Svar: Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille søde dreng :)
Jeg kan godt forstå, at I bliver frustrerede, når I ikke kan få jeres dreng til at spise. Når han har haft svært ved at tage på og holde sin vægt, så har mad og spisning naturligt fået en del opmærksomhed det første år af hans liv - og desværre kan det nogle gange give ekstra udfordringer.
Mad og spisning kan meget let give konflikter - når ens barn lukker munden, drejer hovedet og skubber maden væk, så gør det naturligt noget ved os forældre. Der er jo ikke noget I hellere vil end at hjælpe jeres dreng til at spise, så han vokser og trives, som han skal. Når der er bekymring omkring vægt og appetit, så kan stemningen omkring måltiderne hurtigt blive meget anspændt og frustrerende for både jer og jeres dreng - og det er desværre nok derfor, at jeres dreng ikke vil sidde i sin højstol. Han forbinder det at spise med noget, som ikke er rart og hyggeligt, men føler sig på mange måder presset.
Det er dog vigtigt, at han lærer at spise sin mad siddende ved bordet. Selvom I er bekymret for hans vægt, så dur det ikke, at han spiser, imens han leger og løber rundt. Han skal lære at mærke efter, om han er sulten eller mæt - og det lærer han bedst, hvis fokus er på maden og ikke på leg. Derudover, så handler måltidet ikke kun om mad - det handler også om at lære ham sociale spilleregler, rutiner og fællesskab. Han skal lære, at mad hører til ved bordet, at man sidder ned og spiser sammen med andre, og at man tager pauser i legen, når det er spisetid. Det er vigtigt, at han lærer dette, så I f.eks. kan have ham med på besøg hos bedsteforældre og andre, så han kan sidde med ved bordet, når familien er samlet.
Derfor er det vigtigt, at I arbejder på at skabe tryghed og forudsigelighed omkring måltiderne. Det kan I gøre på følgende måde:
1) Indfør faste spisetider - f.eks. 5 måltider dagligt med ca. 2.5 times mellemrum. Det kan være morgenmad, formiddagssnack, frokost, eftermiddagssnack, aftensmad. Gør måltiderne korte, de skal ikke vare mere end max 20 minutter. De faste spisetider er vigtige, fordi de påvirker hans indre ur og dermed hans fornemmelse for mæthed og sult. De faste spisetider sikrer, at han faktisk er sulten og parat til at spise, når det er spisetid.
2) Gør det samme hver gang. Brug altid den samme højstol, lad den stå det samme sted. Gør klar på samme måde hver gang - f.eks. med dækkeserviet, samme tallerken eller samme skål, samme kop, hagesmækken på, en tår vand osv. Jo mere ens, jo mere tryghed vil der være.
3) Sæt ord på, hvad der skal ske nu, og hvad I forventer. Sig f.eks. "Nu spiser vi frokost - vi skal sidde i stolen og spise sammen".
4) Spis sammen med ham til alle hovedmåltider - morgenmad, frokost og aftensmad. Det er vigtigt, at han ser jer spise og mærker fællesskabet og hyggen omkring måltiderne. Hvis han til formiddagssnack og eftermiddagssnack virker til at hygge sig med jer ved bordet, så nyd også disse måltider med ham. Hvis han virker til bedre at kunne koncentrere sig om mellemmåltiderne, hvis I ikke sidder sammen med ham, men blot er i nærheden og holder øje med ham lidt på afstand, så er det okay her.
5) Giv ham noget at spise, som I ved, at han normalt godt kan lide, og som han derfor kan gå i gang med at spise. Det kan være lidt brød med smør, agurk, lidt kogt pasta, bær, frugt eller lignende. Og suppler så med lidt mad på en ske eller gaffel. Det er vigtigt, at der til hvert måltid er noget mad, som han er tryg ved og glad for at spise.
6) Undgå at fokusere på mængden af mad lige nu. Fokus er ikke, hvor meget han spiser, men at han bliver tryg ved at sidde i sin højstol og er tryg ved at være med ved bordet. Det at være til stede ved bordet og kunne dette, skal være første prioriteten lige nu.
7) Undgå at fokusere på, hvordan han spiser. Det gør ikke noget, om han spiser med fingrene, med gaffel eller med ske. Det betyder heller ikke noget, om han kun spiser én fødevarer og ikke rører den øvrige mad. Det vigtigste er, ...
