Brev:
Opstart af skemad - 4 mdr.
Kære Helen
Nu skriver jeg til dig igen, da jeg er lidt i vildrede over, hvad mit næste skridt skal være i forhold til min datter og hendes kost.
Hun er 4 ¾ md og trives generelt (udelukkende på amning). De sidste knap 14 dage har hun været forkølet, det virker dog til at være i aftagende nu. Men i den periode har hun været lidt pjevset og hendes humør har svunget meget. Jeg har tilskrevet det forkølelsen, som vi i øvrigt ikke har gjort anden ved, end at give saltvandsdråber. Men nu viser det sig, at der er to tænder på vej i undermunden, så det kan osse være forklaringen på hendes humør.
Nå, men bortset fra det, så var jeg inden forkølelsen begyndt at overveje at give hende skemad. Ikke fordi hun ikke kunne blive mæt af amningen, men hun virkede bare så interesseret, at hun nærmest smaskede med ved bordet, når vi andre spiste.
Jeg tror, hun er klar til og har brug for udfordringen i skemaden (hun er generelt meget aktiv og elsker al slags stimuli).
Men så kom forkølelsen og jeg har så trukket den ...
... lidt. Og nu tænder...
Bliver det for meget for hende at starte skemad samtidig med,
at hun får tænder?
Vil hendes reaktioner blive sværere at tolke, fordi årsag kan findes i både det ene og andet???
Jeg er lidt forvirret, fordi egentlig kan de tegn, jeg tolkede, som at hun var klar til at få skemad, i virkeligheden have været tegn på, at hun var ved at få tænder...?
De sidste tegn, jeg har fået fra hende er dog, at hun de sidste to nætter har skullet spise flere gange end hun plejer (hun har gennem en god periode sovet fra ca. 23 til 6 uden at spise).
Mit sidste spørgsmål er vedrørende kosten, når nu vi på et tidspunkt får startet skemaden. Kan man starte med grød eller vælling, som er tilsat frugtmos? Hvad giver man at drikke til maden, vand af kop? I så fald, skal vandet så være koldt? Eller kan hun nøjes med bryst?
Altså jeg står lige på vippen til at gøre det ene eller det andet og vil selvfølgelig helst gøre det rigtige... Jeg håber, dine råd kan hjælpe. På forhånd tak!
Mange hilsner Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to