Svar: Svær børnehavestart - 3 år

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle jeres tanker - og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer:)

Jeres dreng har haft to skift på kort tid - først feriepasning i vuggestuen med børn og voksne, som han ikke rigtigt kendte, og nu start i børnehaven. Det kan sammenlignes med, at I skulle starte helt nyt job - nye kolleger (andre børn), ny chef (pædagoger), nye rutiner og regler (hvad gør vi, hvornår og hvordan), et nyt fysisk miljø (lokaler, legeplads, garderobe) og ingen tidligere erfaringer at læne sig op ad - det hele skal læres på ny.

Hvis I forestiller jer, at I først blev kastet ind i et fremmed job i 2-3 uger, hvor I ikke kendte nogen, og derefter så skulle starte helt forfra et nyt sted, så tænker jeg, at I ville være stressede, udmattede, måske ville tænke "jeg vil ikke derhen", og måske også ville have svært ved at sove eller spise... Som voksne har I dog den fordel, at I kan spørge jer for, når I bliver i tvivl. I kan sige "hvordan plejer I at gøre med..." eller I vil kunne berolige jer selv med, at "det tager tid" at vænne sig til det nye, eller at "det skal nå gå" eller lignende. Det kan jeres dreng ikke - han kan blot følge med.

Og derfor tænker jeg, at det et eller andet sted er helt naturligt, at han reagerer. Han har naturligt brug for tid til at vænne sig til det hele. Han har brug for stabilitet - så meget genkendelighed som muligt, fordi det giver tryghed, og så meget forudsigelighed som muligt, fordi det giver ro at vide, hvad der skal ske. Og måske har han ligefrem behov for, at I fortæller ham, at han skal gå i denne børnehave nu. Det er dog vigtigt, at I gør det på en måde, som både er tydelig og tryg for ham.

Når man er tre år gammel, så kan man godt gå og håbe eller frygte, at man snart skal et nyt sted hen. Han forstår ikke, hvad der er "for altid", eller hvad der "bare er for nu", Og når han har oplevet to store skift på kort tid, så mangler han måske den grundlæggende sikkerhed der ligger i følelsen "her hører jeg til". Måske har han hørt jer forældre tale om, hvorvidt han skal skifte børnehave, fordi det ikke går - måske har I talt om det derhjemme eller talt med bedsteforældre eller andre om, at det ikke går så godt - og det kan naturligt forstærke følelsen af, at han måske skal starte et nyt sted igen. Derfor kan det være godt at sætte ord på, at det er her, han hører til nu.

Når I afleverer ham om morgenen:

- Sig f.eks. "Godmorgen. Vi er i din børnehaven nu. Her leger du i dag og mor/far henter dig igen, når I har spist frugt"

- Lige før I går, så kan I sige "Vi siger altid farvel her ved døren. Vi ses i eftermiddag, jeg glæder mig til at høre, hvad du har leget".

Giv ham et farvelkram, kys og vink i døren. Samme ritual hver dag. Det er en god idé at omtale børnehaven som "din børnehave", og det er også vigtigt at sende et signal om, at han er i trygge hænder. I ved, at han kan lege der, og I glæder jer til at høre om det hele.

Når I henter ham om eftermiddagen:

- Sig f.eks. "Hej skat, hvor er det dejligt at se dig - du har været i din børnehave i dag. Så I anerkender, at han har været der.

- Spørg åbent "hvem har du leget med i dag?" eller "hvad var sjovt på legepladsen?" - måske har børnehaven en tavle eller lignende, hvor de skriver, hvilke aktiviteter der har været, så I kan spørge ind til dem, hvis jeres dreng ikke kan huske det.

- Spørg IKKE til om han har spist, sovet eller været ked af det. Spørg om positive ting.

Når I spørger til positive ting, så har I fokus på, at der sker noget godt i børnehaven, at der er "lyspunkter" i hans dag, så dette fylder. I modsætning til at tale om det, som har været svært. Når han bliver mindet om en leg eller aktivitet, som var rar, så vil det være lettere for ham at komme igen næste dag. Det kan også give ham en følelse af, at han faktisk kan finde ud af at være i børnehave. Hvis I taler om det svære, så bliver det hele bare sværere.

Når han siger, at han ikke vil af sted, ikke vil i børnehave, så betyder det ofte "Jeg synes det er svært og utrygt". Og det er vigtigt, at I anerkender dette. Derfor må I f.eks. gerne sige: "Jeg kan godt høre, at du ikke har lyst" og "jeg ved godt, at det er svært lige nu." Og så må I også meget gerne holde fast i, at det er sådan hverdagen er nu jf. ovenstående: "Det er din børnehave. Mor/far afleverer dig, og vi henter dig igen, når du har spist frugt".

