Svar: Svære afleveringer i vuggestuen

---

Kære S

Tak for dit brev - dejlig at høre fra dig igen:) Og tak for alle dine tanker og meget fine beskrivelse - og wauw, sikke en fortælling.

Min umiddelbare tanke er, at din datters reaktion er helt normal. Hun har en alder nu, hvor hun godt ved, hvad der skal ske - at mor går lige om lidt, og hun har også en alder, hvor hun naturligt foretrækker visse voksne fremfor andre. Derfor er det helt naturligt, at hun spænder op i kroppen, når hun mærker, at du er ved at tage afsked - og det er helt naturligt, at hun har behov for en tryg voksen, som hun kender rigtig godt, fordi det gør hende i stand til at sige farvel til dig.

Du gør ikke noget forkert, faktisk lyder det som om, at du gør alt det rigtige. Du anerkender din datters følelser, du forklarer, hvad der skal ske, og du forsikrer hende om, at du kommer og henter hende igen. Det er alt sammen super fint.

Jeg er også helt enig med dig i, at det her er en institutionsopgave, det er ikke kun din opgave, men noget I skal gøre sammen. Jeg synes, det lyder som om, at du har forsøgt rigtig meget - uden at blive imødekommet. Jeg tænker også, at det er rigtig godt, at du har mulighed for at aflevere fleksibelt og tilpasse afleveringerne til de tidspunkter, hvor en af de 4 pædagoger er til stede - det ville være en rigtig god løsning.

Det er ikke dig, der er problemet her - og jeg synes desværre, det lyder som om, at lederen af jeres institution ikke har hjertet på rette sted. Hvor er det trist! Er det en pædagogisk uddannet leder, som reagerer på denne måde?

Du fortæller, at lederen har skældt dig ud og i dine forsøg på at finde en løsning, så bliver du efterladt med en følelse af, at du gør noget forkert eller er en besværlig mor. Det er simpelthen ikke i orden - for du er ikke problemet her, og din datters reaktion er helt normal. Hun har brug for tryg aflevering, og det kan hun sagtens få via en af de 4 faste pædagoger.

At sige til dig, at hvis bare du signalerer tryghed, så bliver din datter tryg, det er ikke rigtigt. Selvfølgelig har det betydning, at du signalerer, at her er trygt og rart at være - men trygheden i selve afleveringen handler primært om relationen til den voksne, som tager imod - og ikke om, hvordan du gør.

At hun stopper med at græde efter 5 minutter er naturligvis dejligt, hvis hun stopper, fordi hun oprigtigt er glad for stedet, for at lege osv. med de andre. Det viser jo i givet fald, at hun faktisk er tryg ved stedet. Det ændrer dog ikke på, at afleveringen meget gerne må være rar og ikke så voldsom, som den er, når der kun er vikarer til at tage imod.

At sige at afleveringer over 10 minutter er forstyrrende tager ikke udgangspunkt i børnene. Når du bliver siddende i 30 minutter, så er det jo for netop at skabe ro og tryg overgang for din datter, hvilket sker lige så snart en af de 4 faste pædagoger træder ...

---

---

... inden for døren. Og du har jo netop tilbudt først at aflevere på dette tidspunkt og dermed ikke sidde i længere tid.

Og at sige, at de ikke kan have åbne vagtplaner - sikke noget vrøvl. Du beder ikke om indsigt i vagtplaner, men beder om at I finder en løsning, hvor du afleverer din datter om morgenen på det tidspunkt, hvor der er en fast pædagog til at tage imod hende, så morgenen starter rart. Jeg kan slet ikke forstå, at det skulle være et problem. Har du talt med pædagogerne omkring det? Måske kan du og pædagogerne på stuen aftale, hvem der tager imod næste dag og hvad tid - så kan du også forberede din datter lidt på dette hjemmefra.

Jeg må indrømme, at jeg er meget overrasket over det du oplever. Jeg kan slet ikke forstå, at det er så ufleksibelt. Når det er sagt, så er det desværre ikke første gang, jeg hører om pædagoger, der er imod, at små børn knytter sig til bestemte pædagoger. De synes, det er vigtigt, at børn kan acceptere alle voksne. Det er jeg dybt uenig i, og at din datter er i stand til at finde tryghed ved 4 pædagoger i institutionen, synes jeg er super flot.

Børn i daginstitution har behov for nogle omsorgspersoner, som de kan gå til, når noget er svært. Det er ofte én eller to bestemte voksne. De kan sagtens lege, tage imod hjælp, spise, grine og deltage sammen med flere - men når noget er svært, så kan alle ikke trøste - og det er helt normalt, og sådan det skal være.

---

---

En holdning om, at børn skal være lige trygge ved alle voksne - det er ikke rigtigt. Og det kan være svært helt at gennemskue, hvorfor denne holdning dukker op i visse institutioner. Måske handler det om, at man er bange for at være den, som barnet vælger eller den barnet fravælger. Eller måske er det, fordi det kan give problemer med vagtplaner. Men det lille barns følelsesmæssige udvikling bør vel altid være vigtigere, end hvad der er bekvæmmeligt for pædagogerne...

Det lyder på papiret rigtig godt med 10 børn på stuen og 4 faste pædagoger - og så 3-4 vikarer i huset, som træder til, når det er nødvendigt. Men for et barn på 1-3 år, så er 4 faste og 3-4 skiftende personer rigtig mange personer. Du har naturligvis ret i, at der skal være plads til sygdom, kurser osv. som giver ændringer - men grundholdningen omkring børnene, og børnenes tryghed skal naturligvis være i orden. Små børn har brug for få stabile relationer - også i et miljø med mange voksne.

Jeg ved ikke, hvilke muligheder der er, hvor du bor, måske findes der en anden institution, hvor der er mere lydhørhed, og hvor man arbejder med f.eks. 2 primære voksne pr. barn, er okay med at fortælle, hvornår den primære pædagog møder ind, er fleksibel i forhold til afleveringstidspunkt, eller er okay med, at forældrene opholder sig i institutionen en gang imellem.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - og sender et stort knus din vej:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---