Brev:
Hjælp! Efterfødselsreaktion?!
Kære Helen
Jeg har gjort noget helt forfærdeligt og fuldstændig utilgiveligt! Jeg har slået min 3-årige søn.
Jeg var ved at give ham en ren ble. Han havde lavet stort. Han vil meget gerne selv bestemme alting, og pludselig måtte jeg ikke vaske ham. Han begyndte at skrige og vende sig på puslebordet. For at undgå, at der blev smurt afføring ud over det hele, holdt jeg ham fast og skyndte mig at vaske ham. Han blev fuldstændig hys, fik vristet sig fri og sparkede mig voldsomt i både brystet og mellemgulvet. Uden overhovedet at tænke, røg min hånd op og gav ham et rap på låret. Jeg fortrød med det samme og var så forskrækket over, at jeg kunne finde på at slå ham, at jeg begyndte at græde.
Jeg skyndte mig at tage om ham og sige undskyld: ”Mor slog dig. Det må hun ikke. Undskyld!” Så sad vi og puttede lidt og han gentog det, som jeg havde sagt til ham. Så løb han efterfølgende ud til sin far, pegede på et blåt mærke, han har på knæet efter et fald, og fortalte at Mor havde slået ham. Den samme melding får de sikkert også oppe i hans børnehave, og jeg skammer mig så frygteligt!
Jeg elsker mine børn overalt på jorden, og jeg ville dø, hvis der skete dem noget. Men jeg er bange for, at jeg måske kan have en eller anden form for efterfødselsreaktion.
Jeg er dybt, dybt ulykkelig over, at det skete. Og jeg er så bange for, at der er noget galt med mig. Jeg er meget temperamentsfuld og kan godt hidse mig op, men jeg synes, at det er blevet meget bedre med årene. Men efter at jeg har fået min lille datter for 3 måneder siden, er min lunte blevet meget kort.
Min søn er mindst lige så temperamentsfuld som jeg, og han har jo lige den alder, hvor han kan rigtig meget, men vil lidt mere, end han evner. Men han vil bestemme alting, og det får han ikke lov til. Min mand og jeg er meget enige om opdragelsen. Og vi er meget enige om, at vi ikke må slå vores børn. Og han er meget vred på mig over det, der skete i går.
Jeg er ofte blevet sur, irritabel og vred på min søn – han tricker mig. Måske fordi vi i virkeligheden ligner hinanden rigtig meget. Men jeg har ALDRIG slået ham før, og jeg ønsker ALDRIG at slå ham igen.
Min søn har haft perioder, hvor han bed eller slog eller sparkede rigtig meget. Jeg synes dog, at det er blevet bedre, efter at han har fået et godt sprog, men når han bliver vred over et eller andet, så bider, slår eller sparker han – og det er mest mig, det går ud over.
Jeg kan slet ikke have, når han gør det – det vækker nogle følelser i mig, som jeg har meget svært ved at rumme. Og jeg kan blive meget vred på ham og skælde ham ud, når han gør det.
Da han var helt lille, reagerede jeg på ham med irritabilitet og vrede, når han græd, og jeg ikke kunne trøste ham. Og det samme sker nu igen med min lille datter på 3 måneder. Både dengang med min søn og nu med min datter kan jeg få lyst til at ruske hende, når ...
... hun ikke vil holde op med at græde, og jeg kan stadig få lyst til at ruske min søn, når han gør de der ting. Men jeg vil godt understrege, at jeg aldrig har gjort det ved nogen af dem.
Men det kan da ikke være normalt at have det sådan!
Jeg er selv blevet slået meget som barn af min far, og jeg har altid hadet ham for det. Jeg har altid svoret, at jeg aldrig, aldrig ville blive en forælder som ham – og det er jeg så nu!
Den der følelse af ydmygelse og overgreb, jeg havde dengang (og som min søn sikkert har nu), er nøjagtig den samme følelse, jeg får, når min søn bider, slår eller sparker – og jeg bliver enormt frustreret.
Jeg ved jo godt med min sunde fornuft, at en dreng på 3 år ikke bider, slår eller sparker, fordi han vil gøre mig ondt. Det er hans måde at sige på, at han er utilfreds. Det ved jeg!
Ikke desto mindre tager følelserne over, og jeg føler det virkelig som et overgreb, når han gør det – som om, han gør det med fuldt overlæg for at skade mig.
Jeg synes ikke, at jeg går rundt og er ked af det – udover i dag, hvor jeg er dybt ulykkelig og har mest lyst til at grave mig ned i et hul.
Det er mig, der sørger for alting herhjemme, og min mand hjælper med børnene, når han kommer fra arbejde. Jeg kan godt nogle gange føle, at jeg aldrig har to sekunder for mig selv, og jeg kan misunde ham lidt, at han har mange timer hver dag, hvor han ikke skal bekymre sig om børnene. Jeg føler, at jeg har et eller to børn hængende på mig fra jeg står op, til jeg går i seng – og ja sågar også om natten. Og det kan godt gøre mig lidt frustreret.
Jeg synes ikke, at hverdagen føles uoverskuelig. Jeg får energi, når den lille pludselig kan finde ud af at sove selv, og jeg så kan få nået at ordne vasketøj og gøre rent og sådan. Jeg ligger kun på sofaen, når jeg skal have min datter til at sove.
Jeg synes, at vi har en god familie, og vi er gode til at gøre forskellige ting sammen. Vi hygger os, og jeg synes faktisk, vi er en meget kærlig familie, der kysser og krammer og putter en masse.
Men når jeg er sådan, som jeg er nu – med en kort lunte – så påvirker det naturligvis resten af familien. Det er ikke hver dag – der kan sagtens være dage, hvor jeg slet ikke hidser mig op, og hvor der ingen konflikter er. Jeg er meget bevidst om at forsøge at være tålmodig, men det lykkes ikke altid, som du sikkert kan se.
Du må synes, at jeg er verdens dårligste mor, og det kan jeg ikke bebrejde dig – for sådan har jeg det selv lige nu. Ikke desto mindre vil jeg høre, om du kan hjælpe mig.
Kan det være en efterfødselsreaktion, jeg har? Hvad kan jeg selv gøre? Hvem kan jeg henvende mig til?
Jeg ønsker brændende, at mine børn skal elske mig, og de må for alt i verden ikke blive bange for mig, som jeg var bange for min far. Jeg vil bare så gerne være en god mor med masser af tålmodighed. En mor, der aldrig bliver vred og bare kan rumme ALT.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.