Nogle gange kan det også være en god idé at give ham noget at glæde sig til og f.eks. lave en aftale om "i dag leger du i børnehaven, og i eftermiddag leger vi på legepladsen, når jeg henter dig." Og I kan f.eks. aftale, at I vil se ham rutsje 3 gange på rutsjebanen, når I henter ham, eller hvad han nu har lyst til at vise jer. Og den aftale skal I så naturligvis holde, når I henter.

Og så er der jo alt det med maden. At han ikke vil spise i børnehaven hænger højst sandsynligt sammen med, at han føler det hele utrygt. Når kroppen er i alarmberedskab, så kan appetitten lukke helt ned. Og mange børn begynder ikke at spise, før de er helt trygge ved rammerne og de voksne.

Det vil være rigtig godt, hvis han spiser morgenmad, så han har fået en god start på dagen hjemmefra og ikke møder ind i børnehaven uden mad i maven. Det er også vigtigt, at I giver ham noget velkendt, og noget han er glad for, når I kommer hjem. Det kan være brød, havregrød, yoghurt eller hvad I nu oplever, at han ofte helst vil spise. Det vigtiste er, at han får noget energi.

Derudover tænker jeg, at I er nødt til at tale med pædagogerne om, hvad de kan gøre. En pædagog har jo omtalt kartofler som pomfritter, hvilket faktisk har fået jeres dreng til at spise lidt, så måske kan de gøre noget her. Det lyder som om at lidt humor og leg kan være med til at løsne lidt op.

Derudover kan I tale med pædagogerne om, hvordan de normalt håndterer madsituationen i tilvænningsfasen - for de har sandsynligvis oplevet før, at nogle børn har svært ved at spise, når de starter i institutionen. Så måske har de nogle gode råd til, hvordan det kan gribes an. Det er trods alt mange timer, hvor han ikke spiser, og hvor de naturligt har en vigtig pædagogisk opgave.

Måske kunne det være en idé, hvis han kunne have en lille madpakke med hjemmefra. Noget kendt, som han er tryg ved, f.eks. en bolle, lidt ostetern og en agurk. Det skal naturligvis blot være en overgang, og det er ikke, fordi han skal spise anderledes mad end de andre børn - det handler mere om, at han måske kan føle sig mere tryg ved noget, der er medbragt hjemmefra, og han derfor kan begynde ...

---

---

... at spise lidt i børnehaven. Det kan være mere trygt at spise "sin egen mad" og derfra spise "børnehavens mad".

I kan også overveje, om han skal have en bolle eller lignende i bilen, når I henter ham og kører hjem. Det lyder som om, at det at lande derhjemme og finde ud af at være der, også er et lidt svært skift for ham, og nogle gange så hjælper det at få et mellemmåltid på vejen mellem børnehave og hjem. Her kan han sidde i sin autostol og spise uden kommentarer og uden øjne på sig - og han er måske lidt sulten... Mellemmåltidet hjemme er dog også altid en rigtig god idé, fordi det netop på sigt vil kunne hjælpe ham med at lande derhjemme - igen er rutiner og genkendelighed med til at give tryghed og ro.

At han bruger ble er helt normalt for alderen. Det er bestemt ikke alle børn, som er renlige, selvom de er fyldt 3 år. Og lige nu skal han have lov til at have sin ble på. Det vil naturligt kræve ekstra overskud, hvis han pludselig skal slippe den, og det overskud har han ikke lige nu.

Sutten... Lige nu lyder det som om, at den hjælper ham med selvregulering, og det lyder som om, at pædagogerne har skønnet, at det er bedre, at han har sin sut, end at han hele tiden er på "overarbejde". Hvis han er meget presset, så kan sutten være det, der gør forskellen på, om han kan klare at være i børnehaven eller bliver helt ulykkelig over at være der.

Når det så er sagt, så er det dog vigtigt, at pædagogerne gradvist hjælper ham med at bruge sutten mindre og mindre i løbet af dagen. I er selv inde på, om sutten kan påvirke hans lyst til mad - og ja, det kan den godt. Det at gå med sutten i munden hele tiden kan godt sløve fornemmelsen af sult og lyst til mad, hvilket jo er uhensigtsmæssigt.

Derudover så vil sutten nedsætte hans sprog og udtale - og den kan også påvirke samspillet med de andre børn, som ikke bruger sut, når de leger. Det er vigtigt, at børnene kan tale sammen, og at de andre kan forstå, hvad han siger, når de leger - og det er lettere, når han ikke har sut i munden. Sutten bør kun bruges, hvis han skal sove - ikke når de leger, læser i bøger, bygger med klodser, tegner, er på legepladsen osv.

