Brev:
Opdragelse, forældre- og miljøpåvirkning
Kære Helen
Denne gang har jeg et par mere filosofiske spørgsmål angående opdragelse og miljø-/forældrepåvirkning, som jeg har gået og spekuleret over et stykke tid. Jeg håber, du kan hjælpe mig til at blive lidt klogere :-)
Det første spørgsmål drejer sig om ligestilling/lige ansvar i familien. Min mand er opdraget i et ret traditionelt hjem, hvor moren gjorde alt - og jeg mener alt. Det vil sige, at selvom min mand går ind for ligestilling på alle måder, så er det en form for tillært holdning, ikke en "back bone" væremåde.
Han gør nogle ting, f.eks. laver mad 3-4 gange om ugen, handler ind, rydder op, skifter ble og giver vores søn mad. Men der er også meget, han ikke gør, f.eks. gør køleskab rent, lige tager støvsugeren, hvis det trænger, men han kan ganske enkelt ikke se det. Han tænker ikke på, at køleskabet ikke gør sig selv rent, og at vi må støvsuge ofte for at vores dreng ikke skal putte alt for mange sære ting i munden.
Og også med hensyn til at give mad og skifte er det ligesom mig, der har det overordnede ansvar, dvs har styr på, hvornår vores dreng sidst blev skiftet og fik mad, og så kan jeg så sige "gider du ikke lige"... Vi skændes ikke om disse ting. Nogle gange må jeg lige tage den stramme mine på, hvis det bliver for meget, og så er han også føjelig nok, giver mig som regel ret.
Jeg har valgt, at jeg ikke vil bruge for megen krudt på det. Det er vanskeligt at lave om på et andet menneske, og jeg har bedre ting at bruge min tid på, end at hidse mig op over den slags. Derfor har vi også en rengøringskone som kommer en gang om ugen og gør det meste, men jo altså ikke det daglige + den mere grundige rengøring. Retfærdigvis skal det også siges, at min mand arbejder meget, ca. 10 timer om dagen, hvor jeg kun arbejder 4, så i dagligdagen er det ok, at det er mig, som trækker læsset. Men i weekenden og i ferier burde han nok tage en større del (jeg var lige ved at skrive "hjælpe mere til"!).
Nå, men lad mig komme til spørgsmålet, som faktisk handler om min søn! Jeg vil gerne have, at han får en lidt større fornemmelse for fælles ansvar end sin far, men er det muligt for mig at give ham det? Hvordan gør jeg det? Vil han ikke automatisk kopiere sin far?
Mit andet spørgsmål handler om det at skændes: Vi ...
... skændes aldrig særlig voldsomt - der er ikke nogen råben og kasten med tingene, men kun forholdsvis normal samtale, men tonefaldet er selvfølgelig koldere/hårdere (vores søn er kun lige 12 måneder, så han forstår ikke så mange af ordene). Min mand og jeg er ret forskellige, hvilket vi egentlig ikke opfatter som noget negativt. Vi er som alle par to forskellige individer, og det har vi ikke noget imod, at vores søn ser, så nogle gange vil han opleve, at mor og far har forskellige grænser.
Han må f.eks. godt "tromme" på fars mave, men ikke på mors (jeg synes, han gør det lidt for hårdt). Nå, men tilbage til emnet, der jo er "at skændes". Da vi er ret forskellige, har vi også en del mindre skænderier/diskussioner om stort og småt. Jeg er meget i tvivl om, om vores søn bør se disse småskænderier. Vi forsøger at tage dem om aftenen, når han sover, men ind imellem har vi brug for at få snakket her og nu, og så kan man nemt se på drengen, at han tydeligt kan mærke, at der er en konflikt i luften, da han kigger meget intenst fra den ene til den anden, mens vi taler.
Jeg tænker på, om vi helt bør undgå at gå ind i en konflikt, når han er der? Der er som sagt ikke tale om råben og nogen form for voldsom opførsel, men det er ganske enkelt umuligt at diskutere i et helt normalt, konverserende tonefald. Vi prøver det så vidt muligt, men vores søn spotter det altid. Virker det mon skræmmende på så lille et barn? Han virker ikke skræmt, nærmere forbavset.
Jeg synes jo samtidig, det er vigtigt, at vi er os selv, samt at vores søn lærer, at konflikter og diskussioner ikke er noget meget farligt, tys, tys noget. Skal vi diskutere foran ham, hvilket jeg ikke er så sikker på, så kommer selve diskussionen, altså ordene, jo også til at betyde mere og mere, og jeg må sige, at jeg efter at være blevet mor tænker meget over, hvilke handlemåder vi giver videre til vores søn, og vi kunne nok godt, som de fleste, blive (endnu) bedre til at diskutere på en konstruktiv måde.
Kan du anbefale noget litteratur i den forbindelse - altså konfliktløsning i familien, ikke bare forældrene imellem, men også barn/forældre?
På forhånd tak for dit svar - jeg er sikker på, at dine tanker nok skal hjælpe mig videre i mine overvejelser.
Med venlig hilsen
En tænksom mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...