Svar: Spiseproblemer - 16 mdr.
Kære Lene
Jeg er glad for at du har kunne bruge mit svar tidligere,- håber at jeg også kan hjælpe denne gang.
Det er helt naturligt at man som forældre bekymrer sig for om ens barn nu får nok at spise og trives som det skal. Når barnet kniber munden sammen, skubber tallerkenen fra sig eller spytter maden ud og på den måde siger "det kan jeg ikke lide", så gør vi som forældre alt hvad vi kan for at få barnet til at spise. Det kan være at lokke med en belønning "hvis du spiser det her, så får du..." eller også laver vi en anden ret til barnet,- for et eller andet skal hun jo have!
Hvis barnet ikke trives, så er forældrenes bekymring naturligvis velbegrundet, men ofte kan spiseproblemerne udvikle sig netop fordi forældrene er for bekymret og det kan tage lang tid at ændre. Barnet lærer jo, at når jeg gør sådan, så sker der det og det.
Et barn på 16 mdr vokser ikke helt så hurtigt som tidligere og derfor vil jeres datter heller ikke være så sulten og derfor heller ikke have lyst til at prøve så meget nyt. Det er vigtigt at jeres datter fortsat får de nødvendige vitaminer og mineraler og I kan evt. give hende en vitaminpille dgl. Desuden tror jeg at det bedste I kan gøre er at lade hende spise det hun vil og undgå at skabe for meget ...
... opmærksomhed omkring hendes madvaner. I må endelig ikke presse hende til at spise.
Det undrer mig at hun i vuggestuen heller ikke spiser, for ofte er selskabet af de andre børn af stor betydning for appetitten. Hvad får hun at spise i vuggestuen? Hvis hun har madpakke med, så prøv at tænke alternativt. Det behøver ikke at være rugbrød, hvis hun ikke er til dette. Det kan være en bolle, et stykke kylling eller andet kød f.eks hamburgerryg, flæskesteg, frikadelle. Det kan være ostehaps, pebberfugt, minimajs, en pakke rosiner, en yoghurt osv. Små ting som appelerer til synet i farve og form.
Prøv at lade hende være. Lad være med at kommentere for meget, når hun spytter maden ud. Du skal selvfølgelig sig "Nej!" Det vil du ikke have, da det er noget grisseri, men forsøg at finde balancen mellem det og at det ikke er interessant.
Jeg kan godt forstå at du er frustreret og I har virkelig gjort meget, men som du selv skriver så prøv at satse på at hun selv begynder at fatte interesse for det, som hun kommer ind i munden, mere end interesse for det der sker, når hun spytter det ud. Jeg ved det ikke - jeg kender jer jo ikke, men prøv at overveje, hvad der er mest spændende for hende - maden eller opmærksomheden omkring maden.
Rigtig meget held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






