Svar: Separationsangst - 10 mdr.

---

Kære Mor til 2

Jeg kan godt forstå at du er frustreret over at din datter er så ulykkelig og det lyder også lidt voldsomt, jeg har dog hørt det før og måske kan det trøste dig at vide at det nok skal blive bedre.

Du skriver at du også har en dreng og jeg tænker om det mon kunne gøre din datter mere rolig, hvis han f.eks. var der sammen med hende og jeres unge børnepasser. Jeg tænker at hvis det kun drejer sig om ½-1 time, så overlever børnepasseren vel det, især hvis det får din lille datter mere rolig. Måske vil det at hun oplever sin storebror lege og hygge sig give hende roen, fordi hun spejler sig ham og jo et eller andet sted ser op til ham?

Derudover så tænker jeg at det er udmærket at du forsøge ikke at hente hende for hurtigt. Jeg har fornemmelsen af at børn nogle gange, hvis man kommer hurtigt efter dem, nærmest sidder og venter på at man skal komme, sidder og spejder mod døren. Hvor de mere slapper af og glider ind i legen, hvis de ved at de først hentes når de har sovet eller spist.

Det er dog en balance, da hun er så ked af det som hun er, ...

---

---

... men hun skal jo (da du skal til at arbejde) og hun skal jo et eller andet sted også ligesom nå at opleve at det er okay at være der, altså nå at holde op med at græde og nyde de ting de nu laver, inden du så dukker op igen.

Det kan nogle gange hjælpe med et lille fotoalbum med billeder af familien - billeder af hende selv, mor, far, storebror osv. så hun bliver bekræftet i at I er der stadigvæk, at I ikke er forsvundet ud af hendes liv.

---

---

I forhold til hendes behov for mor og at mor gør tingene, så synes jeg ikke I på nuværende tidspunkt skal sige at far skal, hvis mor godt kan. Det er noget andet, hvis du ikke er hjemme, men hvis du er til stede, så er det ikke rimeligt at far trumfer igennem at det er ham, når hun nu så tydeligt viser at det er mor hun har behov for. Det er jo magtanvendelse.

Da du står og skal på arbejde om en uge og jeres hverdag på den måde ændrer sig så meget som den gør, så tænker jeg at det vil være bedst for jeres lille pige, at du hjælper når du kan så hun i de henseender føler sig helt tryg.

Rigtig meget held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---