Svar: Fransk modermælkserstatning og sukker i erstatning
Kære Nybagte mor
Jeg ved godt at firmaet Mead Johnson, som producerer Nutramigen, anbefaler at man kan komme sukker i mælken og langtsomt nedtrappe dette. Simpelthen fordi mange børn ellers ikke vil drikke mælken, hvilket jo er vigtigt:o)
Med hensyn til sukker og børn så kan man sige følgende:
Sukker hører til de simple kulhydrater og de bidrager til at give maden en højere energitæthed. Hvis energitætheden i barnets mad er for lav, så skal barnet spise større mængder end det kan rumme, for at få dækket sit energibehov. Sukker er således med til at energitætte maden lidt på samme måde som fedtstof i maden.
Kulhydrater bør udgøre knap halvdelen af energien. De tilladte kulhydrater er laktose (mælkesukker), sakkarose (almindeligt sukker), maltose, maltodextrien, glukosesirup samt forkogt eller gelatineret glutenfri stivelse.
Laktose udgør mellem 80-90 pct af kulhydratet i modermælk og har en gavnlig effekt på væksten af bifidobakterier og laktobaciller i barnets tyktarm, samt en stimulerende virkning på optagelsen af forskellige mineraler i tarmen. Derfor anbefaler den danske ...
... sundhedsstyrelse at man vælger produkter, hvor laktose udgør mindst 80 pct. af kulhydraterne.
Selv om 50 pct. af kulhydratet kan være andet end laktose, så indeholder de fleste modermælkserstatninger i Danmark kun laktose som kulhydrat og det er sikkert derfor at du oplever denne forskel imellem erstatningen i Frankrig og i Danmark.
Scientific Committee on Food (SCF) anbefaler at sakkarose og glukose ikke tillades i modermælkserstatninger, dog kan det bruges i erstatninger med højt hydrolyseret protein, som f.eks. nutramigen, netop for at give en bedre smag. Den danske sundhedsstyrelse mener ikke at man skal komme sukker i erstatning.
Med hensyn til sukker, når barnet får skemad, så er situationen en anden, men det kan vi tage til den tid.
Jeg håber at ovenstående kan forklare lidt om sukker og mælk/erstatninger. Det kan være svært at vide, hvad I skal gøre; men et eller andet sted er I jo nødt til at finde en løsning, som I alle kan leve med - ikke mindst jeres datter. I sidste indtans er det vigtigste jo trods alt at hun får sin mælk, trives, vokser og har det godt:o)
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






