Brev:
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen
Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din brevkasse, samt i dine bøger. Tak for de dejlige resourcer og dybdegående svar.
Jeg skriver direkte til dig nu for første gang, da jeg føler vores datter på 20 mdr får for lidt søvn. Det har altid været udfordrende for os at få hende til at sove nok, da hun fra starten har haft svært ved at komme videre gennem søvncyclusser. Vi havde dog et rigtig godt stræk fra omkring 15 – 18 md. Det startede da hun gik fra 2 til 1 lur om dagen, og i den gode periode så vores rutine sådan her ud:
- aftensmad kl 18
- derefter bad de fleste dage
- aftengrød
- børste tænder
- op i seng ca 19.30, skiftevis puttet af mor og far. Faldt i søvn indenfor 10-15 min.
- sov til ca kl 7, dog med flere opvågninger om natten men let ved at falde i søvn igen.
- dagslur i barnevogn ca 11.30 og som regel 1,5 time
Nu, fra ca 18 mdr har hun dog gradvist haft sværere og sværere ved at falde i søvn om aftenen. Jeg er klar over at der sker rigtig meget mentalt for hende i denne alder - at hun fornemmer nye farer, og grænser. At hun begynder at kunne sige ord, og forstå rigtig meget. Og at det er naturligt at der er mange indtryk der skal bearbejdes.
Jeg begynder dog at blive bekymret for hendes søvn da putningerne pt tager mellem 1 og 1,5 time og hun ofte er meget ked af det. Samtidigt er hendes dags lur også begyndt at gå ned af bakke de dage hun er i vuggestue, hvor hun ofte kun sover en enkelt cyklus – ca 40 min. I alt får hun i døgnet kun mellem 10 og 11 timer for tiden.
Vores rutine pt:
- Kl 16 om eftermiddagen begynder overtrætheden at vise sig, hvor hun har meget let til gråd og hun søger mig rigtig meget.
- kl 17 går vi en tur i klapvognen hvor hun virker til at finde ro, og hviler sig uden at sove.
- 17.30 får hun et bad, eller vi leger roligt – fx med modellervoks.
- kl 18 spiser vi aftensmad (nogle gange bytter vi dog rundt på aftensmad og bad)
- hvis hun ikke har spist ret meget, bliver hun også stadig tilbudt en aftengrød
- derefter børster vi tænder og sidder i stuen med dæmpet lys og læser bøger
- kl 19 går vi ovenpå for at putte
- de fleste dage er det mig der starter putningen. Jeg slukker lyset, og tænder en lille natlampe. Hun får en sutteflaske med vand. Jeg kysser hende på panden og siger godnat min skat.
Jeg har prøvet både at synge for hende, læse i sengen, og at fortælle hende om hendes dag, men alle disse aktiviteter virker til at give hende en masse ny energi, istedet for at falde til ro. Nu holder jeg det meget simpelt, og umiddelbart ligger hun sig roligt ned ved siden af mig og prøver at sove. Efter 5-10 minutter liver hun dog helt op igen, og virker skiftevis frustreret over at hun ikke kan sove, overstadig, ’ormer’ sig rundt, græder, driller / slår mig med flasken, og/eller vil konstant ha’ mere vand.
Jeg prøver at svare det samme hver gang ’lig dig ned skat, det er tid til at sove’. Efter ca en halv time har vi en aftale om at far kommer op ...
... og bytter. Hun er nu begyndt at forvente dette, og ligger ofte og kalder på ham. Nogle gange fortsætter hun denne uro sammen med far, og andre gange overgiver hun sig ret hurtigt til søvnen efter dette skift. Typisk falder hun i søvn omkring kl 20-20.30 og vågner igen mellem 6 og 6.30
- om dagen sover hun lur fra ca kl 12, og typisk i 40 minutter til 1 time.
Det sværeste for mig er hvor ked af det hun bliver under putningen, og hvor overtræt hun er om eftermiddagen og om aftenen. Vi har flere gange prøvet at fange et tidligere søvn-tog, og fx allerede putte kl 18 når hun viser tydelige træthedstegn. Men der sker nøjagtigt det samme når vi går op, og putninger tager blot tilsvarende længere tid, og hun sover stadig først omkring kl 20.
Vi har også prøvet at gå i den anden retning – hvor vi strækker puttetiden til ret sent, så hun virkelig mærker trætheden. Fx at vi først går op kl 20/20.30. Men det tager alligevel en time for hende at overgive sig. Vi har også prøvet at bytte så far går op med hende først, og det så er mig der afløser efter en halv time, men der sker det samme bare med omvendte roller.
Hun sover i vores seng og det har vi det umiddelbart godt med. Vi ligger med hende indtil hun sover, og kan derefter sagtens gå fra hende. Hvis hun vågner senere om aftenen, tjekker vi til hende og hun falder hurtigt i søvn igen ved at få flasken – som hun bruger som sut.
Jeg har læst om din stryge-tøj-metode, men ved ikke om den passer på vores omstændigheder – hvis vi går fra hende inden hun sover bliver hun enormt ked af det, og da hun jo er i en åben seng kravler hun bare ud. Med tiden vil vi nok gerne at hun får sin egen seng, men jeg tænker ikke at vi skal ændre for mange ting på en gang?
Lidt mere baggrund omkring sutteflasken. Hun blev født en måned for tidligt og amningen var desværre altid rigtig svær for os. Jeg udpumpede og vi supplerede med flaske. Fra omkring 4 måneder ville hun ikke ammes længere og hun fik derefter flaske, delvis modermælk og delvis erstatning. Hun blev meget knyttet til flasken og ville heller ikke ha’ sut. Da hun var omkring et år udfasede vi mælken, men hun fortsatte med at få flasken, blot med vand, som trøst samt når hun skulle sove.
Da hun startede i vuggestuen fik de vænnet hende fra flasken, og jeg føler de har presset os i retning af at vi også bør afskaffe den herhjemme. Her får hun den dog fortsat både som trøst og til at sove.
Jeg ville naturligvis foretrække at hun faldt i søvn uden, men samtidigt har jeg det lidt dobbelt omkring det, da jeg tænker at andre børn jo har lov tid at beholde deres sut i lang tid. Vi har prøvet at stoppe, men nok ikke helt helhjertet, da hun simpelthen bliver så ked af det når hun ikke får den. Kan flasken være bidragende til den dårlige søvn? Og vil du anbefale at vi vænner hende af med den, og i så fald hvordan?
Overordnet er mit spørgsmål nok hvordan vi bedre kan støtte vores datter til at få en god søvn?
Jeg glæder mig til at høre dine reflektioner 😊
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor