Svar: Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer:)

Mange børn vil, når de er 3.5 år gamle, have masser af nysgerrighed og være motorisk i gang hele tiden. Det behøver altså ikke være et problem, at jeres datters energiniveau er højt. Og det kan sagtens være derfor, at børnehaven ikke har sagt mere omkring det.

Når det er sagt, så er der dog nogle ting, som I kan være opmærksomme på, og jeg vil her nævne nogle af dem, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker passer på jeres datter.

1. I skal være opmærksomme på, om hun er motorisk urolig, fordi hun søger sensoriske input for at kunne holde sig i ro. Vi har især to sanser, som er vigtige for at kunne komme ned i tempo - det er den proprioceptive sans (muskel-led-sansen) og vestibulærsansen (balancesansen).

Hvis jeres datter ofte hopper, hænger, skubber til ting eller søger at få "klem/tryk", så søger hun muskel-led-input. Dette kan I give hende ved at tilbyde hende korte 'tunge' aktiviteter før stille stunder: bære bøger - f.eks. flytte en stak af bøger fra et sted til et andet, skubbe en stol, trække en kasse eller noget andet tungt, presse håndfladerne mod væggen/skubbe væggen væk eller f.eks. massere hende med dybe, jævne tryk uden på tøjet. Nogle gange kan det være en god idé at lægge en pude på kroppen og give rolige jævne pres på 5-10 sekunder ad gangen, eller hun kan rulles i en dyne som en pandekage i 30-45 sekunder, eller indtil hun selv siger til. Det er naturligvis vigtigt, at hun selv synes, det er rart.

Hvis hun ofte søger at gynge eller snurre rundt, så er det balance-input hun søger - her kan det være en hjælp med rolige, langsomme bevægelser f.eks. gynge stille og roligt frem og tilbage, hvor hurtig snurren ofte vil gøre uroen værre. Det kan være vuggen på en stor bold, hvor hun sidder på en pilatesbold eller lignende, og I holder hende om hofterne, imens hun vipper i små bevægelser. Hun kan gå balance på en streg, I tegner på vejen eller på et sjippetov, som I lægger ud på gulvet. I kan lege, jorden er giftig, hvor hun skal bevæge sig over forskellige forhindringer. Hun kan øve sig i at gå med en lille ærtepose i hænderne eller øve sig i at gå på hæl-tå-hæl-tå.

Hvis hun er urolig, fordi hun søger sensoriske input, så kan I ved at bruge 5-10 minutter på kropslig aktivitet hjælpe hende med at være mere rolig, når I så sætter jer for at koncentrere jer om en stille aktivitet.

I kan naturligvis tale med børnehavens personale om, hvorvidt det er noget, de oplever hos jeres datter:)

2. I skal også være opmærksomme på, om de opgaver hun stilles, når hun mister koncentrationen er for svære/lette/lange for hende. Det er vigtigt, at de aktiviteter, som I laver sammen med hende eller forventer, at hun kan lave selv, passer til hendes niveau og udholdenhed.

- Hvis det er for svært, så bliver hun naturligt frustreret "jeg kan ikke!" og vil undgå opgaven, blive ved med at bede om jeres hjælp eller måske begynde at fjolle.
- Hvis det er for let, så vil hun kede sig, og det kan forstærke lysten til at hoppe, rejse sig, snakke hele tiden, begynde at "lave ballade".
- Hvis det tager for lang tid, så mister hun naturligt tålmodigheden. Så er det ikke sjovt at blive ved, så skaber en følelse af, at det ikke vil lykkes, og så vil hun hellere noget andet.

Derfor kan det være en god idé, at I justerer sværhedsgraden af de ting I laver. Hvis det er for svært for hende - det kan være et puslespil med mange brikker, for små perler eller lignende, så gør det lettere ved at finde et puslespil med færre brikker og lad hende bruge større perler.

Hvis det er for let for hende, så gør det sværere ved f.eks. at finde på små regler, f.eks. at hun skal "finde alle de røde først" eller måske sætte et timeglas i gang, så hun skal gøre det på tid (før timeglasset løber ud).

Et timeglas kan også være en god idé, fordi det kan markere en slutning. Så alt efter timeglasset størrelse, så kan I f.eks. aftale, at når timeglasset er løbet igennem eller når timeglasset er vendt en gang, så er opgaven slut. På den måde hjælper det hende at kunne holde lidt øje med tiden, og så ved hun, at det slutter. I kan købe timeglas med f.eks. 1, 3, 5, 7 minutters varighed.

