Svar: Opbrugt efter vuggestue
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter :)
Det lyder umiddelbart normalt, det I fortæller. Jeres datter holder rigtig fint sammen på sig selv i vuggestuen - hun er glad for at være der, hun leger, spiser, sover og har det godt, men når hun ser jer (det tryggeste sted i verden) - så slipper hun spændingen. Og jeg tænker, at dette lige nu skal ses som tegn på tryghed og ikke som om, at vuggestuen nødvendigvis er forkert for hende.
At være i vuggestue betyder rigtig mange indtryk for jeres datter. Der er mange børn, mange aktiviteter, et højt lydniveau og mange oplevelser hele dagen igennem. Og hun bruger rigtig meget energi på at være til stede i alt dette, hvilket er helt normalt, når man ikke er ældre, end jeres datter er.
Samtidig gennemgår hun lige nu en slags separation-gentilnærmelses-fase, hvor hun på den ene side har rigtig meget brug for at være fysisk tæt på jer, og på den anden side kan have tendens til at skubbe jer lidt væk. Det kan være lidt svært som forældre at navigere i, fordi hun på den ene side vil op, og når I så tager hende op, så vil hun ned igen. Det kan føles som om, at I ikke laver andet end op-ned hele tiden.
Og derudover, så vil hun naturligt, med den alder hun har, stadig have rigtig svært at regulere sine følelser. Det kan hun ikke gøre alene, hun har brug for at spejle sig i jer og jeres ro, hun har brug for jeres hjælp for at kunne holde sammen på sig selv. At hun har svært ved at regulere sig selv, fordi hun ikke er ældre end hun er, betyder, at hun vil få flere nedsmeltninger, især sidst på dagen. Og det hele skal så sammenholdes med alle de indtryk hun får og en alder, hvor hun naturligt har behov for at blive tanket lidt ekstra op med nærhed og fysisk kontakt, når hun er hjemme.
Jeg tænker derfor, at tiden naturligt vil arbejde for jer. Og jeg tænker ikke, at en mindre børneflok nødvendigvis er hendes behov. I fortæller jo, at hun trives i vuggestuen. Pædagogerne fortæller, at hun leger, spiser, sover, og hun er glad for at være der, hvilket også er den oplevelse, I har, når I henter hende om eftermiddagen. Hun lyder til at have haft en rigtig god dag.
Jeg vil anbefale jer, at I indfører et lille hente-ritual, så I gør det samme hver dag, når I kommer ind i vuggestuen. Det kan være et ritual, som tager ca. 10 minutter. Hun får f.eks. et kram og lidt vand, I finder tøjet frem, pakker tasken, vinker farvel til stuepædagogen og tager hjem. Jeg tænker, at hun har spist eftermiddagsmad, når I henter hende, hvis ikke, må I gerne medbringe en lille eftermiddagssnack, f.eks. et stykke brød med lidt smør eller lignende, som en del af ritualet.
Et henteritual er godt, fordi det vil berolige hendes nervesystem, når hun ved, hvad der skal ske. Det er med til at sænke stresshormonerne i kroppen. Samtidig kan lidt at spise og drikke stabilisere hendes blodsukker, hvilket også har betydning for overskuddet og humøret.
Derudover, så er det rigtig godt, at I hjemme forsøger at skabe lidt trygge rammer, når I kommer ind ad døren. Den tætte kontakt, som amningen giver hende, lyder til at fungere for jer begge, og det er rigtig godt. Det kan også være at sidde lidt i sofaen og læse i en bog sammen eller lignende.
Det vil være godt, hvis der er lidt dæmpet lys og ingen skærm om eftermiddagen. Lyset fra skærme og de hurtige klip, som findes i mange småbørnsudsendelser kan være med til at holde hendes hjerne mere aktiv, så hun får sværere ved overgangen og sværere ved at finde ro. Jeg er med på, at nogle børn finder ro ved feks. at kunne se lidt fjernsyn, når de kommer hjem, men jeg tænker ikke, at det er dette, jeres datter har behov for.
I stedet vil det være rigtig godt, at I sætter jer på gulvet og leger lidt mere rolige lege med hende. Det skal være lege, hvor der ikke er for mange krav, og hvor I blot følger, hvad hun virker til at have lyst til. ...
... Det vil ofte også være en god idé, hvis I går udenfor. Det kan være at gå en tur i haven og kigge på blade, løfte en sten og se, hvad der er under den, måske er der nogle insekter, eller en regnorm, som er spændende at kigge på. Det kan også være at gå en tur i en park eller lignende, hvad muligheder I nu har hvor I bor.
Når det kommer til leg, så er det dog ofte også en god idé, at I ikke tager over, hvor pædagogerne slipper. Det er ikke en masse leg og aktivitet, som hun har behov for, men nærvær og følelsen af igen at være sammen med sine forældre. Derfor kan det være en god idé at inddrage hende i de ting, som skal ske hjemme - f.eks. hænge jakken på krogen, tømme hendes taske, vaske hænder, hente en skål, hælde havregryn i skålen, være med til at lægge agurkestave og peberfrugt på en tallerken, bære en ske hen til bordet, lægge tøj i vaskestøjskurven, vande en plante... Det vil sige rolige aktiviteter, hvor hun mærker jer tæt på, uden at hun skal præstere noget særligt, men hvor I gør ting sammen.
Hvis I sætter jer på gulvet og leger med hende, og derefter rejser jer og siger eller signalerer "nu kan jeg ikke lege mere, for nu skal jeg lave mad," så vil hun naturligt kunne blive ekstra ked af det og føle, at I afviser hende, at I ikke kan være sammen med hende mere, og føle, at hun skal lege selv, klare sig selv. Derfor er det vigtigt, at hun mærker, at I naturligvis gerne vil være sammen med hende, og at I arbejder sammen på at sænke tempoet og på den måde finde ud af at være hjemme.
Det handler altså ikke om, at I skal aktivere hende ekstra derhjemme, men mere om at hjælpe hende til en rolig overgang fra vuggestuens mange indtryk og til jeres rytme derhjemme, hvor det at være sammen, være nærværende, og skabe genkendelige rutiner vil være med til at gøre eftermiddagen og aftenen lettere for jer alle tre.
Det kan også være nødvendigt at rykke hendes puttetidspunkt lidt frem i øjeblikket, så hun måske kommer lidt tidligere i seng, fordi hun er træt og fyldt op med indtryk. Jeg ved ikke, hvad tid I putter hende nu, men måske vil hun have glæde af, at I spiser lidt tidligere, og hun kommer i seng omkring kl. 18.30-19.
At hun bliver overtræt og nogle gange får nedsmeltninger kan nok ikke helt undgås, og slet ikke med den alder hun har. Men I kan forebygge det ved at følge nogen af ovenstående råd, og når det så alligevel sker, så prøv at tage det roligt. Det er vigtigt, at hun kan spejle sig i jeres ro. Sæt gerne ord på og sig feks. "Du er træt. Det er okay." Og sig så ikke mere end det. Sørg for at give hende masser af fysisk nærhed, hvis hun vil. Og gentag evt. "det er okay, skat." I skal ikke begynde at forhandle med hende, eller tilbyde nye eller andre muligheder, det er ikke ekstra forslag eller input, som hun har brug for. Prøv at tage det roligt, være til stede for hende, tilbyd hende nærhed, evt. lidt vand at drikke, måske en puttebamse eller lignende, hvis hun har dette, som hun normalt finder ro ved.
Jeg vil også lige nævne, at nogle børn faktisk har glæde af et bad. Det lune vand og bevægelsene i badet, kan være med til at skabe ro i kroppen. Især hvis hun efterfølgende frotteres godt med et håndklæde, smøres med creme og lignende, så kroppen får nogle "dybe tryk". Badet kan ligge enten, når I kommer hjem og i en periode bruges som måden, I lander på derhjemme. En måde ligesom at "vaske dagens stimuli væk" og få en ny start. Badet kan også bruges før sengetid, som en signal om, at det snart er sovetid.
Det skal ikke være et langt bad, måske bare 10 minutter, stille stemmer, dæmpet lys, ikke nogen vilde vandlege. Og har hun ikke fået nok at spise, så hendes blodsukker er lavt, så er det en god idé at tilbyde hende noget at spise først, og så bad bagefter. Det kan også være en mulighed, som I kan forsøge:)
Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
19. september 2025 | Opdragelse | 14 mdr.
Hej Helen, Mit barn på 14 måneder går i vuggestue og har snart gjort det i 4...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







