Svar: Start i dagpleje - 10 mdr.

---

Kære Anne

For de mange kvinder er det rigtig svært at skulle aflevere sit barn til en anden og man gør sig rigtigt mange overvejelser.

Det handler både om, hvordan den anden nu skal kende ens barn, vide hvad de forskellige signaler betyder og reagere hensigtsmæssigt på det, vil hun nu være god ved ham eller vil hun bare lade ham sidde og græde, får han nu ordentlig mad at spise, klæder hun ham nu ordentligt på, vil hun være sød osv.

Tankerne går også omkring barnet og hvordan vil han nu klare det. Vil han være rigtig ked af det og savne dig for meget, vil han kunne flytte sig og sige fra, hvis de andre børn irriterer, vil han kunne signalere og vise hvad han har behov for, vil han føle sig tryg og rolig eller vil han være bange osv.

Og så er der ofte også tanker som handler om at en anden kvinde skal tage sig af sit barn. Tænk at en anden kvinde næsten skal være mere sammen med dit barn, end du selv er. Og så tankerne om, hvordan de to vil knytte sig til hinanden osv.

Du skriver ikke så meget om, hvad det er for tanker du gør dig og måske er det bare det hele i en stor pærevælling. Måske er det også noget helt andet:o)

Under alle omstændigheder er det jo sådan at en ting er, hvad man kan tænke i hovedet og noget andet er, hvad man føler i hjertet. Du kan sagtens sige til dig selv med dit hoved, at det er godt for din dreng at komme ud til ...

---

---

... andre børn, at han vil få en masse udfordringer og oplevelser og dermed også ting, som du ikke vil kunne give ham alene.

Men i hjertet gør det ondt og et eller andet sted, så tænker jeg at det hører med til at være mor. Fra nu af og årene frem, vil du hele tiden skulle give slip i en eller anden forstand. Det er nu, hvor han skal i dagpleje, det er også når han skal i børnehave, i skole, gå på klub, gå til fester, rejser til udlandet, flytter hjemmefra osv. osv.

Han vil altid være din lille dreng og du vil altid bekymre dig om ham, men det hører med til at være en omsorgsfuld og kærlig mor. Og vi vokser alle med opgaven - tro mig:o)

---

---

Du vil dog altid være noget helt specielt for din dreng, fordi du er hans mor og ingen vil kunne tage din plads. Ej heller en dagplejer. Så det skal nok gå alt sammen.

Jeg kan se at du havde håbet du kunne være hjemme og at du kunne arbejde som dagplejer selv. Du skriver ikke, hvorfor dette ikke kan lade sig gøre. Måske er der andre muligheder. Måske kan du forlænge din orlov, så I kan gøre indkøringen længere, måske kan du arbejde på nedsat tid, så du enten har fri en hverdag om ugen eller har mulighed for at gå tidligere og dermed også hente tidligere. Nogle gange skal man tænke i andre baner og så lige pludselig er der alligevel lys forude:o)

Sender dig et stort knus og ønsker jer alle rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

Viden om børn:

---