Jeg vil anbefale, at I taler med pædagogerne om at have en "suttekasse" eller lignende på hans plads i garderoben, hvor han kan lægge sin sut, indtil han virkelig har brug for den. Nogle gange vil han måske gå ud og hente den, og det er helt fint. Så har han brug for den der, og når han så virker klar igen, så hjælper de ham med at lægge den tilbage på plads, så den ikke er i munden hele tiden. Det handler ikke om, at han ikke må bruge sin sut, men om at den skal bruges en gang imellem i denne overgang.

I skriver, at I overvejer en anden institution - og det vil jeg ikke anbefale. I har et umiddelbart godt indtryk af børnehaven, og især den mandlige pædagogmedhjælper er jeres dreng glad for. Der kommer også en ny pædagog til september.

---

---

I fortæller, at I oplever stuepædagogen mere skrap, end I selv ville være. Og det er vigtigt, at I overvejer, hvad I egentlig mener med skrap.

Pædagogen kan godt virke lidt mere kortfattet, mindre smilende og mindre varm, end I selv er. Det kan også være, at hun er meget konsekvent og tydelig i sine krav til børnene f.eks. "Nu er det frokost, nu skal vi rydde op, sådan gør vi her". Og det kan godt virke hårdt - men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Nogle børn vil opleve dette som trygt. Børnene ved, hvad de må og ikke må. Reglerne ændrer sig ikke fra dag til dag. Der er samme rutiner og samme beskeder - det er let at forholde sig til og giver derfor ro. Hvis jeres dreng i forvejen er utryg ved børnehaven, og alt det som sker der, så kan det give ham tryghed, at hun er lidt bestemt. At hun f.eks. siger "Nu spiser vi frokost. Du kan sidde her, og så ser vi, om du har lyst til at smage lidt." Det sender et klart signal om, hvad der skal ske, og det er ikke til diskussion. Det bliver til en genkendelig rutine, en vane for ham, og bliver derfor trygt.

Andre børn vil naturligt kunne opleve det utrygt, hvis en "skrap" voksen føles svær at nærme sig - især hvis jeres dreng savner varme og omsorg. Hvis skrap betyder, at hun er kold og afvisende, så dur det naturligvis ikke. Her kan det være nødvendigt, at I taler med hende om, hvordan hun kan møde jeres dreng og hans behov lige nu. Det er vigtigt, at han ikke føler sig afvist af hende, hvis han er ked af det. Det er vigtigt, at hun anerkender hans følelser, det dur naturligvis ikke, hvis hun f.eks. siger "hold nu op, det er da ikke noget at græde over" eller lignende. Hun bør heller ikke tale med en stemme, der er skrap eller hård på en måde, som gør jeres dreng utryg. Han skal ikke have skæld ud eller tales til på en måde, hvor han føler sig forkert.

Jeg tænker, at I skal lade jeres dreng blive, hvor han er. Give ham tid til at vænne sig til det hele. Han skal lære de andre børn og pædagogerne at kende, og de skal også lære ham og jer at kende. Og det lyder som om, at de er opmærksomme på ham.

Det er et rigtig godt tegn, at han er begyndt at knytte sig til den mandlige pædagogmedhjælper. Det viser, at jeres dreng er i gang med at skabe relationer, selvom det hele er så nyt for ham. Han er også begyndt at lege i løbet af dagen. Måske er det netop relationen til pædagogmedhjælperen, der giver ham tryghed nok til, at han nu kan begynde at åbne for leg. Det er super godt, for så lærer han de andre børn at kende, og hans sociale netværk kan begynde at vokse. Det vil alt sammen være med til at styrke hans følelse af at høre til og derfor også glæde sig til at komme i børnehave.

Det er svært at sætte tid på, hvor lang tid det vil tage for jeres dreng at vænne sig til børnehaven. Men det kan sagtens tage nogle måneder. I skal naturligvis holde øje med, hvordan han reagerer på at være i børnehaven. Han skal helst begynde at søge én eller flere voksne i børnehaven og også begynde at lege mere og mere. Det er også godt, hvis han begynder at fortælle glad om børnehaven derhjemme - griner af noget, han har oplevet. Ligesom det er godt, hvis han deltager i børnehavens rutiner f.eks. sidder med ved bordet, deltager i samling, går med på ture osv.

Alle disse ting - at søge voksne, lege, fortælle om sine oplevelser, deltage i rutiner osv. er alt sammen tegn på, at han ikke længere "kæmper for at klare dagen", men faktisk har overskud til at være der. Og at han begynder at føle sig tryg, danner relationer og er ved at få et tilhørsforhold til børnehaven. At han begynder at finde sin plads.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---