Svar: Amning, nedtrapning og flaske
Kære H
I forhold til den alder din dreng har nu, så vil det umiddelbart ikke være nødvendigt at introducere en flaske - slet ikke når I er så glade for amningen som I er og det går så fint.
Først efter 9 måneders alderen siger man at komælk kan begynde at udgøre en større del af indtaget og det betyder ikke at den skal gøre det, men at den kan.
Det vil være rigtig godt at du fortsætter med at amme 3 gange dagligt, det burde kunne dække hans mælkebehov. Jeg tænker at han jo i takt med at han nu også spiser mere og mere familiemad automatisk må få lidt mælkeprodukter?
Når du f.eks. laver sovs, kødsovs, laver frikadeller, kartoffelmos og lignende så indgår der jo normalt mælk i disse rette og så får han jo mælk på den måde. Samtidig tænker jeg at han bør få ost at spise og også få lidt mælk i sin havregrød? Altså på den måde får lidt komælk i hverdagene, der er jo ikke tale om at han har mælkeallergi, men mere om at du fortsat gerne vil amme ham så meget som muligt.
Min tanke er derfor at du lader mælken indgå som en del af maden i hverdagen, men hans egentlige ...
... mælkebehov stilles hos dig. Når far skal til at passe, så vil det være passende at amningerne skrues ned til to gange dagligt - morgen og aften og at eftermiddagsamningen erstattes med en portion tykmælk eller lignende.
De to amninger morgen og aften vil stille og roligt blive trappet ned til ofte kun at være en aftenamning og dette kan du blive ved med lige så længe I synes det er godt. Om dagen vil jeres dreng så kunne drikke mælk af kop, få mælk ind via maden, få mælk i form af tykmælk osv.
Hvis jeres dreng kommer til at savne mælken før sin dagslur, så vil han her kunne få en kop mælk af far. Dog vil putningen af sig selv være helt anderledes, når det er far, fordi far ikke forbindes med amning. Det er derfor slet ikke sikker at jeres dreng vil efterspørge amningen på dette tidspunkt at dagen, da mor ikke er der.
At få en kop mælk på det tidspunkt vil ikke være noget problem, hvis han i almindelighed får lidt mælk som en del af en varieret kost, der tager udgangspunkt i jeres mad.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.