Brev:
Ændring af dagsrytme - dreng 4 mdr.

Hej Helen
Vores søn er nu blevet 4 måneder og er i fuld gang med at udforske verden - og udfordre sig selv; det er skønt!
Han bruger meget energi når han er vågen og hans motorik samt sprog udvikler sig i rivende fart ... og så er det jeg tænker at han også har brug for god søvn i løbet af dagen (han sover fint om natten fra senest kl. 20 og til ca. kl. 06 oftest kun med ét måltid i løbet af natten).
De sidste dage har hans søvn om dagen været kortere end normalt og han vågner også når jeg går tur (det plejer han ikke ... i hvert fald ikke før der er gået mindst 2 timer). Han 'plejer' at vågne efter ca. 45 min og så hjælper det at rulle lidt med vognen og evt give ham sutten men nu ligger han med åbne øjne og kan tilsyneladende ikke sove mere ...
Han har aldrig sovet flere timer i streg uden lidt hjælp - på denne måde har han i en lang periode sovet 3 gange om dagen i alt ca 5 timer. De sidste dage har han så sovet 4-5 gange i løbet af dagen idet hans lure max. varer 1½ time.
Jeg kunne godt tænke mig at vide om denne ændring er 'normal' og om du mener der er noget vi kan gøre for at forlænge hans lure om dagen ... hvis du altså synes vi skal prøve på det? Måske skal vi bare følge ...
... ham ...?!
Jeg har tjekket at han ikke fryser/sveder når han ligger i barnevognen, at den står et godt sted osv.
Vi er ved at hjælpe ham til at falde i søvn selv i barnevognen - det går lettest om formiddagen men efterhånden går det bedre på de andre tidspunkter også - han bliver lagt i voksiposen og han ved godt havd det betyder - kommer så ud i barnevognen og jeg ruller kun hvis han protesterer ... og kun til han holder op og så ligger ham og falder i søvn selv; hvis det ikke går så ruller jeg ham til ro og herefter får han selv lov til at falde i søvn.
Vi er meget inspireret af 'The no-cry sleep solution' og bruger også idéer fra bogen til at lægge i seng om aftenen - vi er nemlig bestemt ikke tilhængere af at græde sig i søvn - heller ikke selvom det kun er for et par dage!!
Han har fået vælling i et par uger om eftermiddagen og grød om formiddagen i en lille uge - det går godt og i alt får han oftest 6 måltider i døgnet fordelt sådan:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød + MME
Frokost: Bryst
Eftermiddag: Vælling
Aften: Vælling
Nat: Bryst
Han er ca. 65 cm (måske lidt længere) og vejer omkring 8 kilo - han er knap 4½ måned gammel.
Jeg glæder mig til at læse dit svar!
Hilsen Trine & Co.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









