Svar: Dykning og graviditet
Kære Eva
Det er rigtig dejligt at I er enige om at det er nu I aktivt vil prøve at få et barn:o) Det er en dejlig tid. Når det er sagt, så er det dog også vigtigt at ens liv ikke går i stå fordi man planlægger at blive gravide - du ved jo ikke hvor hurtigt du bliver gravid - nogle bliver gravide meget hurtigt og for andre går der måske ½ år eller mere. Det jeg mener er at det et eller andet sted også er vigtigt at du holder dig igang og prøver at leve så sundt og godt som muligt og mere eller mindre som du plejer at gøre - og hvis dykning hører med til din livsglæde, så må du dykke - men når du så er gravid, så må du stoppe.
Man ved at fysisk aktivitet er vigtigt både inden og også under en graviditet. En god kondition er vigtigt for en god fødsel. Generelt skal man dog ikke overanstrenge sig og man skal også tænke over hvad det man laver betyder for det ufødte barn og derfor er der lige præcis omkring dykning nogle tanker at gøre sig.
Den kommende mor og barn påvirkes forskelligt når man dykker. I forhold til moderen, så vil mange kvinder i starten af deres graviditet opleve kvalme og kaste op og når man har det sådan så er det nok ikke særlig rart at skulle dykke. Det handler altså meget om at lytte til sin krop og du skal være meget opmærksom på de signaler kroppen sender dig - især nu, hvor I aktivt forsøger at blive gravide.
Når man når til 4 graviditetsmåned, så sker der en ophobning af væske i kroppen og det betyder at ens slimhinder hæver lidt op. Det kan i forhold til dykning give problemer med blandt andet at kunne trykudligne. Derudover ved man at gravide kvinder bruger mere luft når de trækker vejret og at de har mindre luft tilbage i lungerne, hvis de skal arbejde hårdt. Jo længere hen i graviditeten man kommer jo sværere bliver det helt naturligt at have luft til hårdere arbejde.
Når man når ...
... længere hen i graviditeten så kan der ske det at det der hedder slimproppen løsner sig og det betyder at der ikke er helt lukket ind til livmoderen, hvorfor der vil dykning vil være en risiko for at der kommer havvand ind i livmoderen og dermed er der far for infektion.
I forhold til det ufødte barn, så er det sådan at det jo modtager ilt via moderens blod, via navlestrengen og moderkagen. dykning ved man giver et lidt lavere iltindhold i blodet og derfor er netop iltmangel faktisk den største fare for det ufødte barn. Man mener at iltmangel kan øge risikoen for misdannelser og spontane aborter.
Man ved også at der ved for hurtig opstigning fra et dybere dyk, vil kunne opstå små luftbobler i blodbanen. Som voksen dykker kan man godt tolerere en lille mængde luftbobler i blodet fordi luftboblerne føres med blodet til lungerne, hvor de frafiltreres og således ikke gør skade i andre væv. Men for et barn i maven er der ikke mulighed for at frafiltrere boblerne, da lungerne ikke er udviklet tilstrækkeligt og de luftbobler der kan være tilstede vil således kunne cirkulere direkte til barnets hjerne og andre steder hvor de vil kunne skade voldsomt og medføre at barnet dør.
Og alt dette er jo frygteligt trist at skrive, så jeg skriver det bare for at fortælle dig at det er meget vigtigt at du stopper dykning, når du mistænker at du er gravid. Igen må jeg så også, som jeg startede med at sige, at det at ville have et barn jo ikke skal sætte ens liv i stå og derfor skal du også gøre de ting, som giver dig livsglæde lige nu. Det er jo helt specielt at I er i Australien og har de muligheder I har nu og det skal også nydes. Får du mistanke om at du er gravid, så må du nøjes med at snorkle indtil du med sikkerhed har taget en test - og så er snorkling det du gør de næste måneder :o)
Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!






