Brev:
Søvn og putning - 3 mdr.

Kære Helen
Her er desperationen stadig stor omkr. søvn og putning og Lærke sover alt for lidt i forhold til sine godt 12 uger. Derfor håber vi, du kan komme med nogle gode råd/ritualer omkring putning - specielt om dagen.
Jeg har forsøgt at opstille et skema over vores nuværende døgnrytme. Som du ved, har hun et mønster i forhold til sin gråd/pylren, som altid starter ca. 1 time efter amning.
00.00-06.00: sover
06.00-06.15: ammes
06.15-08.30: sover
08.30-08.45: ammes
08.45-09.30: leg + pusles
09.30-11.30: pylrer/græder eller småsover på arm/½ time søvn i lift
11.30-11.45: ammes
11.45-12.30: leg + pusles
12.30-14.30: pylrer/græder eller småsover på arm/½ time søvn i lift
14.30-14.45: ammes
14.45-15.30: leg + pusles
15.30-17.30: pylrer/græder eller småsover på arm/½ time søvn i lift
17.30-17.45: ammes
17.45-18.30: leg + pusles
18.30-20.00: passer med mors og fars aftensmad ved 18.30 tiden.
Kan nogengange sidde selv i skråstolen mens vi spiser. Men oftest sidder en af os med hende på skødet eller går rundt med hende og spiser stående, når vi lige kommer forbi tallerkenen, fordi hun pylrer/græder (sover sjældent i liften på dette tidspunkt, men det kan ske!)
20.00-20.15: ammes (dvs. 2½ time siden sidste amning)
20.15-21.00: hygge på puslepladsen, bades hver anden dag (elsker at bade), skiftes, puttes i nattøj.
21.00-22.00: græder/skriger. Eller ammes hvis hun viser tegn på sult, kan være svær at mætte om aftenen.
22.00-24.00: her forsøger vi at putte, afbrudt af amning.
Nogle gange er hun lysvågen og charmer mor og far med en masse smil. Andre gange er hun pylret/smågrædende og viser træthedstegn. Disse timer foregår i et mørkt/næsten mørkt soveværelse. Som oftest lykkes det at få hende til at sove mellem 23 og 24, men nogle gange er den blevet både 01.00 og 02.00, men kan så sove til ca. 07.30.
Som du kan se i vores skema, forsøger vi at putte hende til 3-4 lure om dagen. Men det der oftest sker er, at hun kun småsover på arm hos far eller mor. Det der gør denne model så hård er, at hun kun sover, hvis vi er i bevægelse!
Når vi putter hende i liften, sker der det, at hun vågner efter præcis ½ time. Vi tror det er her, hun skifter søvnfase, og det er det, der vækker hende. Vi har prøvet at ignorere hende og håbe hun selv falder i søvn igen, men det virker ikke. Vi har også prøvet den anden model med at være over hende efter den halve time. Dvs. løfte liften op og vugge hende eller vandre rundt med liften. Det kan tælles på een hånd, hvor mange gange det er lykkedes at få hende til at sove videre. Dvs. at hun aldrig kommer over i den gode og dybe søvn i løbet af dagen :o(
Når hun vågner fra denne ½ times powernap er hun lysvågen og for det meste glad et kvarters tid. Men så starter hun igen med at pylre og smågræde og vise træthedstegn. Vi prøvet at putte hende igen, dog med et dårligt resultat, ...
... hvorfor vi ofte vælger den første model med at vandre rundt med hende. Men hun sover altså ikke, hun lurepasser!
Barnevognen har vi opgivet, for den vil hun overhovedet ikke ligge i. Noglegange har vi forsøgt at putte liften i vognen og så køre hende rundt i kvarteret, for at holde hende i bevægelse ud over den magiske halve time. Men hun vågner alligevel efter ½ time og skriger hele vejen hjem. Andre gange vågner hun bare vi holder stille for at komme over vejen, og kan desværre ikke gåes i søvn.
Lærke har jo kolik og har været enormt meget på arm, og er det stadig, men måske er det alligevel et tryghedsspørgsmål, at hun stadig ikke er klar til at sove alene, jeg tror det bare ikke. Vi havde i forrige uge 4 fantastiske kolikfri dage, hvor hun stort set ikke græd, og når hun pylrede kunne vi lægge hende vågen i liften og vugge og synge hende i søvn, hvorefter hun sov op til 4 timer i træk!
Når hun først er vågnet fra sin halve times søvn og pylrer/græder, er der kun 2 ting som kan hjælpe. Den ene er babsen og den anden er forholdsvis høj musik i radioen, men vi synes det er uholdbare løsninger.
Vi kæmper stadig med sutten, som hun NÆGTER at tage til trods for at hun umiddelbart virker til at have et stort suttebehov. Hun har nu fundet ud af, at hun kan suge sin overlæbe ind i munden og bruger utrolig meget tid på det, til stor irritation, når man ligger ved siden af og prøve på at sove (det kan høres gennem ørepropper!). Hun har en suttevabel på overlæben og måske er det den hun har fundet frem til. Andre gange spiser hun sine hænder, ærmer eller dynen, hvis den kommer for tæt på - og dette sutteri kan altså starte umiddelbart efter amning!
Vi har et gigantisk suttesortiment herhjemme, da vi har prøve alle modeller. En periode gik det godt med de gamle runde sutter, men nu laver hun brækantræk hvis vi forsøger med dem og hvis vi fortsætter er det helt sikkert, at hun kaster op i kaskader! Og hvis hun ikke lige er i humør til suttetræning kvitterer hun med et hysterisk anfald og skriger i vilden sky!
Vi forsøger at putte hende andre steder end i soveværelset om dagen, for at hun skal kunne skelne mellem nattens og dagens rutiner. Men de sidste par dage, har vi forsøgt at "natteputte" hende om dagen. Dvs. at vi lægger hende i liften mellem os, og allesammen forsøger at sove. Hun falder også i søvn, men præcis ½ time senere er hun igen lysvågen og mere skrig og skål er på vej. Om natten falder hun jo fint i søvn og sover omkring 6 timer.
Behøver jeg at sige, vi er desperate?
Og vil det da nogensinde komme til at lykkes med det putning?
Tror du det er et tryghedsspørgsmål?
Vi håber du har en masse gode råd til os, så vi kan komme ind i en god cirkel med putningen. Vi nægter simpelthen at komme derud, hvor hun skal køres rundt i autostolen for at sove - det virker nemlig fortræffeligt!
Kærlig hilsen
Lærkes mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!







