Svar: Aften og natteroderi, dreng på 2 år
Kære stolte og lidt desperate forældre
I rammer meget rigtigt i de tanker I gør jer. Det er nemlig fuldstændig korrekt at jeres dreng oplever meget mere 'farer' omkring sig end tidligere. Han er så gammel nu at han er meget mere bevidst om noget kan være farligt: Når jeg klatrer op på rutsjebanen, så er der langt ned. Når jeg kommer op på bordet, så kan jeg ikke selv komme ned igen. Når jeg falder så slår jeg mig og måske bløder det fra mine knæ osv.
Samtidig med denne erfaring hører så også bevidstheden om at I går fra ham - han bliver afleveret og han ved godt at I kommer igen, men utrygheden ved at I går er lidt større nu. Han er også igang med at lære at forholde sig til andre børn, at skabe relationer. Fra at have leget selv og mere ved siden af de andre, så skal han nu til at finde ud af at lege sammen med de andre, lege rollelege osv. og nogle gange er det rigtig hårdt at lege med de andre. Måske tager de legetøjet fra ham, eller han 'bliver kommanderet med': "Du skal være hunden, så er jeg den der går tur" eller hvad det nu kan være. Det er en stor mundfuld, når man ikke er mere end to år, men det er en del af livets læring.
Derfor er der ikke noget at sige til, at han sover meget uroligt, at han drømmer og vågner og græder, at han generelt har svært ved at give slip på jer, give slip på dagen og lægge sig til at sove, at det er svært at lade roen komme over sig. Det hører naturligt alderen til. Alt dette giver naturligvis ikke nogen løsning, men det er en forklaring og når man ved hvordan tingene hænger sammen, så kan det også være lettere nogle gange at finde en løsning, som alle kan holde til:o)
Min næste tanke er om han fortsat ligger i tremmeseng? Hvis han gør det, så kan I overveje om det er tid til at skifte til en åben seng. Det vil gøre det muligt for ham at komme ind til jer, hvis han har brug for det - hvor både tremmeseng og rejseseng holder ham 'fanget' og det kan være rigtig ubehageligt, at have en oplevelse af ikke at kunne komme ind til mor og far.
Det er ...
... prisværdigt at I sidder hos ham i ½ timer og jeg er helt enig med jer i at dette er tryghedsskabende for ham. Samtidig tænker jeg dog også at han er så gammel nu at I skal vurdere, hvorvidt han kan finde på at trække tiden fordi I sidder der - det er jo lidt hyggeligt. Det skal altså være en balancen.
Jeg vil i stedet foreslå at I sidder hos ham, læse en godnathistorie eller to - alt efter hvor lang historien er. Så kan han få lidt at drikke og så skal han sove. Her forlader I værelset, men fortæl ham at I kommer lige om lidt. Udnyt tiden med at lave noget praktisk. Det kan være strygetøj, hvor I stiller jer i nærheden, så han kan se jer. Det kan være vasketøj som skal lægges på plads og derfor bliver båret ind i hans værelse - det er en måde at kunne gå til og fra uden at have fokus på ham og samtidig vise ham at I er der og han roligt kan lægge sig til at sove.
I skriver at han ikke græder, når han kan se jer men han falder heller ikke til ro - netop derfor er det vigtigt at I ikke bare sidder fast hos ham, hvis det ikke gør ham rolig, men netop går til og fra. Og en gang imellem kan I så kærtegne ham blidt og fortælle at nu skal han sove.
Så mit råd er altså at I sidder hos ham, hvor han ligger i sin egen seng, som ikke længere bør være en tremmeseng. At I sidder der den tid det tager at læse en godnathistorie og give ham lidt at drikke og at I herefter går, dog kun kortvarigt, vender tilbage og fortæller ham at I kommer igen, så I betrygger ham i at I er der.
Når han vågner om natten, så vil det hjælpe ham at vide at han kan komme ind til jer, evt. selv gå ud af sengen og lægge sig på en madras på gulvet, hvis han har behov for det. Det vil samtidig hjælpe ham at I naturligvis kommer, når han vågner og evt. giver ham noget at drikke. Hvis han drømmer, så hjælper det at få lidt vand ofte med til at holde ham lidt i virkeligheden og bagefter er det lettere for ham at finde roen og komme videre i søvnen.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder






