Annonce

Annonce

Svar: Småtspisende barn


4. januar 2007

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jessica

Mit umiddelbare indtryk, når jeg læser dit brev, er at jeres dreng fortsat tilbydes en del skemad og samtidig får han også ½ liter vælling/sødmælk dagligt. Jeg tænker at I for det første skal overveje, hvorvidt I skal blive ved med vælling, hvor meget mælk han generelt får og hvordan han tilbydes det.

Med hensyn til skemad, så er dette jo noget som let glider ned og det kan være en udmærket måde at 'fylde barnet op på' og gøre dem godt mætte. Skemad, som grød indeholder ofte en del mælk eller man kommer mælk på og alt dette mælk tæller med i det samlede mælkeindtag. Derudover tænker jeg at børn skal være ret gamle for at kunne mestre det at spise med ske, hvorimod en gaffel vil jeres dreng godt kunne klare.

Skemad i hans alder, kan godt være en portion havregrød, yoghurt eller en gang frugtgrød og det er udmærket. Men som udgangspunkt bør skemaden ikke være andre ting og I skal være meget opmærksomme på at han bør få mad som spises med en gaffel eller med fingrene og om I evt. skal udskifte noget af skemaden med mere rigtig mad.

Med hensyn til vælling, så stopper sutteflaske jo her omkring 1 års alderen og I skal derfor overveje om I skal til at trappe ud af dette. Så jeres dreng tilbydes aftenensmad og så puttes til natten uden vælling. Som overgang evt. en kop lun mælk i stedet, men stille og roligt kun med en tår vand.

Det er korrekt at det samledes mælkeindtag bør være ca ½ liter dagligt, men det er alt incl. Det vil sige at ost, sovs osv. også tæller med og så den mælk der kan være i og på grød. Netop derfor tænker jeg at noget af maden skal udskiftes.

I skriver at jeres dreng er rigtig glad for ærter og det er jo super godt. Netop kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt, avokado osv. bør han også få til frokost, sammen med sit rugbrød. På brødet ...


Annonce

... kan han få smøreost eller ost i stænger til at gnave eller forskelligt smørbart pålæg som sildepostej eller leverpostej.

I skriver at han ofte får lidt ind imellem, da det er lettere at få ham til at spise, når han ikke er i den høje stol. Men netop det at han hele tiden slatspiser gør jo nok også at han aldrig rigtig føler sig særligt sulten og jeg tænker derfor det vil være rigtig vigtigt at I begynder at skabe faste spisetider, hvor I spiser sammen og hvor han sidder i sin stol.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Grød eller det I selv spiser, f.eks. lidt franskbrød med marmelade eller ost. Vand eller mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør og ost, samt banan eller anden frugt, vand af kop eller måske lidt juice
Frokost: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød. Køb brød som ikke er for groft, men af den bløde type og brug i første omgang smørbart pålæg. Tilbehør af kogte grøntsager. Farverne skulle også gerne appellere til appetitten. Vand af kop
Eftermiddag: Tykmælk, A38 eller lignende med rugbrødsdrys, müsli og lignende. Tilbyd ham bær og frisk frugt på eller ved siden af. Tilbyd ham også ½ bolle med smøreost eller lignende. Vand af kop
Før aftensmad: Grøntsager af forskellig slags, som han også får til frokost. Vand af kop
Aften: Aftensmad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager osv. Hvis jeres kartofler kan moses med sovs, og du så hjælper ham med skeen så gør det, hvis det giver jer tryghed at vide, at han så har fået noget. Men lad resten på tallerken være fastere mad, som kræver at blive tygget og som han kan spise med en gaffel eller fingrene
Til dessert kan han få en portion frugtgrød med mælk. Vand at drikke til.
Evt. en kop lun mælk at sove på i en overgang.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce