Svar: Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

---

Kære J´s forældre

Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har kunnet bruge mine tidligere svar :)

Jeg vil begynde med det, som jeres brev egentlig handler om, nemlig rækkefølgen af at skulle stoppe med sut, ble og sove sammen med mor og far.

Det er alt sammen tre store skift, og umiddelbart tænker jeg, at I selv nævner den mest hensigtsmæssige rækkefølge:

Først sut. Den er allerede ved at blive trappet ud, og han begynder kun at bruge den ved søvn. Det betyder, at han stille og roligt begynder at kunne trøstes på anden vis, og I kan også tale med ham om det og inddrage ham. Det er så fint, når I f.eks. siger til ham, at sutten er til bilen og i sengen, og gentager dette stille og roligt. Og så naturligvis afleder ham, tilbyder ham et alternativ. Hvis han har brug for tryghed og ro, så er I der for ham, lytter og tilbyder knus og lidt tæt kontakt. Hvis han har brug for noget at gumle på, så kan han få lidt at spise. Hvis han søger sutten fordi han "keder" sig, så kan I tilbyde ham, at I sætter jer og tegner, bygger med klodser, puslespil eller lignende.

Dernæst bleen. At slippe bleen er noget, som han stille og roligt modnes til. Det styres af hormoner. Det er f.eks. en forudsætning, at han kan holde sig tør i mindst 3 timer, ligesom det er rigtig godt, hvis han selv kommer og siger, at han gerne vil forsøge uden ble. Samtidig taler årstiden imod at træne renlighed. Når han skal vænnes til at forsøge toilettet, så er det vigtigt, at han kan komme til hurtigt, når han mærke tissetrang - det er svært om vinteren, hvor han har mere tøj på, flyverdragt osv. hvilket vil give større risiko for uheld.

Når det bliver varmere i vejret, vil han være modenhedsmæssigt mere klar, han vil kunne løbe rundt uden ble og mærke signalerne tydeligt, og han vil også kunne nå toilet (eller potte), fordi han ikke har så meget tøj på. Det giver større sandsynlighed for succes, hvilket er motiverende. Det vil være naturligt, at han stadig vi have behov for natble, selvom han bliver renlig om dagen.

Til sidst eget værelse. At skulle sove på eget værelse lyder til at være det følelsesmæssige største skridt - ikke bare for jeres dreng, men også for jer forældre, fordi I havde en rigtig svær start. Samtidig vil det være rigtig godt, at jeres dreng er i stand til at finde ro om natten på egen hånd - det vil sige, at han har lært at finde ro med f.eks. en bamse, dukke, nusseklud eller lignende som alternativ til sin sut (og til jer), og at han er tryg ved at sove med netop sin bamse eller lignende.

At han skal sove på eget værelse, handler ikke om hans alder eller om at han skal være mere selvstændighed - det handler om tryghed. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at finde ud af, hvad der gør ham tryg - nogle børn finder f.eks. særlig tryghed i at få lov til at sove med fars eller mors t-shirt, hovedpudebetræk eller lignende, som minder dem om forældrene og giver en følelse af, at I stadig er lige i nærheden.

Det lyder rigtig fint, at I vil indrette hans værelse med en juniorseng. Gør det gerne et par uger før han skal flytte derind og brug lidt tid sammen med ham derinde, så værelset stadig er trygt og genkendeligt for ham. Hvis hele værelset bliver lavet om, så kan det godt være for meget for ham - værelset skal stadig føles kendt og trygt. Det vil derfor også være rigtig godt, at I inddrager ham lidt i ændringerne, så han ikke pludselig kommer hjem til et helt nyt værelse og en oplevelse af, at "nu skal du sove der" - for her vil han sandsynligvis stritte imod. Undgå også sætninger som "store drenge sover alene", eller "nu er du for står til at sove hos mor og far".

Han skal nok flytte på eget værelse, når han er klar, og en del af at blive dette er f.eks. også at vænne sig fra sut og ble. Hvis han f.eks. stadig har sutten, når han skal sove alene, så kan han risikere at vågne, skulle lede efter den, måske ikke kunne finde den - også så vil han få sværere ved at sove alene, det vil stresse ham. På samme måde kan det, at han om dagen klarer toiletbesøg give ham en følelse af at "jeg kan klare ting" - og dermed en tillid til, at han også kan klare at sove i egen seng på eget værelse.

Han skal naturligvis altid have at vide, at han kan søge jer, hvis han vågner af en drøm eller bliver ked af det, savner jer osv. Han kan altid komme ind til jer om natten. Men han starter i sin egen seng. Og når tiden kommer dertil, så vil det være super godt, at I bruger samme putteritual, som nu. Det vil sige, at det f.eks. kan være en god idé, at I læser godnathistorie og han puttes med bamse eller lignende, fordi dette ritual kan følge med ham. Når det er tid til egen seng og eget værelse, kan det være rigtig godt, at alt ligner sig selv - eneste forskel er stedet, hvor han sover.

I fortæller, at I er meget forskellige - mor har tendens til at være eftergivende, hvor far er mere konsekvent. Og I fortæller også, at jeres dreng er meget viljestærk. Jeg tænker, at der er fordele ved det hele, og at I skal forsøge at se det ...

---

---

... sådan :)

At jeres dreng er viljestærk tænker jeg betyder, at han er god til at mærke, hvis en af jer vakler. Det er ikke, fordi han er manipulerende, men fordi han forsøger at finde klarhed over situationen. Og faktisk er det super godt, hvis I kan støtte hinanden - for far er rigtig god til at holde fast i rammen, altså i det I har besluttet. Og mor er rigtig god til at vise forståelse og være trøstende.

Det betyder i praksis, at far f.eks. kan sige "Sutten er lagt væk nu. Det er slut med sut". Og mor vil være rigtig god til at sige "jeg kan godt se, det er svært. Jeg er lige her." Og jeres dreng har brug for begge dele :)

Viljestærke børn reagerer ofte mod for lange forklaringer, for mange argumenter eller hvis man forsøger at vise for meget forståelse, når de har anfald af fortvivlelse. De har det langt bedre med korte forklaringer, at man tager det roligt, og at man gentager den samme trygge besked eller handling igen og igen. Det kan f.eks. være at I altid siger "det er sovetid nu." "sutten er lagt væk." "Du skal ligge ned i sengen" eller lignende. Så I bruger de samme ord, den samme tone og holder det kort og uden en masse forklaringer.

At I oplever jeres dreng viljestærk, tænker jeg også kan mærkes på hans reaktion på børnehave. Han lyder til at være meget opmærksom på uretfærdighed og er ikke en dreng, som "bare følger med de andre", han tænker meget og er måske også en dreng, der danner stærke relationer til bestemte voksne. Hvis det er tilfældet, så er det helt naturligt, at han reagerer så voldsomt på, at den mandlige pædagogmedhjælper er rejst.

Han savner ham. Han har været sjov og tryg, og pludselig er han forsvundet, uden at jeres dreng helt forstår hvorfor. Og der er jo ikke kommet en erstatning. Han er bare væk. Det er synd for jeres dreng, at pædagogen er forsvundet - men det er ikke forkert. Det er faktisk tegn på, at deres relation var vigtigt, hvilket er godt og skal anerkendes.

I kan f.eks. anerkende savnet af den mandlige pædagogmedhjælper ved at sige "du savner (Navn)", "Han var sjov at lege med". Eller I kan sætte direkte ord på noget, de lavede sammen "han legede tit fange med dig. Det var sjovt." Så I giver plads til savnet.

---

---

Og så må I naturligvis gerne hjælpe ham med at knytte sig til en anden voksen og tale om, hvem der hjælper ham nu. "Nu er det (ny pædagog), der hjælper dig, når det er svært". Så han får lov til at savne den tidligere mandlige pædagog, men også hjælpes videre, så savnet får lov til at være der, uden at fylde for meget.

Med hensyn til at de andre børn driller, så kan det godt betyde, at de andre børn ikke altid vil lege, at nogen tager legetøjet fra ham, at legen måske bliver for voldsom, eller at ikke alle børn følger samme regler. Det behøver ikke handle om drilleri i form af mobning - MEN - når han siger sådan, så er det naturligvis vigtigt at anerkende, at han faktisk nogle gange oplever uretfærdighed eller måske føler, at han har svært ved at finde ud af de andre. Der er, som I skriver, forskel på om man er 3, 4 eller 5 år og som en af de yngste, kan det være rigtig svært at overskue situationer.

Det skal han selvfølgelig have hjælp til. Og en af de ting, som I kan hjælpe ham med er at "hente en voksen, når legen bliver for svær". Han er for lille til at kunne løse konflikter eller forklare, hvad der sker - men han kan godt hente en voksen, og det er vigtigt, at der er en voksen tilgængelig.

I må gerne tale med pædagogerne om dette. Spørg ind til, hvem han oftest leger med, om de ser, at han nogle gange trækker sig. Om de har observeret, at der er bestemte tidspunkter, som er svære for jeres dreng. I må gerne fortælle pædagogerne, at I oplever, at han nogle gange giver udtryk for, at det kan være svært i hverdagen, og at I tænker, det handler om aldersforskellen, og at han naturligt ikke altid forstår, hvad der sker. Det er svært, når nogen tager bilen fra en, det er svært, når legen bliver for vild. Det er svært, når man ikke kan følge med eller forstår, hvad de større børn siger og gør. Det er svært at få et nej, når man spørger om man må være med i en leg. Eller hvis man forsøger at være med, og de andre børn så løber deres vej.

I må gerne tale med pædagogerne om, hvem han kan søge, når det hele bliver for svært, og han har brug for en til at hjælpe sig. Det lyder for mig som om, at han ofte har søgt den mandlige pædagogmedhjælper, men da han ikke er der mere, så mangler jeres dreng en ny voksen. Han har brug for helt konkret at få at vide, hvem han skal gå til, hvem der vil hjælpe ham.

I kan f.eks. sige "han taler stadig om (navn), og vi tror, at han savner at have én bestemt voksen, som han kan søge, når legen bliver for svær. Kan I hjælpe ham med at finde ud af, hvem han kan gå til nu? Så kan vi sige det til ham derhjemme." Jeg tænker, at det vil kunne være med til at gøre jeres dreng lidt mere tryg og glæde sig til at skulle i børnehave igen.

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---