Svar: Morgenmad til 11 måneder gammel baby

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring morgenmad til de små:)

Det lyder rigtig godt med øllebrød. Det hører sammen med havregrød til de grovere grødtyper, som de mindste børn rigtig gerne må få, og det er en nærende mad at begynde dagen med, da de blandt andet indeholder mange kostfibre. Det er dog helt naturligt, hvis din dreng nu viser lyst til at få noget andet:)

Alternativet til øllebrød kan være f.eks. havregrød og flerkornsgrød. Flerkornsgrød kan du lave ved at blande forskellige kornsorter f.eks havre, hvede, rug, majs, hirse. Du må meget gerne bruge frugtmos eller tilsætte frisk frugt og bær som topping.

Rigtig mange børn vil også gerne spise selv, hvilket kan være svært med grød. Derfor kan du med fordel lave grødpandekager. Det kan du lave ved f.eks. at tage f.eks. ca. 2 dl. havregrød (evt. en rest), tilsætte et æg og en lille moset banan - røre det hele sammen - og så stege dem på panden i lidt fedtstof. Hvis havregrøden er tynd, så kan du tilsætte lidt hvedemel eller ekstra havregryn. Du kan finde varierede opskrifter på nettet, som du gerne må bruge, du bør dog være opmærksom på, at du ikke bør tilsætte kanel eller bagepulver (det indgår i ret mange opskrifter).

Med den alder din søn har nu, så må han begynde at spise med af familiens mad ved alle måltider, og det gælder også morgenmaden. Du har helt ret i, at han ikke bør tilbydes for meget komælk - i 9-12 måneders alderen anbefales det at give ham små portioner surmælksprodukt af sødmælkstypen, som en del af en varieret kost. Der gives fra ½ dl stigende til 1 dl. ved 1 års alderen. Så en lille dl. sødmælksyoghurt må han gerne få. Det anbefales, at du køber neutral yoghurt og selv tilsætter frisk frugt og bær, lidt rugbrødsdrys eller f.eks. meget fint hakkede nødder som f.eks. hasselnødder eller mandler.

I 1-2 års alderen kan mængden af surmælksprodukt gradvist øges, og det anbefales, at han her tilbydes letmælksyoghurt og A38 med 1.5% fedt. Produkter med højt proteinindhold som f.eks. skyr, fromage frais, ymer og ylette kan tidligst gives fra barnet er 2 år.

Han må også meget gerne få forskellige typer brød. Du bør tilbyde ham brød uden hele kerner som f.eks. rugbrød, grahamsbrød, sigtebrød og landbrød. Brødet skal veje tungt i hånden, når du holder det, det er tegn på, at det indeholder kostfibre. Selvom du ikke kan se hele kerner i brødet, så kan det sagtens indeholde kostfibre, og de er vigtigt for at give mæthed og for at holde maven i gang naturligt. Vær opmærksom på, at børn ikke må få for mange solsikkekerner og hørfrø, men det er okay, hvis det indgår i begrænset omfang i brød. Det anbefales også, at din drengs indtag af brød varieres sådan, at ca. halvdelen kan være rugbrød og havregryn (du kan f.eks. også bage havregrynsboller), og så kan resten varieres mellem andre typer grovbrød og finere hvidt brød.

Nogle børn elsker også arme ...

---

---

... riddere/french toast. Her tager du 1 æg, ca. 2 spsk. mælk (modermælkserstatning eller sødmælk) og pisker det godt sammen. Så tager du en skive brød (her vælges ofte lysere brødtyper), som vendes i æg-mælke-blandingen, så brødet suger væsken. Brødet steges i fedtstof på begge sider til det er gyldent. Og så skærer du det i stave eller tern, som din dreng let kan spise det selv.

Han må gerne få æg. Det kan gives hårdkogt eller som omelet, røræg eller æggepandekage. Æg bør varmes godt igennem, ellers bør man bruge pasteuriserede æg til de mindste børn.

Ost er godt, da det er en god kilde til kalk. Det kan være smøreost på brød eller det kan være ostestænger, som han selv kan sidde og spise. Du behøver ikke købe "børneost". Det er sandsynligvis fint med den skæreost, som du måske selv spiser. Oste som han ikke bør få er meget salte oste som f.eks. feta eller parmesan. Det er meget stærke og modne oste som f.eks. gammel ost, lagret brie eller gorgonzola. Upasteuriseret ost (ligesom da du var gravid), de fleste oste i Danmark er dog pasteurisede med mindre man køber special oste.

Så er der sådan noget som skinke, bacon og pølser. Fødevarer som disse indeholder ofte en del salt og bør derfor begrænses, når det kommer til de mindste børn. Det kan være bedre at give ham kogt/skåret kylling eller kalkun - men tjek ingredienslisten. Det kan også være en ide at tilbyde hjemmelavede frikadeller, kødboller og lignende uden for meget salt.

---

---

Morgencerealier er også en mulighed, men her skal du virkelig se dig godt for. Mange af dem har et alt for højt sukkerindhold. De fleste morgencerealier gives jo med mælk, og du kan godt give dem med modermælkserstatning, så længe han ikke er ældre, end han er. MiniFras kunne være en idé. De blev oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Viffos (Videncenter for fødevarer og sundhed - og har et passende sukker-, fedt- og saltindhold og et højt indhold af fibre, så i forhold til de forskellige morgencerealier, skulle de være okay. Jeg er i tvivl om forskellen på minifras og havrefras, begge produkter er i dag nøglehulsmærkede, men her må du kikke på indholdsdeklarationen, måske kan du også bruge havrefras...

Generelt er det en god idé at se efter nøglehulsmærket. Det er et nordisk ernæringsmærke (et grønt nøglehulssymbol) som betyder, at produktet har mindre salt, mindre sukker, mindre fedt og flere kostfibre og fuldkorn. For sukker gælder f.eks., at brød og morgenmadsprodukter max. må have 5-13 gram sukker pr. 100 gram afhængigt af typen, og mælkeprodukter som yoghurt må max have 9 gram sukker pr. 100 gram.

Så for at opsummere, så er det mest mættende, du kan give din dreng, stadig grød, mens grødpandekager, brød og lidt yoghurt kan være med til at variere. Og en gang imellem vil f.eks. en æggepandekage også være helt okay.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og ellers så spørger du bare igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---