Hvis hun f.eks. har svært ved at koncentrerer sig, når I læser en bog højt, så kan I afkorte seancen ved kun at læse et kapitel eller ved f.eks. at vælge en pixibog i stedet for en længere børnebog. På den måde vil hun opleve, at hun faktisk holder koncentrationen til at få læst op - og I kan stoppe, mens det går godt. At give hende små succesoplevelser på denne måde er også vigtigt.

3. Så er det også godt at være opmærksomme på hendes dagsrytme. Det er vigtigt, at hun har faste spise- og sovetider, da det giver ro i både kroppen og hjernen. Når hun spiser på faste tidspunkter, så holdes hendes blodsukker stabilt - og dermed bliver humøret også stabilt. Hun bliver mindre "hangry".

Derudover så giver det ro, når hun ved, hvad der kommer. Forudsigelighed giver tryghed, og det betyder, at hendes stressniveau falder, og det giver øget lyst til at samarbejde og til at være med. Samtidig vil en god nattesøvn naturligt spille ind på hendes overskud om dagen, og jo mere stabil en søvnrytme hun har, jo bedre vil søvnen være.

Det samme gælder f.eks. tissetrang osv. som også kan gøre hende urolig. Hvis I har en fast rytme om, at hun skal ud og tisse af, før I sætter jer og tegner, bygger puslespil eller laver perleplader, så vil hun naturligt bedre kunne koncentrere sig, når I sidder ved bordet.

4. Hvilken type stol sidder jeres datter på? Nogle børn har også glæde af f.eks. en siddepude eller f.eks. et non-slip-underlag på stolen, når de sidder ved bordet. Hvis stolen er meget glat (lakeret) så karter hun mere rundt. Man kan købe ergonomiske siddepuder til børn, som giver hende mulighed for at sidde og bevæge kroppen lidt (mikrobevægelser), når hun sidder ved bordet.

Det er også meget vigtigt med fodstøtte, så hun ikke sidder og dingler med fødderne. Stolen, som hun sidder på, skal passe til hende i størrelsen. Hendes knæ skal være i 90°, og fødderne skal have hvile. Derudover så skal sædet passe til bordets højde - hvis bordet er for højt, så vil hun sidde med løftede skuldre og blive træt i nakken. Hvis bordet er for lavt, så vil hun sidde og hænge over bordet. Og det vil naturligt gøre det sværere for hende at sidde stille, hvis stol og bord ikke passer til hende.

5. Derudover så kan skærm også give uro. Især hvis hun ser film eller serier, hvor der er mange klip. Hurtige klip, stærke farver og høj lyd gør, at hendes hjerne vænner sig til, at der hele tiden skal ske noget nyt. Det kan faktisk være med til at gøre, at hun får sværere ved at holde koncentrationen og derfor hele tiden skifter mellem aktiviteter.

Udsendelser som Cocomelon, Lego Ninjago, Paw Patrol og lignende indeholder mange klip (mellem 15-40 klip i minuttet), hvor udsendelser som f.eks. Kaj og Andrea, Bamse og kylling, Postmand Per, Peter Pedal, Sørøver Sally, Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Bluey - indeholder 4-7 klip i minuttet.

Samtidig så er fjernsyn, smartphone, iPad og lignende skærm passivt. Så selvom det kan se ud, som om hun slapper af, så kan det faktisk være med til at gøre, at hun efter skæretid har behov for at bruge kroppen ekstra meget - og dermed kan det forstærke hendes uro. Det er derfor en god idé, hvis I generelt kan forsøge at minimere brugen af skærm.

6. Og så vil jeg også lige nævne, at det kan være en idé at tjekke hendes hørelse og syn. Selv små problemer med at høre eller se kan ligne "ukoncentration", fordi hendes hjerne bruger ekstra energi på at afkode - og mindre energi på at holde fokus og sidde roligt.

Du nævner, at når I spørger hende om noget, så svarer hun ofte ikke. Hvis hun ofte ikke svarer eller hun reagerer bedre, når I står lige foran hende, eller hvis hun siger "hvad?" ofte, så kunne det være tegn på, at hun måske ikke hører så godt, som hun bør. Du skriver, at I har fået tjekket hendes ører, og der er rigtig godt, men ...

---

---

... vær alligevel opmærksom. Hun kan jo godt have væske i mellemørerne igen...

I kan prøve at lave hviske-leg med hende f.eks. stå bag ved hende og hviske simple ord (kat, hat, sol, stol) som hun så skal gentage. I kan også prøve at give hende enkle instruktioner f.eks. "rør ved dit hoved/din mave/dine knæ..." og prøve at vurdere, om I skal gentage det meget eller pege, før hun forstår, hvad det er, I siger.

Hvis hun har svært ved at se, så vil hun måske knibe øjnene sammen eller dreje hovedet til siden eller lidt ned, når hun skal se noget bestemt. Det kan også være, at hun sætter sig helt tæt på fjernsynet, eller måske trækker hun bogen tæt på ansigtet for at se på billederne. Hvis hun har svært ved at se, så kan det også være med til at forklare, hvorfor hun f.eks. giver hurtigt op på puslespil/tegneopgaver eller lignende.

Med hensyn til sprog og stammen, så er det ret almindeligt, at børn i hendes alder har en periode, hvor de stammer. Hun er rigtig godt i gang med at udvikle sit sprog, og nogle gange kan det bare være rigtigt svært at få ordene frem. Nogle gange er ordene helt væk, og andre gange er det gentagelse af det første ord, som kommer frem "bi bi bi bilen er rød". Man skønner at ca. 4-5% af alle børn har en periode, hvor de stammer. Det kan komme i perioder og være væk igen og så dukke op igen. Og det kan ofte også ses, hvis barnet er meget ivrig efter at fortælle noget, det har oplevet, eller hvis barnet er træt.

Det anbefales, at I sænker jeres taletempo og holder små pauser - hun spejler sig i jer. Det er også vigtigt, at I lytter til hende uden at fuldende hendes sætninger. I skal ikke tale for hende, men se på hende, nikke, vente, smile og give hende tid. Undgå at sige f.eks. "prøv igen" eller "prøv at starte forfra".

Og undgå også spørgsmål som "Hvad har du lavet i dag?" "Hvem har du leget med?", "Hvad legede I?"... Det er meget store og svære spørgsmål at svare på, og for en pige på 3.5 år kan det næsten føles som en lille eksamen.

For at svare på sådanne spørgsmål, så skal hun for det første scanne sin hukommelse for en hel dag, og hun skal vælge noget rigtigt at svare. Hun skal holde styr på rækkefølge, hvem der gjorde hvad, hvornår, hvorfor og hvordan, og hun skal gøre det helt selv - uden voksenstøtte. Det er meget svært.

Samtidig stiller denne form for spørgsmål krav om en vis fortælleevne - der skal være en start-midte-slutning. Og det kan hun ikke endnu. Det kan mange børn ikke før de er 5-6 år gamle. Det kan derfor øge presset på hende, hun kan spænde i hele kroppen, og det kan være med til at gøre, at hendes tendens til at stamme øges - ligesom det kan gøre det ekstra svær at sidde med ved bordet og lysten til at gå derfra stiger - dermed øges hendes uro.

I stedet for at stille spørgsmål kan det derfor være bedre, at I kommenterer på ting, I ser. F.eks.: "Jeg kan se, at dine sko er fyldt med sand, har du været på legepladsen?". "Du har maling på fingrene - har I malet med farver i dag?" Her kan hun både nikke, svare ja eller nej og også selv fortælle mere, hvis hun har lyst og overskud til det.

Nogle gange kan det også være en god idé at spørge ind til en enkelt ting f.eks. "Skete der noget sjovt i børnehaven i dag?" eller "Var du mest udenfor eller inde?". Hold pauser og lad hende selv fylde mere på.

I kan også lave gætte leg "Jeg gætter på, at du har prøvet gyngen i dag - ja eller nej?" På den måde bliver det lettere for hende at fortælle om dagen, og hvad hun har lavet, og det er igen lettere at svare ja og nej, end at skulle fortælle om hele dagen. Og måske kommer hun i tanke om noget, der skete på gyngen, som hun så kan fortælle om.

Der er sandsynligvis også en tavle eller lignende i børnehaven, hvor pædagogerne skriver nogle af dagens aktiviteter ned, så I har et udgangspunkt at tale om derhjemme:)

Med hensyn til nedsmeltninger, når man er 3.5 år gammel, så er det helt naturligt. Når hun oplever at få et nej, når hun hindres i at gøre noget, som hun rigtig gerne ville - så bryder hendes verden sammen. Hun er ikke ulydig i disse situationer, det handler blot om, at hendes hjerne stadig er meget umoden.

---

---

Det er ofte en god idé at tilbyde hende valgmuligheder forstået på den måde, at I skal holde fokus på det, som I gerne vil have skal ske. Sagt på en anden måde, så holder I fast i, hvad der skal ske, men hun får indflydelse på, hvordan.

F.eks.:

Sko på: "Vil du tage sko på her eller ved døren?"
Tandbørstning: "Skal vi børste tænder før eller efter nattøj?"
Ud ad døren: "Vil du gå selv eller vil du holde i hånden?"
Rydde op: "Vil du samle bøger eller bamser?"
Bad: "Vil du starte med at vaske maven eller håret?"
Lave mad: "Vil du skylle tomater eller skære agurk?"
Spise: "Vil du selv tage maden på tallerkenen, eller skal jeg gøre det?"
Dække bord: "Vil du bære tallerkener eller glas hen på bordet først?"

På den måde så holder I fast i de ting, som skal ske, men I giver hende medbestemmelse i forhold til, hvordan det skal ske. Ovenstående spørgsmål er bedre end at spørge f.eks.: "Vil du i bad nu?" eller "Er du klar til at få børstet tænder?" Sådanne spørgsmål giver hende naturligt mulighed for at sige nej - og hvis I så kræver det, selvom hun har sagt nej, så føler hun naturligt ikke, at I lytter, og så bliver hun kun ekstra frustreret, ked af det og bryder naturligt sammen. I skal derfor ikke spørge om noget, hvor I allerede har taget beslutningen om, hvad der skal ske.

Og med hensyn til aftaler, så gælder lidt det samme her. Aftaler er meget abstrakte for en 3 årig. Hvis I bruger f.eks. "senere", "i morgen," "i weekenden" eller lignende, så kan hun ikke forholde sig til det. Hun forstår ikke tid på denne måde og kan ikke huske det.

Samtidig vil hun i en alder af 3 år også hurtigt lade sig aflede, hvis noget spændende dukker op. Hun ved måske godt, hvad I har aftalt, men hun er rigtig meget styret af sin lyst, og hun kan ikke lade være, når situationen så er der. Og så har hun naturligt også en alder, hvor hun begynder gerne at ville forhandle lidt med jer. Hun får naturligt mere sprog og også mere vilje - og det er naturligt vigtigt for hende at føle, at hun kan selv og bestemmer visse ting selv.

Derfor kan små valgmuligheder også være en idé her. Blusen skal på, men hun bestemmer, om hun selv vil tage den på, eller om I skal hjælpe. Jf. ovenstående.

I skal naturligvis overordnet beslutte, hvad der kan forhandles, og hvad der ikke kan. F.eks. kan det ikke forhandles, om hun skal gå på fortovet eller holde i hånden, hvis I går ved en stærkt trafikeret vej. Det kan heller ikke forhandles, om man f.eks. må bide, sparke eller slå en anden. Det kan heller ikke forhandles, om man skal vaske hænder i forbindelse med toiletbesøg, om man skal have børstet tænder, eller om man må hoppe i sofaen, hvis det f.eks. er en regel hos jer.

Men I kan måske godt forhandle lidt om, hvorvidt man vil have nattøj på eller have børstet tænder først. Man kan godt forhandle om, hvilken bog hun vil have læst højt før putning. Man kan godt forhandle om, hvorvidt det er 2 eller 3 rutsjeture, før I går hjem.

Og hvis vi tager udgangspunkt i det sidste eksempel - I aftaler 3 rutsjeture, før I går hjem fra børnehaven. Så er det f.eks. en god idé at tælle sammen med hende.

"Tre rutsjeture og så går vi hjem. Vil du tælle eller skal jeg?" Og I tæller højt "Én... to... tre." Og derefter: "Det var tre. Nu siger vi farvel til rutsjebanen."

Hvis hun løber væk for at tage en rutsjetur mere, så hold fast i aftalen "Vi aftalte 3 ture. Nu går vi." Gå hen til hende og tag hende i hånden. Løber hun væk, så vend evt. omkring og gå hen mod udgangen. Og tilbyd hende f.eks. gerne en ny opgave, som hjælper hende videre: "Vil du selv bære din taske eller skal jeg bære den?" eller "Siger du farvel til pædagog xx, så går vi." Og I vinker og råber hej-hej.

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele, og at I kan bruge mine tanker videre. Jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn og Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---