Brev:
Mor som natlig sut

Kære Helen
Tak for en super brevkasse, som jeg nu selv er blevet medlem af.
Vi er en familie på 4 (mor, far, og 2 super dejlige unger: Frederikke 5½ år og Christian på knap 13 uger). Vi har ventet længe på at skulle blive 4 i familien, og havde næsten opgivet at skulle blive det ad naturlig vej, så vi var alle 3 meget glade da mors morgenkvalme viste sig at være mere end blot mavevirus ;-). 
Vi har ikke haft nogle problemer med Frederikke ifht. at hun nu er blevet storesøster. Hun er en meget stærk og selvstændig pige med et enormt ordforråd. Hun er meget selvbevidst og siger til hvis der er noget der går hende på. Hun er således meget lykkelig for sin lillebror, men synes naturligvis at mor skal bruge meget tid på amninger og bleskift. Jeg sørger derfor for, at hun og jeg har alenetid, hvor vi hygger os som i "gamle" dage. 
Mit spørgsmål går derfor mere på Christians rytme om natten. Jeg vil lige bemærke at begge mine børn lige fra fødslen har været hurtige og langt fremme udviklingsmæssigt. Det har derfor stillet krav til os som forældre om at skærme dem og ikke give dem for mange stimuli. Desuden har de begge også været meget selvbevidste om hvad de ville og ikke ville, og det har indimellem givet mor og far temmelig mange grå hår. 
For at give et billede af dette kan jeg fortælle, at Christian begundte at rulle da han var ca. 4 uger, fokuserede og greb om legetøj da han var 5 uger og har sagt "arø" siden han blev født. Han oplever ikke verden, han sluger den simpelthen. Han er en meget smilende og pludrende, glad dreng som elsker at blive puslet og badet, at lege med sit legetøj og med mors hår, få små flyveture og at komme rundt i huset på vores arm. Han vejer i dag 6100 gr. (ved fødsel 3512 gr). Er det ok? Han har især om natten brug for at mærke os tæt. 
Jeg er som mor meget bevidst om mine børns trivsel og ønsker som mange andre mødre at mine børn skal være trygge og have tillid til mig lige fra dag 1. Christian har derfor sovet i vores seng fra starten af, og fået lov til at spise når han ville (jeg ammer) dvs hver 2. time. Dette stod på i de første 8 uger, dag og nat, og til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen og melde pas pga søvnunderskud. For Christian ville ikke tage sut og han ville heller ikke sove mere en 30 min. til en time ad gangen, fordi han ikke ville gå glip af noget. 
Min dejlige sundhpl. (som er på efterløn nu, øv) meldte pas for mig og lagde en plan der hed: farmor eller mormor på gåture med barnevogn i dagstiden, flaske mme kl. ca. 20 ved far,- mor i seng nede i kontoret i et par dage, og far på om natten som så skulle komme med Christian når der var gået minimum 3 timer. Christian ville ikke tage flasken, men evnede at sove 4 timer på min mælk, og med 3 timers interval resten af natten. Det er så gået mere eller mindre godt siden dengang, -  for Christian har ligeså stille optrappet sine "måltider" om natten igen. 
Christian sover godt i dagstiden. Skal dog have lidt hjælp og nogen gange meget hjælp til at komme videre i søvnfaserne, men han er jo heller ikke så gammel endnu og har stadig brug for megen tryghed. Det gør dog desværre at jeg ikke kan få sovet i dagstiden. Christian er god til at falde i søvn selv i liften. Faktisk falder han selv stille og roligt i søvn kort efter at han er puttet ude i barnevognen i liften :-).
Vores dagsrytme ser nogenlunde sådan ud:
Ca. 7.30: vågner
8.45: ammes 
9.00: puttes i barnevogn
Ca. 11.45: vågner og ammes 
13.15: er træt igen -  puttes i barnevogn (tilbydes bryst og tager nogle gange dette - jeg vil helst ikke at han lægges sulten ud og sove, da han så vågner for tidligt). Skal have megen hjælp til at komme videre i søvnfaserne i denne lur - har du et bud på hvorfor? (er det fordi han allerede her har oplevet meget?). 
Ca. 15.15. vågner og ammes 
16.30: ammes, begynder herefter at blive træt og falder i søvn på mors arm i en lille time mens hun skal gå ...
...  rundt (jeg er lige begyndt at prøve at vænne ham til at han skal ligge i vores seng og sove denne lur, da jeg jo gerne vil være lidt sammen med storesøsteren).
17.30: ammes
19.00: ammes liggende, puttes til natten uden nogen problemer. Vugges lidt ved mig efter amning, får sin sut og puttes i vuggen som han er glad for og sover så, (tager ofte et langt stræk på 4 til 5 timer, en enkelt gang 6 timer!). (Lige i tiden er han meget suttende på brystet her som om det er gået op for ham at han har spist for lidt i løbet af dagen. Jeg synes heller ikke han tager helt det han plejer om dagen, fordi han har så travlt med at kigge på alt det der er omkring ham - jeg har prøvet at lægge noget foran hans ansigt så synsfeltet indsnævres men det hjælper ikke, for hans lille hals kan blive utrolig lang og han strækker bare mors bryst med (av)).
Og nu kommer så problemet:
Ca. 23.15: vågner, - ammes liggende (mor og Christian falder i søvn i mors seng)
Vågner herefter hver 1½-2. time og vil hyggesutte. Er lige for kort tid siden begyndt at blive glad for sutten om natten, så den er blevet en mulighed som alternativ - men han brokker sig lidt over den i få sekunder for ligesom at fortælle at han godt ved det ikke er den ægte vare. Med sutten kan jeg således godt strække ham 3 timer, men min søvn er af en ringe kvalitet da jeg jo vækkes ofte,- ikke mindst af at sutten er faldet ud. Desuden vil Christan efter kl. 4 gerne spise både kl. 5 og 6 (er det for at tanke lidt op? - natten igennem tager han oftest et bryst ligesom i dagstimerne - jeg har meget mælk).
Så mit spørgsmål går lidt på, hvordan får vi etableret lidt længere stræk om natten uden at mor skal vågne helt og vækkes så ofte og uden at Christian bliver utryg fordi brystet bliver ham nægtet?
Jeg tænker lidt, at jeg for en periode skal amme siddende om natten for ikke selv at falde i søvn uden at få tilbudt ham andet bryst eller at putte ham tilbage i vuggen (for det er muligvis pga, at han kan lugte mælken at han vågner??). Jeg gør det, at når Christian vågner før de tre timer giver jeg ham sutten og lægger ham tæt op af mit bryst (det virker når han indimellem har ulvetime om aftenen) men det er som om at han om natten ikke kan finde roen før han ligger ved sin far som ikke lugter af mælk (?) - (det kunne jo så være løsningen men far har jo også brug for sin søvn). 
Skal jeg vænne Christian til, at om natten ligger man i vuggen lige ved siden af mors seng? Eller til, at det er far der er på om natten og max to måltider efter kl 23? Har du iøvrigt et forslag til en ændring i amningerne i dagstiden? Jeg vil gerne have Christian tanket ordentligt op inden natten, men han vil ikke tage brystet oftere. Jeg har prøvet at skifte ble efter det ene bryst, men han tager ikke andet bryst oftere af den grund.
Når jeg putter Christian tilbage i vuggen om natten vågner han ofte efter en halv time og kan så slet ikke hjælpes til ro før han kommer over til os igen. Nogen gange falder han dog til ro, men det er efter lang tid (og så skal han jo snart spise igen og så vækkes vi alle atter). Synes du, at jeg skal lade Christian få brystet som han vil, evt lirke brystvorten ud, eller er det ok med sutten? Jeg spørger fordi jeg ikke synes han tager nok på (pylremor?) selvom han jo trives strålende. 
Han kan vel ikke være sulten når han er så glad og tilfreds i det hele taget? (og når der i dagstimerne godt kan gå 3 timer - nogen gange mere). Det er fordi min mor tror, at der ikke er nok næring i min mælk (det var der dog til min datter) og at det er derfor han spiser ofte om natten. Men jeg fornemmer nu at det er tryghedsbehovet der vækker ham natten igennem - hvad tror du? Skal vi evt prøve med en flaske igen? Jeg vil så gerne give min dreng den bedste start på livet ligesom hans søster fik. 
Jeg undskylder det lange brev, og håber du kan finde hoved og hale i det :-). 
På forhånd tak og godt nytår.
Med venlig hilsen Sanne  
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.
Påklædning - efterår og temperaturer
Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost. 
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt. 
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre. 
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder
 
			





