Svar: Gråd ved putningen og nat

---

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver urolig for, hvad der sker. Jeres datter har i en periode sovet rigtig godt, og så bliver hun syg og hele billedet vender. Jeg tænker dog, at det du fortæller lyder meget normalt, og når hun reagerer som hun gør, så er det, fordi hendes krop stadig husker sygdommen.

Hun har været rigtig skidt, og hun har ikke kunne forstå, hvad der er sket, og hvorfor hun har haft det så dårligt. Hun er også for lille til at forstå en forklaring om, at hun bliver frisk igen - for hende har det naturligt virket voldsomt. I har gjort det helt rigtige. I har ladet hende sove tæt med jer og prioriteret at give hende den tryghed, som hun har vist behov for. Det er super godt.

Men oplevelsen sidder i hende, og det er helt naturligt, at hun derfor stadig søger ekstra tryghed og nærhed. Hun har ekstra brug for jer, når hun skal sove. Og hun har brug for at blive bekræftet i, at I stadig er der for hende, når hun under søvn vågner op. Det er derfor hun kalder "mor" og f.eks. siger "nej-nej," når hun sover.

Det er rigtig godt, at det går fint i vuggestuen. De fortæller, at hun er glad, trives, spiser og leger - og hun sover en god lang middagslur. Det er et godt tegn på, at hun stille og roligt er på vej til hverdagen igen. Når det er ekstra svært for hende om aftenen, så er det, fordi hun naturligt er træt efter en lang dag i vuggestuen. Der er ikke mere energi at bruge af, og der skal ikke så meget til før "filmen knækker".

Samtidig gør mørke og følelsen af adskillelse aftenen og natten mere sårbar. Søvn er altid forbundet med adskillelse fra forældre, og det er naturligt svært. Hun har en alder nu, hvor hun godt ved, at I ikke er forsvundet, selvom hun ikke kan se jer. Men det vil stadig være rigtig svært for hende at give slip på dagen, på alle oplevelserne - og på jer.

Derfor er mit råd, at I lige nu giver hende den tryghed, som hun viser behov for. I må meget gerne blive hos hende under putning, så hun ligger hos jer - præcis som I gjorde før sygdom. Men prøv om I kan lave en lidt blidere overgang, så I f.eks. bibeholder en lille smule lys eller måske sidder oppe med hende lidt længere, før I lægger jer sammen med hende. Så I skifter fokus fra, at nu skal hun sove og i stedet forsøger at holde fokus på, at nu skal hun finde ro.

Dæmp lyset langsommere, og sluk først, når hun næsten sover. Det lyder som om, at det skarpe skift mellem tændt lys og slukket lys næsten får hende til at gå i panik. Nogle gange kan det også være en idé at have lys i gangen og lade døren til værelset stå lidt åben, så lyset trænger lidt ind udefra. I må se, hvad I kan finde på, så skiftet ikke bliver for voldsomt for hende.

Det vil være en god idé at holde en hånd på hendes krop, så hun kan mærke jer. Meget gerne med rolige bevægelser, hvor I aer lidt, måske trykker eller vugger hende lidt. Så I signalerer, at I er der, I ligger sammen, og hun kan godt slappe af. Når hun mærker jeres hånd, og når bevægelserne er de samme igen og igen, så udskilles blandet andet oxytocin (kærlighedshormonet), der hjælper hende med at finde ro. Det slukker for hendes "alarm", som godt kan være aktivt efter sygdomsperioden.

Når hun vågner efter 1-2 timer og er ked af det, så er hun sandsynligvis ikke rigtig vågen. Hun er ...

---

---

... i en overgang mellem søvnstadier, og hun er desorienteret og utryg. Her er det vigtigt, at du reagerer med det samme - du skal ikke vente og se om hun selv kommer videre i søvnen. Vær der, læg en beroligende hånd på hende, så hun kan mærke dig.

Hvis hun ikke hurtigt finder ro ved dette, så tag hende op med det samme. Hold hende tæt ind til din krop, vug hende roligt og træk vejret stille og roligt - hun spejler sig i din ro. Og det er godt, hvis du kan få hende videre i søvnen, før hun vågner for meget op.

Du kan evt. bruge lidt beroligende ord, gerne de samme, som når hun puttes, eller du kan blot sige "ssh-ssh mor er her. Mor passer på dig. Shh-shh". Tal ikke for meget, det er kun for at hun kan mærke, at du er der, hun er ikke alene, så hun kan roligt sove videre.

Hvis intet af dette virker, og hun vågner mere og mere grædende op, så gør du det helt rigtige. Det giver god mening at gå i stuen med hende. I skifter helt situation, du får hende ud af de følelser, som gør det svært for hende at sove, og så sidder du stille med hende. Når hun er vågnet helt op, så tager det desværre tid, før søvntoget kommer forbi igen, og du er nødt til at give det tid. Men når du fornemmer, at kroppen bliver tung, vejrtrækningen mere rolig, og hun ikke længere spænder imod, så skal I tilbage i sengen.

Så hvis jeg skal prøve at opsummere, så skal I reagere med det samme hun vågner, ikke vente for længe og se om hun kan klare det selv. I skal tage hende op og det er bedre at regulere hende med jeres krop end med ord. Hun skal kunne spejle sig i jeres ro, og man kan sige, at hun skal låne jeres nervesystem. Hvis det er nødvendigt, så gå ind i stuen, som nu og giv hende tid til så at falde helt til ro. Put hende så igen - og bliv hos hende.

---

---

I gør altså allerede en masse godt, og I skal ikke tænke, at I skaber dårlige vaner. Hos jer er der lige nu tale om en periode, som skyldes, at jeres datter har været syg. I vil højst sandsynligt opleve, at hun gradvist bliver bedre til at falde til ro, hendes opvågninger med gråd vil blive kortere eller helt forsvinde, og hun vil igen begynde at kunne sove mere igennem og ikke vågne så mange gange om natten. Alt sammen tegn på, at hun er ved at være klar til, at I kan ændre lidt på rutinerne igen. Lige nu har hun bare brug for jer, og det er helt okay:)

Når alt dette er sagt, så vil jeg også lige nævne, at når jeres datter bliver ca. 18-20 måneder, så oplever mange forældre en ny urolig periode. I denne alder kommer ofte en mere tydelig reaktion på separation, et øget behov for nærhed og ofte også en stærkere vilje, så der bliver sagt mere "nej". Mange børn sover dårligere i denne alder, og hos nogle kommer situationer, der kan ligne eller er natteskræk. Det er alt sammen helt naturligt i forhold til den udvikling, som jeres datter går igennem.

Det er mere for at sige, at det I står i netop nu, hænger sammen med sygdom og ekstra behov for jer. Men senere kommer en periode, som handler mere om udvikling. Der kan altså være forskellige årsager til, hvis jeres lille pige i de næste måneder har svært ved at sove og I oplever at søvnen giver lidt problemer.

Det er forskellige ting, men det kræver den samme ro fra jer:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---