Svar: Lur og temperament udfordringer

---

Kære mor til M.

Tak for dit brev :)

Du har helt ret i, at de fleste børn på 20 måneder trives med én lur dagligt. Men det er samtidig også helt normalt, at det at skifte vuggestue kan gøre jeres datter mere træt. Hun bruger rigtig meget energi på at finde ud af det hele, lære de nye voksne og børn at kende, de nye rutiner, vænne sig til nye lyde, lege og regler. Det gør hende mentalt træt, hvilket også er med til at forklare, hvorfor hun virker mere ked af det, pjevset og bare vil 'hænge på en voksen' - og derfor ser man nogle gange, at der kan være behov for en ekstra lur - men det er sjældent noget permanent.

Det er bedre, at hun får sovet lidt, end at hun bliver overtræt, og eftermiddagen bliver for lang for hende. En kort lur om morgenen på 20-30 minutter kan faktisk godt være en god idé, fordi det hjælper hende med at sove middagslur lidt senere, så hun bedre kan klare sig igennem hele dagen. Det vigtigste er, at lurene ikke kommer til at ligge så sent, at hun får svært ved at blive puttet om aftenen, da hele hendes rytme så kan rykke sig, hvilket kan være uhensigtsmæssigt på sigt for jer alle.

Jeg tænker derfor, at I godt kan tale med vuggestuen om, at de igennem 1-2 uger tilbyder jeres datter den korte lur om morgenen, hvis de skønner, at hun har ekstra behov for denne lur - men springer den over de dage, hvor hun virker frisk nok. Hun skal altså ikke holdes i en rytme med to lure, men tilbydes den ekstra lur om morgenen, når det virker nødvendigt.

Det er også meget bedre, at de putter hende til en morgenlur, end at hun begynder at falde i søvn på vej hjem fra vuggestuen, fordi hun er for træt. Tager hun en powernap om eftermiddagen, fordi hun lige nu oplever rigtig meget, så vil det ikke være hensigtsmæssigt for hendes nattesøvn. Så på den måde gør pædagogerne det rigtige.

Samtidig vil det være rigtig godt at holde fast i middagsluren omkring kl. 11.30-12. Så middagsluren stadig ligger på dette tidspunkt, og det på sigt bliver hendes ene daglige lur. I løbet af de næste uger, skulle hun gerne begynde at kunne springe morgenluren over de fleste dage og blive puttet omkring kl. 11.30, som hun er vant til. Og på den måde vil jeres normale rytme vænne tilbage.

I weekenden vil hun naturligt ikke opleve helt samme mentale pres, da alt vil være som det plejer, og hun kender alle jeres rutiner. Her skal I derfor holde fast i den faste rytme med én lidt længere lur midt på dagen omkring kl. 11.30-12.00 så det passer med tidspunktet for lur i vuggestuen, og I på den måde holder fast i de tidspunkter, som passer til hendes indre ur.

Med hensyn til nedsmeltninger, så er jeres datter nu godt i gang med sin selvstændighedsfase. Hun har opdaget, at hun kan handle selv - åbne skabe, vælge mad, vise jer, hvad hun gerne vil. Det er en kæmpe milepæl, men naturligt også frustrerende, når I siger nej.

Mad er samtidig noget meget konkret og sanseligt - hun elsker rosiner, og derfor føles et nej for jeres datter som om, at I siger nej til hende, og ikke blot nej til rosiner. Og det gør ondt, det er rigtig svært at få et nej.

Børn i jeres datters alder får anfald af fortvivlelse. Det gør de, fordi deres hjerne er meget umoden. Der er masser af hjerneceller, men forbindelsen mellem dem fungerer ikke ret godt. Det betyder, at når hun mærker, at ...

---

---

... noget ikke vil, som hun vil, når I siger nej eller lignende, så bryder hendes verden sammen, så får hun et fortvivlelsesanfald.

Hun kan kun give udtryk for sine følelser ved rent fysisk at "kollapse". Hun vil græde voldsomt, falde sammen på gulvet, vride sig, sparke... Hun gør det ikke, fordi hun er uartig, men fordi hun er oprigtigt ked af det, fordi hun er fortvivlet. Og hun er ikke i stand til at lytte til jer, hun forstår ikke jeres forklaringer, og hun er også alle for lille til at kunne sætte ord på sine følelser - hun bryder sammen, hun mister kontrollen.

Når hun mister kontrollen, så har hun brug for, at I bevarer den. Når verden virker som kaos for hende, så har hun brug for, at I bevarer roen. Hun skal kunne spejle sig i jer. Det betyder ikke, at hun skal have sin vilje, men I skal vise hende forståelse. I skal vise hende, at I godt forstår, at det kan være svært at få nej til rosiner, og det er helt okay.

Det kan være en rigtig god idé, at I ikke bare siger nej til hende igen og igen. En dag kan hurtigt blive fyldt med en masse nej'er og dermed nedsmeltninger, så det er godt at huske på alternativer til nej.

Det kan f.eks. være et konkret alternativ: "Ikke rosiner lige nu, men du må gerne få lidt bær eller lidt rugbrød." På den måde så anerkender I, at jeres datter er sulten, har behov for en lille snack eller lignende, så I lytter til dette behov og tilbyder et sundt alternativ.

Det kan også være afledning. Nogle gange kan børn i denne alder godt være så fokuseret på det, de gerne vil have, at de ikke rigtigt kan komme videre. Og det kan I hjælpe hende med. I kan f.eks. sige "vi skal ikke have rosiner nu, men kom, se her, vi kan lege med legekøkkenet i stedet for." Afledning virker, fordi hun så ikke har en følelse af at I siger nej til hende. I vil hende rigtig gerne, og I tilbyder noget, I kan lave sammen.

---

---

Det er også rigtig godt, at lade hende være mere aktiv i hverdagen. Da hun lige nu er meget glad for at gå i køkkenet og selv åbne skabe og skuffer, så vil det være godt at inddrage hende, når der f.eks. skal dækkes bord, når opvaskemaskinen skal tømmes osv. Hun må meget gerne hjælpe med at tage ting ud af skuffer og skabe og f.eks. bære dem én for én hen på bordet.

Det gælder f.eks. også at sætte sig op på sin højstol selv, at spise selv, drikke selv - måske selv hælde vand op i sin kop med en lille kande osv. Det at kunne være med og være aktiv i de ting, som foregår, vil give hende en følelse af at have en særlig rolle. Og det vil naturligt støtte op om den selvstændighedsfølelse, som spirer rigtig meget lige nu. Det samme gælder naturligvis påklædning osv.

Derudover, så er det vigtigt, at I anerkender hendes følelser, når hun har anfald af fortvivlelse. Sæt de ord på, som hun mangler. Det kan f.eks. være at sige "jeg kan godt se, du blev skuffet. Det er svært, når man ikke får det, man vil. Jeg hjælper dig."

På den måde vil hun føle, at I ser hende og forstår, at hun har det svært, og hun lærer samtidig, at hendes følelser godt må være der - også selvom I har sagt nej.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den finder I mange eksempler og gode råd.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---