Svar: Amning før og efter fødsel
Kære du
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker:)
Det lyder som om, at I har haft et rigtig hårdt ammeforløb, og du er bestemt ikke den eneste mor, som har været rigtig ked af det, når amningen ikke er lykkedes. Det er dog vigtigt, at du ser på din dreng. Se på ham, hvordan han udvikler sig, og hvordan han er. Se på jeres forhold og kærligheden mellem jer. Du er den bedste mor for din lille dreng - også selvom du ikke har ammet ham. Husk det!
Når det er sagt, så er der naturligvis nogle ting, som du godt kan gøre for, at ammeforløbet bliver bedre denne gang. Og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig omkring det.
For det første tænker jeg, at det er vigtigt, at du taler med din jordemoder om det ammeforløb, du havde sidste gang. Og at I sammen lægger en plan for amning denne gang.
Det vil være rigtig godt, at du taler med din jordemoder om, hvad der gik galt sidst, hvad du manglede sidste gang, hvad du oplevede var mest svært - var det smerterne, manglende støtte, et pres om at det skulle lykkes, skylden over ikke at kunne...
Jeg tænker, at den samtale er vigtige for, at det måske kan lykkes for jer denne gang, men også fordi den kan være med til at skabe lidt tryghed for dig i forbindelse med fødslen af jeres lillebror/lillesøster og timerne efter fødslen.
Det vigtigste for amningen, eller det som virkelig sætter mælken i gang, er at moderkagen fødes, at den lille kommer tidligt til at ligge hud-mod-hud med dig, og at den lille dier hurtigt til brystet, eller at du får stimuleret brystet hyppigt efter fødslen.
Man kan godt stimulere til mælk under graviditeten. Det anbefales især til kvinder med graviditetssukkersyge, hvor barnet kan være i risiko for at blive født med lavt blodsukker. Barnet kan derfor have behov for ekstra mælk, og kan her få udmalket råmælk, hvis mor har indsamlet dette.
Hvis man vurderer, at det vil være godt at stimulere til ekstra mælk i graviditeten, vil anbefalingen være, at man håndudmalker og IKKE bruger elektrisk brystpumpe. Hvis man får ubehag i form af plukkeveer eller smerter i brysterne, skal man stoppe udmalkningen. Det anbefales også, at man først begynder efter uge 36+0, og at man håndudmalker 1-2 gange om dagen. Råmælken kan gemmes til barnet bliver født og gives som supplerende mælk.
Jeg tænker, at du skal tale med din jordemoder om, hvorvidt det vil være en god idé, at du begynder at stimulere til mælk allerede i graviditeten. Hvis du f.eks. er i risiko for at føde for tidligt, har kort livmoderhals eller lignende, vil de sandsynligvis anbefale, at du ikke gør dette.
Derimod, vil det være rigtig godt, at du har fokus på de første timer og dage efter fødslen. Som udgangspunkt ved din krop godt, hvordan den skal lave mælk. Og det, at du faktisk har ammet/malket ud og stimuleret brysterne før vil sagtens kunne gøre forløbet lettere for dig denne gang. Det er også et andet barn og bliver et helt andet forløb - der er rigtig mange ting, som spiller ind på, hvorvidt amningen lykkes eller ej.
Som jeg læser dit brev, så har du oplevet ikke at få nok støtte. Du har haft smerter, sår og der har været sutteteknik-problemer. Det lyder også som om, at du føler, at du har stået meget alene. Derfor er det netop vigtigt, at du taler med jordemoderen og får lagt en plan, så der er opmærksomhed omkring amningen denne gang.
Ideelt vil det være rigtig godt, hvis den lille ny baby kan die første gang inden for den første time efter fødslen. Det vil være rigtig ...
... godt, hvis du kan holde den lille hud-mod-hud lige efter fødslen, og så vil den lille naturligt selv begynde at søge efter brystet. Det vil sige løfte hovedet, søge med munden, kravle hen mod brystet, slikke på brystvorten. Det er alt sammen med til at stimulere hormoner og sætte gang i mælkeproduktionen.
Hvis den lille ikke dier inden for den første time, så er det ikke en katastrofe. Nogle børn er naturligt påvirkede af fødslen, de har kvalme og er meget trætte. Her er det vigtigt, at du fortsætter med at have den lille hud-mod-hud og er opmærksom på at hjælpe ham eller hende blidt til brystet efter måske 1-2 timer. Hvis det stadig er svært, så få personalet til at hjælpe dig. Du må gerne bede om hjælp!
Hvis det viser sig, at du skal have kejsersnit, så gælder det samme, at hud-mod-hud er vigtigt, og hvis mor ikke er i stand til at give dette, så kan far/partner gøre det. Det vigtigste er ro og tæt kropskontakt.
Det anbefales også, at den lille ammes hver anden til tredje time, og hvis du har den lille hud-mod-hud, så lærer du naturligt den lilles signaler at kende, og du vil stille og roligt vide, hvornår den lille har brug for at blive ammet.
Hvis det viser sig, at amningen af en eller anden grund ikke er mulig, så vil det være rigtig fint, at du begynder at malke ud med en brystpumpe, gerne inden for de første 1-6 timer, evt. i kombination med håndudmalkning. At malke ud med hånden kan være en god teknik at kende til, og håndudmalkning kan hjælpe med at fjerne mælken fra brystet de første dage, hvor der kun er små mængder råmælk. Men forskning viser, at hvis det er nødvendigt at malke ud gennem længere tid, fordi barnet f.eks. er født for tidligt, er sygt eller andet, så er det godt også at gå i gang med en elektrisk dobbeltpumpe.
Der er således en række ting, som du ikke kan kontrollere lige nu, og som kan ændre sig fuldstændig, når den lille bliver født. Du ved f.eks. ikke, hvordan fødslen vil forløbe, om den lille bliver født vågen og suttelysten eller måske har brug for lidt mere tid. Det betyder dog ikke, at du ikke kan gøre noget. Så hvis jeg skal prøve at opsummere lidt:
1. Sørg for at få en samtale med din jordemoder, hvor du taler det tidligere ammeforløb igennem. At tale det hele igennem, vil kunne nedsætte den stress, du naturligt føler omkring det hele, og det har faktisk betydning for dannelsen af hormonet oxytocin, som er vigtig for amningen.
2. Lav en konkret plan for de første døgn. F.eks. hud-mod-hud uforstyrret de første timer. Baby til brystet indenfor den første time. Ingen unødvendig adskillelse mellem dig og baby.
3. Lær dig selv at håndudmalke. Du behøver ikke gøre det nu, men se f.eks. nogle videoer af, hvordan man gør. Det kan være med til at give lidt ro. Tal med jordemoder om, hvorvidt det vil være relevant, at du malker ud efter uge 36-37.
4. Tag også gerne kontakt til sundhedsplejen. Spørg om de har en sundhedsplejerske med specialuddannelse i amning og spørg, om du har mulighed for at få en ammekonsultation på forhånd. Så I også allerede her i graviditeten kan lægge en plan for amning. Det tænker jeg burde være muligt :)
Jeg forstår godt, at du håber, at amningen skal lykkes denne gang. Derfor er det også vigtigt at forsøge at gøre de ting, som kan give amningen gode betingelser denne gang. MEN, det vigtigste er, at du ikke føler, at du står alene, hvis det alligevel viser sig at være svært.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre






