Annonce

Annonce

Svar: Påklædning - efterår og temperaturer


6. oktober 2025

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Ms mor

Tak for dit brev og meget relevante spørgsmål. Det har nemlig været noget mere koldt og blæsende de sidste dage, og det giver naturligt lidt overvejelser omkring påklædning af din lille dreng.

Tommelfingerreglen er, at børn ofte har behov for et ekstra lag mere end den voksne. Det vil sige, at hvis du giver din dreng en bluse på, så vil han sandsynligvis have behov for en undertrøje/bodystocking under - hvor du selv kan nøjes med blusen. Hvis du har behov for en undertrøje under din bluse, så vil han sandsynligvis have behov for både en undertrøje, bluse og en trøje. Naturligvis med lidt variation, for hvis han ligger tæt med dig, så vil han naturligt også blive varm af din kropsvarme - men det er godt at medtænke, at han har brug for lidt mere tøj, end du selv har brug for - især når han ligger for sig selv f.eks. på gulvet eller i barnevognen.

Det er også en rigtig god idé at bruge uld til ham. Uld hjælper ham med at holde varmen, og hvis han sveder, så suger ulden sveden, så han stadig føles tør på kroppen. Uld kan bruges som undertøj, og det kan også være som en ekstra trøje ud over en bluse. Også leggins/bukser i uld kan være rigtig godt. Ligesom det er vigtigt med strømper på fødderne.

Og så gælder det stadig, at du skal mærke ham i nakken for at vurdere hans temperatur. Hvis han er varm/behagelig i nakken, så har han det fint. Hvis han er svedig/våd i nakken, så har han for meget tøj på. Hvis han virker kølig, eller huden ser lidt plettet ud, så fryser han og skal have lidt mere tøj på.

Når han er indenfor, så skal du være opmærksom på, hvor han ligger. Det er vigtigt, at han ligger på gulvet, hvor han kan øve sig i at trille og bruge sig selv motorisk - men det betyder, at han godt kan blive udsat for træk. Det kan trække fra døre og vinduer, som står åben, så prøv at lægge dig på gulvet, så du kan fornemme, om der kommer kold vind nogen steder fra - og luk så dørene/vinduerne. Hvis du går med sutsko indendøre, så er det ofte tegn på, at I har det lidt fodkoldt, og så vil det også være koldere for din dreng at ligge på gulvet. Derfor vil han sandsynligvis have brug for lidt mere tøj, end hvis han f.eks. ligger på et gulv med gulvvarme, og du selv kan gå rundt med bare tæer.

Når han skal sove i barnevogn udenfor, så vil det være en god idé at tænke på 3 lag, hvor det inderste lag er f.eks. er uld - mellemlaget er tynd uld/fleece/bomuld - og yderste lag er vind- og vandafvisende. Det yderste lag kan derfor godt være en flyverdragt/sovedragt. Det kunne dog også være en sovepose.

Derudover skal han have uldsokker og futter på fødderne. Hvis du bruger en flyverdragt/sovedragt, så vil den evt. have fødder, som kan vendes rundt. Og så skal han også have hue og vanter på, når det er koldt. Igen skal du tjekke ham i nakken for at vurdere om påklædningen er passende. ...


Annonce

...

I barnevognen vil en kørepose/sovepose ofte give en mere jævn og bedre varme, end hvis han puttes med mange lag tøj. Det fungerer lidt ligesom at have en dyne svøbt omkring sig. Hvis han sidder i bæresele eller lignende, vil det derimod være godt med en heldragt - gerne som er vind- og vandafvisende.

Du skal være opmærksom på, hvor meget det blæser. Hvis det blæser meget, kan det føles koldere, end det egentlig er. Især når han ligger stille i en barnevogn. Derfor kan det være nødvendigt med et ekstra lag tøj her og nogle gange måske et ekstra tæppe eller lignende på den dyne, som han måske har over sig.

Det er vigtigt, at hans ansigt altid er frit, og der skal kunne komme luft ned i barnevognen. Regnslag skal kun bruges under en byge - når regnen er stoppet, skal regnslaget tages af barnevognen.

Med hensyn til en temperaturguide, så er det svært at sige noget helt præcist omkring dette. Der er rigtig mange faktorer, som spiller ind, og det er derfor vigtigt, at du mærker ham i nakken for at vurdere, om han har brug for mere eller mindre tøj. Kig også altid på din egen påklædning - hvis du har brug for en trøje, sokker og indesko, så har din dreng det også. Hvis du sidder og putter dig i en uldtrøje eller under et tæppe, så skal din dreng ikke ligge i kun en bodystocking og med bare ben og fødder:)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvis jeg skal prøve at give lidt idéer til påklædning efter temperaturer, så vil jeg sige, at lige nu, hvor temperaturerne ofte ligger mellem +5 og +15 °C, så vil det sandsynligvis være rigtig dejligt for ham med:

Det inderste lag - uld. Det mellemste lag hans normale tøj, og det yderste lag f.eks. en ulddragt/fleecedragt eller puttet i en sovepose.

Når det bliver koldere, og vi nærmer os frysepunktet mellem +5 og minus 10 °C, så vil han stadig have glæde af uld inderst. Det mellemste lag normalt tøj - og måske lidt tykkere uld fremfor bomuld. Og så det yderste lag en ekstra lun sovepose eller en sovedragt med en dyne over sig.

Soveposer findes i forskellige materialer og dermed forskellig isoleringevne. Hvis du kikker på en sovepose som f.eks. VOKSI, så har de inddelt deres soveposer i tre kategorier: 1. Når det er ekstra koldt (efterår/vinter). 2. Når det er koldt (efterår/vinter). 3. Når det er mildt (forår/sommer). Hvis du kikker efter en sovepose, kan det være en god idé at se efter en, som vil passe til netop efterår/vinter, så du kan bruge den nu og de næste mange måneder frem.

Der findes mange forskellige produkter på markedet, så det kan være en god idé at se sig lidt for. Kig f.eks. også efter Najell kørepose eller Elodie kørepose. Besøg evt nogle babyudstyrsforretninger for at se deres udvalg og mærke på dem, få en fornemmelse af dem. Nogle gange kan du også finde et rigtig godt tilbud brugt.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce