Svar: Raserianfald hos 3-årig

---

Kære Du

Tak for dit fyldestgørende brev. Jeg kan godt se at det hele efterhånden virker frustrerende for dig og det kan være svært at overskue, hvad man helt præcist skal gøre. Jeg vil derfor gerne dele lidt af mine tanker med dig.

Som du selv skriver, så handler jeres søns reaktion nok om flere ting, bla. også en reaktion på at være blevet storebror. Det er rigtig svært at skulle finde sin rolle i familien, når det kommer en lille ny og det er også rigtig svært at skulle finde sig i at legetøj skal deles, eller at det tårn man har bygget bliver ødelagt.

Det vil han og det skal han reagere på. Det at han reagerer er faktisk et sundhedstegn. Han er stadig bare en lille dreng på 3 år, som pludselig skal dele pladsen, dele forældre, dele legetøj, vise hensyn osv. og det er jo ikke noget han har valgt. Han bliver frustreret og ked af det og det skal der være plads til.

Sammen med dette, så er han jo også i en alder, hvor han gerne vil mange ting og også kan mange ting, men han oplever også stor frustration, når det han så gerne vil ikke lykkes. Han har en masse vilje, selvstændighed, udforskningstrang på mange niveauer og det er en rigtig skøn alder, men også en alder som giver forældre stor udfordring.

Når der opstår konflikter, så er der næsten altid følelser involveret. Når der opstår en situation, hvor man ikke kan komme til det man gerne vil, eller hvor man bliver tvunget til noget andet, så opstår en følelse af frustration. Sådan har vi det uanset, om vi er voksne eller børn.

Når man er frustreret så pumpes adrenalinen rundt i kroppen og hvordan det lille barn tackler sin frustration eller hvordan hele situationen ender, handler meget om, hvordan forældrene tackler barnet og situationen.

Det er dog også vigtigt at gøre sig klart at konflikter ikke kan undgås og at frustration også er noget man skal lære at tackle.

Nogle gange skulle man prøve at sætte sig i børnenes sted, - hvordan ville jeg have det, hvis der blev talt sådan til mig, eller hvis jeg stod i denne situation. Prøv at forestille dig situationen med en anden voksen, en kollega eller din chef. Han giver dig en eller anden besked, som du er uenig i. En kommando om, hvordan du skal gøre et eller andet. Du bliver vred og måske fortæller du ham, at det er du ikke enig i. Det kan også godt være du synes han er dum. Måske siger du det ligefrem til ham. Hvad følelser ville det vække i dig, hvis han så svarede: "nej, jeg er ikke dum, men du er vist meget vred på mig lige nu"? Du ville sandsynligvis blive splitter rasende.

Hvis han i stedet lyttede til din mening og viste dig at det forstod han godt, så var det en helt anden situation. Hvis han samtidig gav dig en forklaring eller måske kunne indgå et kompromis, så var alle glade.

Min pointe er, at det er vigtigt at I for det første lytter til jeres søn. Hvad er det han vil eller ikke vil og prøv så at sige hans ønske højt. "Du vil bare så gerne lege med togbanen, så vi leger med toget, når vi har ...

---

---

... spist". Tanken er at jeres dreng kan høre at I godt ved, hvad det er han vil, at I forstår ham. På samme måde som I så flot siger "Du må godt være sur, men du må ikke slå eller sparke". Her fortæller I meget flot at I accepterer at han bliver sur, men ikke at han sparker eller slår.

Når man føler sig lyttet til og når man føler sig forstået, så klinger adrenalinen af. Hvorimod, hvis man har følelsen af at de voksne da slet ikke forstår nogen ting, så bliver man endnu mere frustreret og ked af det.

I skal også kunne rumme hans følelser, hvilket betyder at I skal kunne holde ud at han har det, som han har det. Du skriver at du prøver at udvise forståelse for hans følelser og det er helt bestemt også det indtryk jeg får, når jeg læser dit brev. Og ja det er rigtig svært og der er mange måder at gøre tingene på. Men du skriver også at det er synd for ham, hvis de andre ikke vil lege med ham - og netop det, er måske en af de ting han selv skal erfare.

F.eks. i situationer hvor han er voldsom overfor en legekammerat. Her kan det være en god idé nogle gange at koncentrere sig lidt om kammeraten. Prøv f.eks. at trøste ham som bliver ked af det og sæt igen ord på "XX skal ikke sige at du er dum, så bliver du ked af det" og så trøste ham. Når jeres dreng hører, at det er synd for den anden dreng, ser at han har gjort ham ked af det, samt at han får en anden form for opmærksomhed, så kan jeres dreng med tiden lære hvad der sker i forhold til andre og hvordan man påvirker andre.

---

---

Og i forhold til søskende imellem så må man nogle gange sige at den ældste skal have lov til at have sine ting i fred. Jeg synes derfor at jeres dreng har ret til at have nogle af sine ting for sig selv. Dem skal lillesøster ikke lege med. Hvis de har eget værelse, så kunne det være en regel om at lillesøster ikke kom på storebrors værelse og ikke legede med hans legetøj der.

På grund af aldersforskellen, så er der jo en risiko for at lillesøster ødelægger den stores legetøj, så jeg kan godt forstå at storebror vil have sine ting for sig selv. Vi har som voksne jo ofte også nogle ting, vi ikke så gerne vil have at børnene tager, ting vi er lidt ømfindtlige overfor. Og når man netop har bygget en togbane eller et flot tårn, som man stolt viser frem, så bliver man helt ulykkelig, når lillesøster vælter det hele - selvom det naturligvis ikke er med vilje.

Derimod er det helt anderledes med lillesøster. Hun nyder storebrors selskab og har ikke spor imod at storebror leger med hendes legetøj og er på hendes værelse, tværtimod. Så så længe de har glæde af dette samvær begge to, så lad dem lege på lillesøsters værelse. Her kan reglerne godt være anderledes. De skal nok finde ud af det. Det handler således om at skabe muligheder for leg, som de begge kan acceptere.

Jeg håber du kan bruge mine overvejelser. I gør allerede rigtigt mange gode ting og der er som sagt mange måder at gøre ting på, også mange rigtige måder:o)

Fortsat held og lykke med dem begge.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---