Svar: Spiseproblemer og fodtøjsproblemer
Kære Thomas og Heidi
Min umiddelbare tanke, når jeg læser jeres brev er, at jeres dreng har en alder nu, hvor han er meget mere bevidst om at undersøge hvad forskellige handlinger gør ved jer. Han undersøger således ikke kun maden, lyden af tallerkenen når den falder på gulvet osv. men også hvilken reaktion han får fra jer.
Min umiddelbare tanke er derfor at man ikke skal ignorere ham, men derimod sætte nogle rammer op for hvad I vil acceptere. Han skal naturligvis have lov til at undersøge og udforske, da det hører med til at udvikles. Men han skal jo også have at vide, at maden ikke bevidst skal smides med og derfor tænker jeg at I enten må flytte ham og sige at måltidet hermed er slut. Altså sætte ham ned på gulvet og så kan han lege med sit legetøj. Eller man kan flytte tallerkenen ud fra devisen om at hvis maden bevidst kommer alle mulige andre steder end i munden, så er han nok ikke sulten og så skla tallerkenen væk. Det at lade en handling følge med sit 'Nej!' hjælper ham til at huske.
Det betyder ikke at han ikke vil gøre det igen, men stille og roligt vil han forstå at når man sidder ved bordet, så er der nogle regler som skal følges. I skal ikke skælde ud, ikke råbe højt, men bare ganske kort sige at han er færdig med at spise og så enten fjerne ham eller tallerkenen. Når han oplever hvad der sker, så vil han evt. forsøge igen - altså enten bede om at komme op til bordet, eller bede om at få tallerkenen igen og det skal I naturligvis forsøge. Gentager det samme sig, så må det være slut.
I skal naturligvis også sikre jer at han er sulten og at han ikke smider med mad og tallerken fordi han egentlig er mæt. Derudover så er det rigtig vigtigt at I ikke fylder for meget på tallerkenen, da det nogle gange er for overvældende. Og derfor kan det godt være at det simpelthen er for meget for ham i øjeblikket, når der både er fisk, pasta, bønner og ærter. Måske kun en bid af hver ...
... ting eller tre små stykker fisk og når det er spist så lidt pasta osv. - det er et forsøg værd.
Med hensyn til fodtøj og ikke at ville have sko på, så tænker jeg at det et eller andet sted handler lidt om det samme som maden. Jeres dreng har en alder nu, hvor han gerne vil rigtig meget og prøver mange ting af. Det er den alder som man tidligere kaldte for trodsalder, men som idag hedder selvstændighedsfasen - han er ved at udvikle større selvstændighed og større vilje og det er det I mærker nu.
I er nødt til at sige til jer selv at konflikter kan ikke undgås og det er okay at I får konflikter i hverdagen, da konflikter også er med til at udvikle os, de er en del af livet. Man kommer dog altid bedst ud af en konflikt ved at lytte til hinanden og derfor er det bedste I kan gøre i forhold til jeres dreng, at forsøge at lytte til ham. I skriver at han vil ikke have sko på - men hvad er det han vil? Kunne det hjælpe at han fik lov til at lege lidt med skoene, kunne det hjælpe at I viste ham at I havde sko på, vil han selv prøve at tage dem på (han kan naturligvis ikke, men lysten kan godt være der og han er nogle gange nødt til at gøre sig sine egne erfaringer for at acceptere jeres hjælp).
Det hjælper også nogle gange at sætte ord på, altså simpelthen sige højt "du vil ikke have sko på" og måske samtidig give en forklaring "det regner og så skal man have sko på". Når man viser børn at man forstår dem og det viser man netop ved at sige det man tror de føler højt, så føler de sig lyttet til og så klinker adrenalinen af og de bliver mere rolige.
Når man har disse konflikter, så er det vigtigt at man som forældre lige gennemtænker, hvorvidt man skal holde fast i sit nej, eller hvorvidt barnet kan få sin vilje nogle gange. Det er sådan, at børn som oplever at få et ja en gang imellem også lettere vil acceptere et nej.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!







