Brev:
Hvor mange måltider? - 5 mdr.

Hejsa
Tak for en rigtig god side og mange gode svar.
Jeg har læst herinde, at små børn har behov for at spise om natten, da de jo vokser temmelig meget. Min datter har imidlertid sovet igennem 11-12 timer!! hver nat, siden hun var 3½ mdr. Det er jo bare dejligt med en god nattesøvn. Lægen har beroliget mig mht. hendes manglende nattespiseri, da hun trives fint. Ved hendes 5-mdr. undersøgelse i sidste uge, vejede hun 7,5 kg og målte 67,5 cm.
Hun har i lang tid haft rimelige faste spisetider, der er som følgende:
Ca. kl. 8.00 mme
Ca. kl. 11.00 grød m. lidt frugtmos + det mme hun vil ha’
Ca. kl. 14.00 mme
Ca. kl. 17.00 kartoffelmos m gulerod + det mme hun vil ha’
Ca. kl. 19.30 mme
Enkelte gange har hun dog afviget, da hun så har sovet 3-5 timer til middag, så et måltid blev sprunget over. Hun har dog altid været god til at selvregulere på dén måde, at hvis hun ikke spiser så meget den ene dag, så spiser hun det ekstra den næste.
Men nu har jeg en fornemmelse af, at hun ikke vil ha’ så mange måltider. Førhen gjorde jeg bare maden klar, når det var ved at være tid, hvorefter hun spiste med velbehag. Det var kun hvis jeg var for længe om at sætte os til rette, eller hvis vi blev forsinket pga. f.eks. en handletur, ...
... at hun lige ville ”fortælle” at det var spisetid NU!
I den sidste uges tid, har hun virket lidt ligeglad, når jeg har kommet med maden kl. 14 og kl. 17. Hun ligger bare og gumler på sutten uden at drikke, og mosen bliver spyttet ud igen. Trækker jeg kl. 17-måltidet ½ times tid, så er der ingen problemer, men den kl. 14 er svær at få hende til at spise. Så tog hun dog revanche forleden dag, hvor hun spiste 350 ml!!! kl. 19.30.
Må hun godt nøjes med 4 måltider? Eller skal jeg forsætte kampen for at få hende til at spise 5 gange? (Hvis jeg giver hende mindre måltider ad gangen, brokker hun sig allerede efter ½-1 time).
Et andet spørgsmål. Min datter får Profylac, da både faderen og jeg har allergi. Der er dog ingen madallergi inde i billedet. Da hun begyndte at få vælling, lavede jeg det selv på Profylac, men gik senere over til pulver fra Nestlé. Det samme gælder for grød og mos. Hun trives fint med det, så er der nogen grund til, at vi fortsætter med Profylac? Eller kan vi (evt. med glidende overgang) give hende Nan eller Allomin?
Det sidste er jo væsentligt billigere, og også meget nemmere, da vi af og til kan ha’ lidt svært ved at nå apoteket inden lukketid.
På forhånd tusind tak for svar.
Med venlig hilsen
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





