Brev:
Skemad og søvn 6 mdr. pige

Hej Helen
Nu er det lidt tid siden, jeg sidst skrev, men jeg må sige, at jeg læser mange af spørgsmålene i din brevkasse, og det er virkelig rart med de fyldige svar, du altid giver tilbage. Det er noget, man kan bruge.
Vores datter er nu 6 måneder gammel, og er stadig en glad, "snakkende" og aktiv pige. Det er dejligt. Vi nyder hendes selskab. Jeg ammer hende fortsat, og faktisk er det dét, hun lever mest af. Hun har fået vælling siden, hun var 4 måneder. Jeg skrev til dig dengang, at hun vågnede mange gange om natten. Det hjalp lidt at give hende vælling én til to gange om dagen. Vi prøvede også med lidt grød én gang om dagen, men så vidt vi kunne vurdere, var hun ikke klar, så det holdt vi efterfølgende en pause med. 
Vores sundhedsplejerske så hende, da hun var knap 5 måneder og sagde, at hun var en fin pige, men syntes, at vi godt måtte tilbyde hende skemad hver dag fremover. Hun lå lige på stregen på kurven. Hun vejede 6,5 kg og var 64 cm lang. Hun vejede 3200 g målte 50 cm, da hun blev født. Det er så halvanden måned siden, hun blev vejet sidst, så jeg ved faktisk ikke, hvad hun vejer og måler nu. 
Nu er det så, at vi har tilbudt hende grød to gange dagligt i den sidste halvanden måneds tid. Hun er meget interesseret, og åbner munden for at smage. Ind i mellem har hun spist okay, men ellers er det omkring ½ dl af gangen, hvis ikke mindre. Vi tilbyder hende også frugtmos, og det er hun glad for. Hun får vand af et lille snapseglas, som hun er dygtig til at drikke af. Jeg har prøvet at lave kartoffelmos med gulerødder, men det var absolut ikke et hit. Hun sidder i sin højstol, når hun får mad. Det nyder hun i fulde drag. 
En dag ser ca. sådan ud:
6.30 Vågner og vi står op, ammes
Ammes en ...
...  til to gange mere, inden formiddagsluren evt vælling
9.30 formiddagslur ca 45 min-1 time
11.00 Grød + frugtmos
11.30 ammes
12.00 Puttes i barnevognen og sover ca. 3 timer
15.00 ammes,
Ammes en til to gange inden aftensmad
17.00 Nogle gange en aftenlur på ½ time
ca. 18.00 Grød + frugtmos, tilbydes også kartoffelmos nogle gange
Ammes inden hun puttes, eller farmand giver hende vælling
19.30/20.00 Sover
ca. 23.00 Hvis hun er vågen, ammer jeg hende
Hun vågner 2-3 gange, hvor jeg ammer hende liggende i sengen. Hun vågner flere gange, og får sutten, så hun kan sove videre i sin vugge.
Skal vi være endnu mere tålmodige og se, om hun vil spise mere skemad på længere sigt? Skal hun tilbydes evt havregrød om morgenen, altså et grødmåltid mere om dagen? Har hun stadig brug for meget mælk, her tænker jeg mest på nætterne? Nu har hun aldrig fået mme, så jeg ved ikke, hvor meget hun indtager af gangen, men hun kan drikke ca. 90-135 ml vælling af gangen. Det skal siges, at hun spiser mest skemad og vælling, når hendes far giver hende det, og det er vel fordi, hun ved, hvad jeg har at tilbyde hende:-) 
Hvad med nætterne? Kan det passe, at hun skal vågne så mange gange stadigvæk? Kan det have noget at gøre med, at hun ikke er mæt nok? Hvornår kan vi regne med, at hun vil sove mere igennem (ved godt, det er forskelligt fra barn til barn):-)
Lige et andet spørgsmål, nu jeg er i gang. Hvordan giver vi jerndråberne bedst? Jeg har købt Glycifer jerndråber. De smager ikke godt, kan jeg se på hende, hvis hun får dem på en ske. Kan hun få dem i skemaden eller i vællingen? Mælkeprodukter er vel ikke de bedste at give sammen med jern (optagelsen i kroppen) vel? 
Glæder mig til at høre fra dig:-)
Mange hilsner fra M.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå  lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen. 
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
 
			





