Annonce

Annonce

Brev:

8 måneder og korte lure


23. oktober 2025

Kategori:
Alder:
8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen,

Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og går langs møblerne og pludrer konstant. Generelt er han en rigtig glad og tillidsfuld dreng, der elsker alle mennesker, han møder.

Han er en stor dreng på 80 cm og 11,5kg. Han er flaskebarn.

Vi har de sidste to ugers tid haft massive problemer med dagslurene - og faktisk også nætterne sådan på skift.

Han sov førhen gerne 1-1,5 time til formiddag og 1,5 time til eftermiddag.
Om natten sov han 11 timer afbrudt af hjælp til stillingsskifte mm.

Jeg har ført søvnlog over hans søvn i flere perioder, hvor jeg kan se, at hans gennemsnit for søvn ligger på ca. 13 timer.

Han har sovet to lure dagligt siden han var 6 måneder. Det har ligget meget stabilt siden da. Det gør det så absolut ikke længere.

Jeg har lagt mærke til, at hans vågenvinduer er blevet ekstremt lange. Nogle dage har jeg udfordringer med at få ham til at sove formiddagslur, selvom jeg har skubbet tiden +/- 15 minutter. Det samme med eftermiddagsluren. Der nærmer vi os 4 timers vågentid. Til natten kan det nogle gange være 4,5 time.

Det skal siges, at han ikke på noget tidspunkt bliver pylret eller ked af det. Kun hvis jeg ihærdigt forsøger at få ham til at sove ved at traske afsted med barnevognen i evigheder. Så mister han tålmodigheden. Men hvis han kommer op af barnevognen eller kommer op at sidde, så ser han dejlig frisk ud og vil bare gerne følge med.

Er det ikke for tidligt at gå til 1 dagslur allerede?

Han starter i dagpleje til december.

Vores nuværende ...


Annonce

... dagsrytme ser således ud:

Vågner kl. 6. Stille morgen, hvor han kommer op til os i sengen og vågner. Herefter kommer han i tøj og ned på legetæppet, mens morgenmaden bliver gjort klar. Får her grødpandekager med frugt, scrambled eggs eller en bolle med smør og pålæg - det varierer. Får vand i kop. (Han vil ikke spise grød.)
Leger, tumler.
Der børstes tænder.

kl. 08.30, får flaske med mme og putteritual - ny ble, puttes til kl. 9 i barnevogn med nussekanin og sut.

kl. 9.00. Formiddagslur. Sover alt mellem 1 time til 1,5 time.

kl. 10.15. Vågner fra lur. Frisk, glad og klar på leg. Leger, tumler og tager en tur på legeplads, hvis der er vejr til det. Gynger ofte for vestibulærsansen.

kl. 12.00 - tilbydes middagsmad i form af en fuldkornsbolle med smørbart pålæg og lidt frisk frugt. Skåret i mundrette stykker, som han selv styrer. Får vand til.

(Vi har aldrig haft held med at få ham til at sove 2. lur før efter en vågenperiode på 3 timer og 40 minutter)

13.15 - tilbydes flaske med mme.

13.45 Sover middagslur. Sover her indtil kl. 15.15/15.30.

Kommer op til sidste vågenvindue, hvor der igen leges, tumles, kigges i bøger og sanserne stimuleres med ledkompressioner, trykmassage eller en tur på sansegyngen herhjemme.

kl. 16.00 tilbydes en snack i form af lidt rugfras, frisk frugt eller grønsager.

kl. 17.30: Aftensmad. Spiser det, familien spiser. Får en del grøntsager dertil.

kl. 18.15: Kommer i bad, får nattøj på.

kl. 18.45: Får flaske. Der børstes tænder.

kl. 19.30: Godnat.

Kærlig hilsen herfra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce