Svar: Amning og lur
Kære Camilla
Tak for dit brev. Det lyder som om, det går rigtig fint med jeres lille dreng:)
Det kan være både naturligt og praktisk at amme to gange i hver vågenperiode. Især, når han har længere vågenperioder. Hos et spædbarn på 4 uger, vil amningerne ofte handle om både ro, omsorg og nærhed - og ikke kun om sult. Og så har det også betydning for din mælkeproduktion. Men, når det er sagt, så behøver det ikke være en fast regel, at du skal amme inden hver lur. Det afhænger helt at situationen.
Hvis han har sovet en god lur, så vil han naturligt ofte være sulten, når han vågner. Derfor skal du amme ham her, præcis som du allerede gør. Derefter så hygger I jer sammen, pludrer, skifter ble, har øjenkontakt og nyder vågentiden - og før han så skal sove, så vil han sandsynligvis gerne ammes igen. Og her vil jeg umiddelbart anbefale, at du ammer ham fra modsatte bryst. Altså det modsatte bryst af hvad du tilbød, da han vågnede.
Når han så vågner igen, så tilbyder du ham det bryst, som han tog toppen af, før du puttede ham. Lader ham spiser godt fra dette bryst, skifter ble, pludrer, har fin kontakt osv. Og før han så skal sove igen, så tilbydes han modsatte bryst.
Det har den fordel, at den første amning, som han får, når han vågner, ofte vil være et hovedmåltid. Her vil han spise i længere tid og tage godt fra. Amningen før luren, vil være et tilbud om at få lidt ekstra. Det er ikke noget, han behøver, men måske vil han nyde det, så tilbuddet skal være der. Ofte vil han så spise kortvarigt, netop tage lidt ekstra og vil så finde ro og være parat til at sove. Og når han så vågner igen, og du lægger ham til samme bryst, så sikrer du dig, at han spiser i bund, får den "federe" mælk med ud og dermed får et godt hovedmåltid igen.
Din mælkeproduktion er ...
... stadig ved at blive etableret. Og produktionen afhænger i høj grad af udbud og efterspørgsel. Jo hyppigere og jo mere mælk, der fjernes fra brystet, jo mere vil du producere.
Hvis du oplever, at han ikke spiser særligt længe, og ikke tager et egentligt hovedmåltid, når han vågner af en lur, så kan du med fordel også lægge ham til samme bryst igen, før næste lur. Og du kan med fordel så bruge en anden ammestilling, fordi du så hjælper ham med at "tømme" brystet bedre. Og når han så igen vågner, så skal du tilbyde ham det bryst, som han ikke har spist af endnu, så det også bliver stimuleret godt.
Du behøver ikke tilbyde en ekstra amning før alle lure, og slet ikke, hvis han ikke virker interesseret, og hvis han generelt tager rigtig fint på. Har du masser af mælk, er der heller ikke grund til at øge din produktion yderligere. Men, der er absolut intet i vejen for, at du ammer ham to gange i hans vågenperiode og lader en amning ligge før putning - og nogle gange er det, som du selv skriver, rigtig praktisk:)
Du skal heller ikke være bekymret for, om han lærer at skulle ammes i søvn. Et spædbarn vil naturligt ofte falde i søvn ved brystet, og så længe han ikke er ældre, skal du ikke adskille søvn og bryst.
Så... når han vågner, så am ham som nu. Og se så hvordan vågenperioden bliver. Hvis han er vågen i længere tid, og du fornemmer, at han måske godt kunne spise lidt mere, så tilbyder du ham brystet igen. Hvis han tager imod det og spiser, så er det fint, hvis han drejer hovedet væk, ikke søger og bare virker tilfreds, så er det også helt fint.
Så tænk det mere sådan, at du gerne må tilbyde brystet to gange og lade ham selv regulere sit behov, end at han skal ammes to gange mellem hver lur:)
Håber du forstår, hvad jeg mener, og kan bruge dette lidt videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











