Brev:
Søvn, pasning, babykranie og aktiviteter

Kære Helen
I nogle perioder føles det som om, spørgsmålene hober sig op, og sådan er det for mig lige nu. Så jeg håber, du kan holde styr på det hele:
1. Jeg kan se i din brevkasse at du af og til skriver, at man kan amme sit barn inden, man lægger det i seng og så igen, når man selv går i seng. Det kunne virkelig være en befrielse, for vi har faktisk haft højst en halv times voksentid om aftenen siden, min søn blev født, for jeg har ikke turdet gå senere i seng, da det kunne betyde, jeg kun fik 2-3 timers søvn i træk inden første nat-amning og efter den første amning er natten fuldstændig uforudsigelig, men ofte med maksimalt to timer mellem amningerne.
Men hvordan kan det lade sig gøre? Skal jeg bare hive ham op af sengen, selvom han sover? Er det ikke synd for ham? Eller kan jeg gøre det uden, han vågner?
2. I øjeblikket er en af de ting, der fylder mest i mit sind, hvornår jeg skal lade mit barn passe for første gang. Han er 4½ måned gammel og bliver stadig ammet 100%. Indtil videre er det lykkedes for mig en enkelt gang at give ham en flaske. Far har ikke kunnet. Men jeg tror godt, det kan lade sig gøre. Det er det mindste problem :O).
Min søn skal starte i dagpleje, når han er 8 måneder, og jeg synes ikke, det skal være første gang, andre passer ham. Der er jo også lang tid til, men når jeg spørger andre får jeg ofte at vide, at jeg skal se at komme igang, for ellers bliver det bare endnu sværere at give slip.
Et andet argument for pasning er, at det måske vil give endnu mere overskud til min søn, når vi er sammen. Argumenterne i mod pasning er, at jeg ikke føler mig klar til at overlade ham til andre, men kan jeg regne med nogensinde at blive det? Et andet modargument er, at dem, der har sat sig selv i forreste række af ’babysittere’, er mine svigerforældre.
Jeg bryder mig ikke om at lade dem passe ham, fordi jeg ved, min svigerindes grænser er blevet overskredet, når de har passet hendes børn. Svigermor siger ofte: ”Du skal ikke sige det til hende (svigerinden), men jeg har altså gjort sådan og sådan, selvom hun ikke vil have det”. Derfor er jeg naturligvis også bange for, de overskrider mine grænser, hvilket jeg føler de gør, også selvom jeg er i rummet.
Hvis jeg f.eks. siger, de ikke skal tage min søn fordi han ikke er færdig med at spise, kan de finde ...
... på at tage ham fra mig alligevel, mens jeg har hænderne optaget af at gøre bryst nr. 2 klar. Jeg har ved nogle få lejligheder talt med min mand om svigerforældrene, men har ikke fået opbakning, hvorfor jeg ikke kan ’bruge’ ham til at forklare dem, at de skal respektere de grænser, jeg har i forhold til at passe min søn. F.eks. at han ikke skal have andet at spise end min mælk og evt. mme. De kan sagtens finde på at give andet, f.eks. is.
Det sidste argument imod pasning er mere generelt: jeg er bange for, at andre ikke kan forstå min søns signaler godt nok. Jeg har f.eks. af og til (bl.a. af svigerfar) fået kommentaren: ”lad ham dog bare ligge, han snakker jo kun”, når jeg selv synes, han lyder ked af det. I disse situationer har han godt nok ikke grædt (endnu), men jeg har følt, han har virket så ked af det, at jeg synes, jeg har skullet reagere… andre bekendte har godt kunnet høre, han trængte til opmærksomhed.
Når han skal passes af andre, vil jeg foretrække, de også handler på klynken, så han ikke er nødt til at skrige for at blive taget op. Men det kan jeg vel ikke bruge som argument: ”Nej, du må ikke passe ham, for du sagde engang, at han kun snakkede, hvor jeg mente, det var klynken, som snart ville udvikle sig til gråd”?
3. Hvor længe skal jeg fortsat være opmærksom på, om kraniet bliver skævt?
4. Nogle gange føler jeg, jeg ikke er god nok til at finde på ting at lave med min søn. Jeg er bange for, han mangler min kontakt, når vi er sammen. Men jeg kan jo ikke snakke med ham i al den tid, han er vågen. Eller kan jeg? Ofte ved jeg ikke, hvad jeg skal sige og gøre, så han ligger bare forskellige steder på ryg og mave med legesager og så snakker jeg med ham engang i mellem. Nogle gange lyser han virkelig op, når jeg kommer hen og snakker, og så får jeg dårlig samvittighed, for måske skulle jeg tale mere med ham? Eller lege?
Men jeg ved ikke, hvordan jeg kan lege med ham. Det eneste, jeg gør er, at jeg nogle gange kaster ham (lidt) op i luften eller holder ham over mit hoved. Findes der f.eks. trillelege? Han triller ikke endnu. Eller andet, der er sjovt for ham.
Jeg føler lidt, jeg ikke slår til, når jeg bruger hans vågne timer på andet end ham, men jeg ved jo ikke, hvad jeg skal lave med ham…
Sikke en smøre. Håber, du kan hjælpe mig.
Mange venlige hilsener
Mutti
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor





