problemet noget vi skal videre med?
Jeg mener, jeg har ikke i hele vores omgangskreds nogen sinde hørt om noget lignende og alle mennesker omkring os sætter et stort spørgsmålstegn ved det. Det er enormt frustrerende ikke at kunne læne sig op af nogen, som har prøvet det og ikke mindst ikke at vide, om det er et problem for ham, for det skal jo ikke gøres til et problem for os, hvis ikke det er et problem for ham, hvis du forstår?
Glæder mig til at høre fra dig.
Kærligst mor og far til dreng med spiseproblem eller mor og far til dreng med problematisk mor og far?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.