Annonce

Annonce

Brev:

Skemad til præmatur 4½ mdr. pige


24. marts 2006

Alder:
4 mdr.

Skemad til præmatur 4½  mdr. pige

Hej

Jeg har en 4½ mdr + et par dage gammel datter, der er født i uge 34+6. Efter fødslen fik hun sonde et par dage, men kom fint i gang med amningen, og vi var hjemme igen efter 6 dage.
Ved fødslen vejede hun 2350g, nu vejer hun ca 6300g.

Siden da har intet været nemt! En uge efter hjemkomst fik jeg konstateret kyssesyge, som åbenbart havde ligget og luret, siden jeg havde det som 18 årig. Jeg var meget syg af det i et par uger, og var så ufattelig træt månederne efter. (Det skal måske også indskydes, at jeg lå fladt på ryggen på hospitalet 10 uger inden fødsel pga for kort livmoderhals)

Da min datter så var ca 2 mdr startede skrigeriet, ja hun ikke bare skreg om aftenen, hun græd stort set hele dagen. Alt blev prøvet, vi var endda indlagt en uge, fordi hun måske var forstoppet (fik movicol behandling i en lille måned) På hospitalet konstaterede de, at hun havde ”kolik”, og det var så det. (En yngre læge nåede dog lige at informere mig om, at kolik som regel skyldtes moderen – kanon besked!!!)

Hjemme igen var jeg ved at falde fra hinanden – altid træt og med en (halvstor) snert af depression. Efter råd fra hospitalet ammede jeg max hver 3. time, og det uanset om hun skreg eller ej – sådan var deres regler, og det var ikke sjovt!

Hospitalsopholdet bevirkede, at jeg helt mistede troen på, at jeg selv kunne fornemme, hvornår hun skulle spise eller hvornår hun bare græd (hvilket hun gjorde uafbrudt) Det har taget et stykke tid igen at komme til at stole på egen intuition, men det kommer dog stille og roligt.

Der er også kommet styr på gråden, vi har fået hjælp af en kiropraktor, som i modsætning til hospitalet, sundhedsplejersken og lægen er gået ind og har taget et ansvar, har endda fået hendes privat tlf.nr. i tilfælde af, at jeg skulle have brug for hende uden for arbejdstid – hun har reddet min familie!

MEN, og nu starter det egentlige spørgsmål:
Da min datter var 4 mdr begyndte hun at blive mere og mere utilfreds ved brystet og også sove dårligere om natten. Jeg læste bla din artikel omkring skemad og kunne se, at hun viste ...


Annonce

... alle tegn på at være klar. Derfor lavede jeg for en uge siden grød af ½ dl vand og ½ dl pulver, og hun slugte det på nul komma fem, hun elskede det simpelthen. Hun havde med det samme helt styr på det med skeen.

Siden da har hun fået samme portion hver aften og det er en kæmpe succes. Hun åbner munden så snart skeen nærmer sig og bliver totalt hidsig, når der ikke er mere. I starten bød jeg hende brystet efter grøden, men nu er hun så hidsig over, at grøden er slut, at hun kan skrige en hel time efter måltidet, især hvis jeg finder brystet frem!

I det hele taget er der mere og mere kamp om brystet, hun hiver og slider i det, og går helt amok, hvis mælken ikke kommer med det samme. Jeg har fået en spray af lægen til at skynde på mælken, men det kan vel ikke være meningen, at jeg skal bruge den næsten hver gang? Jeg føler mig ret sikker på, at der er mælk nok, hvis bare hun ville bruge tiden på det, når hun er rolig kan jeg jo mærke, at den vælter frem! Alt i alt er det noget bøvlet med maden for tiden.

Min fornemmelse siger mig, at hun vil have mere skemad, men hun er jo født for tidligt – og er det så ok, og hvor meget må hun få i løbet af dagen? Hun har haft fin afføring i den uge, hvor jeg har serveret grød – én gang om dagen med en konsistens nærmest som blød soft ice (med kun bryst havde hun vandet afføring 4 gange om dagen, så det virker faktisk lidt sundere!) Skal der være afføring hver dag, når hun får grød?

Hun prutter mere og kan også græde lidt, hvis der kommer en ”ordentlig en”. Kan jeg skade hendes tarmsystem ved at have begyndt ved 4½ mdr, når hun er præmatur? Jeg vil meget gerne fortsætte med at amme (har en pige på 8, som blev ammet til hun var 1½år til stor glæde for begge), men må også nok sige, at set i lyset af det sidste halve års forhindringer, har jeg snart ikke mere energi til at kæmpe for det.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig og til at benytte mig af din service, da jeg føler mig ret alene i verden – egen sundhedsplejerske er enten sygemeldt eller ikke til at få et møde med.

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce