Brev:
Bedre spisevaner og bideri

Kære Helen,
Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg håber du kan hjælpe os igen. Jeg har flere spørgsmål som jeg har tilladt mig at samle i ét opslag.
Til lidt baggrundsinfo, så er vores søn på 13 mdr., en glad dreng med meget energi og gang i den. Han er meget mor glad, men er også okay med at blive passet og bliver bedre og bedre til ikke at skulle sidde hos mig det meste af tiden. Han er meget nysgerrig og vil gerne udforske, men ofte helst med mig lige ved siden af. Han har ikke ville amme siden han var 9 mdr. og har aldrig ville tage flaske.
Spg. 1: Han er begyndt at bide mig – ikke min kæreste (hans far) og ingen andre heller. Til tider kommer det under leg som ofte er lidt vildt og andre gange kommer det når han putter sig ind til mig. Jeg prøver at sige at man ikke må bide og at jeg bliver ked af det når jeg bliver bidt – men han er jo kun 13 mdr. så jeg fornemmer at det ikke er noget han forstår. Er der noget vi kan gøre? Jeg er primært bekymret for at han pludselig begynder at bide andre.
Han har haft en nogenlunde konstant fremkomst af tænder siden han var 6 mdr. og er sjældent påvirket af det, så jeg fornemmer ikke det er derfor. Han griner også altid når han bider mig, så jeg føler jo han gør det af sjov og kærlighed.
Spg. 2: Denne her bliver en smule længere, beklager.
Han kaster med alt. Legetøj, kop, vandflaske, gaffel, tallerken, mad osv.
Det er egentlig kun i forbindelse med spisning at det begynder at være et problem – særligt nu, fordi vuggestuen har påpeget at han har brug for utrolig meget hjælp under måltider, da han kaster med alt medmindre han får hjælp til at spise. De ønsker at vi arbejder på det derhjemme, hvilket vi ...
... selvfølgelig også gerne vil, men vi er i tvivl om hvordan.
Når vi spiser herhjemme får han altid tilbudt en ske/gaffel men det er også okay for os hvis han spiser med hænderne – og til tider vælger han at spise selv ting som grød og yoghurt med hænderne. Han kan godt holde på en kop, men hvis vi ikke har en hånd på, kaster han med den – og ikke bare taber den, han kaster den gennem rummet. Han kan godt sidde selv med ske/gaffel og spise, men ofte gider han det ikke længe ad gangen. Han leger også meget med sin mad, hvilket vi altid har syntes var en positiv ting, da jeg tænker det er en naturlig del af at opdage maden – men er det for meget at han i denne alder stadig moser hånden ned i grøden, kaster med spaghettien og dypper sin frikadelle i vandet?
Fordi han leger så meget med maden, ender vi tit med at sidde og fodre ham, men han mister tålmodigheden – selvom han egentlig godt kan lide maden – og derfor afsluttes måltider hurtigt og han kommer ned og leger. I stedet bliver han så lidt sjatfodret mens han leger. Vi ved godt selv at det er en utrolig dårlig vane og at vi skal være bedre til at sætte ham op i sin stol når der skal spises, men vi er simpelthen bange for at han så ikke får nok mad. Fordi særligt aftensmad foregår så kaotisk får vi sjældent spist sammen som familie, da han kræver en del hjælp og i øvrigt ikke vil sidde der lang tid nok til vi kan spise vores mad. Når vi prøver at spise sammen ender det ofte med at den ene af os sidder og spiser alene mens den anden bader ham eller leger.
Så lidt todelt spørgsmål omkring hvordan vi får bedre spisevaner og lærer ham at spise selv og er det okay han leger med maden på den måde?
Tusind tak for din hjælp!
Hilsen A's mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt




