Svar: Bedre spisevaner og bideri

---

Kære A's mor

Tak for dit brev og dine spørgsmål - og dejligt at høre fra dig igen:)

Det er helt normalt, at børn på jeres drengs alder kan finde på at bide - mange børn bider, når de er mellem 1-2 år gamle. Der tager rigtig lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser - og det tager tid at lære at bruge ord i stedet for at være fysisk reagerende. Så når jeres dreng ikke kan sætte ord på, at noget er rigtig dejligt eller rigtigt svært - så kan han finde på at bide - og når børn bider, så er det ofte et udtryk for, at de mangler sprog.

Børn kan bide i forskellige situationer, ligesom de også kan slå, sparke, skubbe, hive i hår osv. i forskellige situationer. Det hænger ofte sammen og har ofte samme årsag:

1) Vrede, der løber af med barnet. Det kan være, fordi jeres dreng føler sig uretfærdigt behandlet, legetøj der tages fra ham, en situation som han nyder, men som han stoppes i, fordi du f.eks. løfter ham op for at skifte ham eller lignende. I en sådan situation kan han finde på at bide fra sig. Det kan både være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.

2) En måde at forsvare sig på. Hvis han havner i en bestemt situation, hvor han føler sig presset eller måske bliver bange, så kan han finde på at bide - det er hans måde at slippe væk.

3) Behov for at blive set og lyttet til. Nogle børn bider også, fordi de ikke føler sig set og de mangler opmærksomhed. De bider, fordi de på den måde får en reaktion, og de har brug for at man ser dem, reagerer på dem - også selvom den reaktion barnet så ofte får er negativ.

4) Og så bider børn ofte også af kærlighed. Og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer. Bedst som I leger, sidder og hygger, nusser, krammer, kysser - så får du et tandsæt i låret, skulderen, kinden - AV! Det er simpelthen kærligheden, der kammer over. En måde hvorpå din dreng siger: "Jeg elsker dig så højt, at jeg kunne spise dig".

Det er altså kærlighed og glæde, der kammer over - fordi han ikke kan styre disse følelser, og her er det vigtigt, at du ikke skælder ud. Du må gerne sige "AV!", så han fornemmer, at det her bryder du dig ikke om. Det er ikke rart. Nogle gange kan det også være nødvendigt, at du sætter ham fra dig, så han lærer, at han kan ikke sidde på skødet, hvis han bider - MEN, det bedste du kan gøre er faktisk at forebygge at det sker.

Det betyder, at når du nu ved, at han kan finde på det, så er det ekstra vigtigt, at du er opmærksom og får ham stoppet, før hans følelser løber af med ham. For jo mere du kan undgå at det sker, jo færre gange, det sker - jo mindre vil han begynde at gøre det. Hvorimod, jo hyppigere det sker, og jo mere voldsomt du reagerer, jo mere vil det forstærke bideriet.

Når han ikke bider sin far på samme måde, så er det ikke fordi han ikke elsker sin far. Det handler mere om, at det bånd som er mellem dig og jeres dreng naturligt er lidt anderledes, fordi du feks. har ammet ham og sandsynligvis også holdt længere barsel med ham osv. Det er helt okay.

Med hensyn til måltiderne, så stiller du to spørgsmål:
1) Er det okay, at han leger med maden på den måde?
2) Hvordan får vi bedre spisevaner og lærer ham at spise selv?

Ad 1) Ja - det er helt normalt og også vigtigt, at han får lov til at spise selv og leger med maden. Når han moser, kaster, dypper, mærker - så lærer han om konsistens, temperatur, form og smag - og det er vigtigt for udviklingen af hans sanser og også hans motorik. Derfor er det vigtigt at se hans måde at spise på som udforskning og læring og ikke som dårlig opførsel.

Når det så er sagt, så er det naturlivis også helt okay at have visse regler. Der er forskel på at øve sig i at spise selv, lege og undersøge maden - og så kaste maden i vrede eller kaste med maden, fordi det er blevet en vane. Derfor skal han guides i hvornår det er i orden, og hvornår det ikke er.

Med hensyn til at mose hånden ned i grøden, kaste med spaghettien og dyppr sin frikadelle i vandet, så er det helt naturligt, at han gør det - han undersøger, hvordan maden føles, og han laver små eksperimenter. Lidt ligesom en forsker finder ud af årsag og virkning "hvis jeg gør sådan her, så sker der det" og han lærer også "hvad siger mor og far, når jeg gør det?". Han er så lille, at han endnu ikke forstår, ...

---

---

... hvad der er rigtigt og forkert, han forsøger blot at finde ud af, hvordan verden fungerer - og det viser blot, at han er i gang med en sund og god nysgerrig udvikling.

I må dog gerne forklare ham, at der er forskel på mad og på leg. I må f.eks. gerne sige "spaghettien spiser vi", eller "frikadellen skal ind i munden skat, ind i munden", så I hjælper ham med at have fokus på maden, og hvad der skal ske med maden. I må også gerne sige f.eks. "Nu skal vi spise, ikke lege mere med maden. Vi kan kaste med bolden bagefter" - så han på den måde hjælpes med, hvad der er levetid og hvad der er madtid, uden at I tager nysgerrigheden fra ham.

Ad 2) Når I gerne vil lære ham at spise selv og skabe bedre spisevaner, så er det en rigtig god idé, hvis I kan følge disse råd:

- I skal skabe faste rammer omkring måltiderne. Det betyder, at han skal sidde i sin højstol, når han spiser - det er slut med at give ham mad i munden, imens han leger.

- Det er en god idé at indføre faste spisetider, da det vil være med til at påvirke hans indre ur og give ham en fornemmelse af mæthed og sult, så han naturligt er sulten og parat til at spise (og dermed komme mad i munden), når det er spisetid.

- Måltiderne bør ikke trække unødigt ud. Jeg tænker, at det vil passe godt med ca. 20 minutter. Derefter siger I tak for mad, tørrer hans hænder og tørre ham om munden og sætter ham ne spå gulvet, hvor han så kan lege. Og I kan blive siddende og spise jeres mad. Hvis han protesterer undervejs, så siger I stille og roligt "nu spiser vi. Når vi er færdige, kommer du ned og kan lege igen" eller lignende.

- Hvis han kaster med maden, koppen eller andet, så sig stille og roligt "Vi kaster ikke med maden. Hvis du kaster, er du færdig med at spise.". Tag evt. maden væk i 15 sekunder og tilbyd den så igen - stille og roligt, uden at være vred. Hvis han kaster med maden igen, så fjerner I atter tallerken og så er måltidet færdigt.

---

---

- Nogle gange kan det også være en god idé at spørge ham "Er du færdig med at spise?" eller "Er det slut med mad nu?" så han lærer begreberne "færdig" og "slut". På den måde giver I ham mulighed for på sigt at lære at stoppe måltidet, uden at han behøver kaste med noget for at vise, at han er færdig.

- Giv ham kun lidt mad ad gangen, for meget mad virker uoverskueligt og det vil gøre at han roder eller kaster mere. Nogle børn har glæde af en tallerken opdelt i rum, så der ligger en lille smule mad i hvert rum. Andre børn har det bedre med at tallerkenen i en periode helt er væk og i stedet lægges små hapsere på en dækkeserviet.

- Det er også godt, hvis maden er serveret på en måde, som han selv kan spise. Fingrene er lettest at bruge, så mad i stykker, der passer til hans hænder og fingre er at foretrække. Derefter kan gaffel bruges - her kan I evt. have gang i to gafler, så I hjælper ham maden på den ene gaffel, som han selv holder og styrer til munden, imens I gør næste gaffel klar. På den måde holdes han naturligt aktiveret under måltidet og det vil være sjovere at spise. Ske kan være for svært for ham selv at bruge endnu. Han må dog gerne forsøge.

- Har han hanke på sin kop? Et låg måske. Det kan nogle gange være en god idé at bruge en tudkop med låg. Hvis der er to hanke, så kan han holde med begge hænder, og I kan lære ham den lille kommando "begge hænder, skat", så han på den måde bedre kan styre koppen. Hvis han svinger meget med koppen, så kan låget være med til at sikre, at der ikke kommer vand ud over det hele - og i takt med at han lærer at styre koppen, så kan låget komme af, og han kan drikke uden.

- Hvis det er vigtigt for jer, at han lærer at drikke af en almindelig kop uden låg, så er det også her vigtigt, at I lærer ham, at han skal holde koppen med begge hænder, når den føres til munden. Samtidig er det en god idé, at I ikke fylder mere end 2 cm vand i koppen, så det ikke er en katastrofe, hvis den vælter, svinges eller kastes:)

- Vis ham, hvordan han skal føre koppen til munden, drikke uden at hælde for hurtigt og sætte den fra sig uden at kaste den. Så han gradvist finder ud af, hvordan det foregår og hvad I egentlig forventer af ham i netop den situation.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at jeg er kommet lidt omkring det hele:)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---