... at han spiser.
Når det er tid til at spise, så skal I hjælpe ham op i højstolen - også selvom han vrider sig. I skal ikke diskutere eller overtale ham til det, bare sige ganske kort "nu er det spisetid. Vi sætter os sammen og spiser". Hvis han protesterer, så bevar roen og undgå at hæve stemmen eller lade jer rive med af frustrationen.
Hvis han fortsætter med at græde og protestere voldsomt, og tydeligvis ikke vil sidde i stolen eller være med ved bordet, så sig stille og roligt "du må gerne sige nej, så spiser vi senere i stedet". Løft ham stille og roligt ned fra stolen og ryd maden væk, uden trusler eller andet. Lad ham lege og tilbyd først mad igen ved næste måltid.
Det er meget vigtigt, at I stopper med at løbe efter ham og give ham en mundfuld mad, hver gang han kommer forbi jer eller giver ham mad, imens han leger. Når I gør det, så lærer han, at han ikke behøver forholde sig til måltidet eller sidde ved bordet for at få mad. Hvis han i stedet tilbydes faste måltider med ca. 2.5 times mellemrum, så kommer han ikke til at mangle mad. Det er helt okay, at han springer et måltid over, det kan være med til at gøre, at han bliver mere sulten og parat til at spise, når han så tilbydes mad næste gang.
Med hensyn til bad, så er det meget normalt, at børn i 1 års alderen pludselig oplever visse sanseoplevelser skræmmende. Og man ser det ofte netop med bad - selvom barnet har nydt badet tidligere, så virker badet pludselig skræmmende.
Det er super godt, at I har forsøgt at holde pause og forsøgt med en stille og rolig reintroduktion. Det er netop vigtigt, at I får bygget hans tillid til vand op - og jeg tænker, at det måske skal gøres uden for badekarret. Det vil f.eks. være en god idé at lade ham lege med lunkent vand og en klud i håndvasken, eller han kan prøve at dyppe hænder og fødder i en balje - eller måske kan han lege i et lille babybassin, nu hvor det er blevet varmere i vejret, og I kan være udenfor.
Giv ham forskelligt vandlegetøj - en lille kande, som han kan hælde med, små bøtter, et skib der kan sejle, en fisk der kan trækkes op og bevæge sig i vandet osv. Så han finder ud af at bad og leg med vand er sjovt og kan give gode oplevelser - uden at der er krav om, at han skal vaskes eller have håret gjort vådt. Det skal være leg.
Lad ham blive etagevasket på puslebordet, så han stadig bliver vasket. Det kan være med bløde vaskeklude og lunt vand, hvor I vasker ham på kroppen. I kan synge en sang imens eller sætte ord på, hvad der sker "nu vasker jeg din mave, så din ryg, din numse..." osv. så han kan følge med.
Hvis han gerne vil hælde vand, røre med hænderne, lege med legetøj i badekarret eller i et babybassin, men lige nu ikke har mod på selv at komme op i badet, så er det helt okay i en periode. Lad ham stå ved siden af og kikke på, så han stille og roligt igen bliver tryg ved det og ikke føler sig presset. Når børn er bange, så hjælper det ikke at presse dem - det er derimod vigtigt, at han mærker, at I forstår ham og derfor ikke presser ham.
Når det så er sagt, så vil det naturligt nok kunne blive nødvendigt at vaske ham og også hans hår - og hvis det er nødvendigt, så er det vigtigt, at I stadig viser ham, at I forstår, at han ikke bryder sig om det, og at I hjælper ham igennem det. I kan f.eks. sige:
- "Du bliver ked af det, du kan ikke lide at bade" - på den måde hører han, at I forstår, hvad det drejer sig om. Når han føler sig set og forstået, så vil han blive mere rolig.
- "Jeg skynder mig, så er det overstået lige om lidt" - på den måde hører han, at I tager hensyn og hjælper ham med at afslutte det hurtigt. Det vil give ham tryghed at føle, at I hjælper ham igennem det, selvom det er svært.
Det er vigtigt, at I taler stille og roligt - og at I ikke virker pressede eller stressede. På sigt vil han naturligt lære, at svære situationer godt kan klares, når I er der. I viser ham, at han kan være helt tryg ved situationen.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.