Svar: Hjælp til putning - 13 mdr.

---

Kære Matteos forældre

Tak for jeres brev - og hvor dejligt at høre, at Matteo nu sover så godt :) Det lyder som om, at I har fået skabt nogle rigtig gode søvnvaner, det er virkelig dejligt!

Det, I oplever, er ikke unormalt - og det handler sandsynligvis ikke om, at Matteo ikke vil mor - men om, at han har lært én måde at falde i søvn på, og det er knyttet til far. Sagt på en anden måde, så lyder det som om, at Matteos søvnritual er blevet lidt personafhængigt, i hvert fald, når det kommer til selve overgangen til søvnen.

Med den alder jeres dreng har nu, så er han naturligt lidt sensitiv overfor forskelle i rutiner og adfærd. Det kan være små ting, som gør forskellen for ham f.eks. stemmen, tempoet, mimikken, kropsholdningen. Små signaler, hvor far måske ubevidst har udviklet et meget konsekvent og roligt mønster, som Matteo forbinder med søvn. Når mor gør det lidt anderledes - selv med samme intention - så bliver det til noget andet, og til noget der aktiverer Matteos nysgerrighed, legelyst og modstand. Det er ikke, fordi du gør noget forkert, din stemme, din mimik, din kropsholdning er bare anderledes end fars, fordi I er to forskellige mennesker.

I skriver, at mor tidligere har haft sværere ved at få Matteo til at falde i søvn - far har haft lidt flere succesoplevelser. Dette kan godt have medført en lidt dum spiral, hvor mor naturligt bliver usikker, frustreret eller ked af det, jeres dreng bliver urolig, og det bekræfter mors følelse af, at det du gør ikke virker. Det kan så igen gøre, at det bliver sværere at få succes næste gang - det kan dog godt ændres:)

Man kan godt gøre det, I har forsøgt, med at være i soveværelset begge to. I givet fald er det rigtig godt, at mor f.eks. sidder ved siden af, imens far putter. Så jeres dreng vænner sig til, at han godt kan lægge sig ned, der er ikke leg osv. selvom mor er til stede. Derefter kan I skifte, så mor tager over, og far er til stede i rummet. Far skal her naturligt bakke op om, at jeres dreng igen kan lægge sig ned og falde i søvn, selvom det er mor og ikke far, som sidder lige ved siden af sengen. På den måde kan mor stille og roligt også være den, der naturligt kan putte jeres dreng.

Jeg studser dog lidt over, at I skriver, at I bruger op-ned-metoden nu - altså stadigvæk. Denne metode bruges normalt som en overgang, og hvis I stadig bruger den fast efter flere måneder, så lyder det som om, at Matteo faktisk ikke har lært at slippe dagen, finde roen og overgive sig til søvnen. Derfor tænker jeg, at det hos jer vil give god mening, hvis I kan skifte til en ny og mere hensigtsmæssig metode for jer alle tre.

Jeg vil anbefale, at I bibeholder jeres putteritual og har samme ritual hver aften. Det er rigtig fint, som det beskrives nu. Jeg vil dog anbefale, at når Matteo er lagt i seng og har fået dynen over sig, så skal I sætte jer på en stol ved siden af sengen. I sætter melodien på, ligesom nu - men i stedet for at I sidder og aer/klapper ham blidt på ryggen, og han så rejser sig og leger (især når det er mor), så er det en god idé, hvis I kan forsøge ikke at have for meget fysisk kontakt med det samme og så vidt muligt heller ikke have for langvarig øjenkontakt.

Fysisk kontakt som ae eller klappe ham blidt på ryggen til han falder i søvn kan være rigtig godt og virke meget beroligende. Især hvis det er en stille og ensartet rytme f.eks. langsomt strygning over ryggen. Det kan godt hjælpe børn med at finde ro - men nogle gange kan det også blive til et mønster, hvor barnet ikke kan sove uden. Det kan gøre jer lidt for aktive, så jeres dreng begynder at spejle sig i selve aktivitet i stedet for i roen - og så lyder det som om, at jeres dreng forbinder netop far med dette ritual. Han finder ikke ro, når mor gør det. Så min tanke er, at I skal prøve, om I kan vænne jeres dreng til at finde indre ro helt uden.

Fysisk kontakt er ikke forbudt - men hos jer lyder det som om, at det er med til at holde Matteo i gang, når han skal sove. Han bliver en smule opkørt af det - især når det er mor, der putter. Derfor kan det være en god idé, at I begge forsøger at være lidt mere tilbageholdende under putningen. Ikke fordi det er den "rigtige" måde, men fordi det kan hjælpe med at ændre den måde, Matteo oplever mors rolle på. Når mor får succes med putningen, kan I sagtens genindføre blid berøring, hvis det stadig føles rart og roligt for jer.

Jeg tror, at Matteo oplever mor lidt mere aktiv, involverende og måske lidt mere "sjov" og spændende i samspillet omkring sengetid. Det er ikke negativt, nok snarere et udtryk for, at jeres relation er stærk. Men jeg tænker, at Matteo har en oplevelse af, at når mor putter, så ...

---

---

... sker der lidt mere. Jeres samspil inviterer ikke lige så tydeligt til søvn, som Matteos og fars samspil gør. Derfor kan det være hjælpsomt, hvis I justerer i jeres roller i en periode, så Matteo begynder at opfatte mors rolle mere stille og mindre sjov.

Jeg vil som sagt foreslå, at I sætter jer på en stol ved siden af sengen og prøver at undgå for meget direkte kontakt. Matteo må gerne rejse sig, og hvis han inviterer til leg, så siger I f.eks. "mor/far er her. Nu er det sovetid, nat-nat". I må også meget gerne give ham den lille rolige opfordring "læg dig ned, skat, læg dig ned". Det skal siges stille og roligt, som en måde at fortælle ham, hvad der forventes nu, hvad der skal ske nu - og hvor det er ham selv, som lægger sig og ikke jer, som lægger ham.

Hvis han bliver ked af det, hvilket han måske vil blive det første aftener, så bevar roen og tilbyd kort trøst. Læg hånden på ryggen af ham, gentag jeres sætning "mor/far er her. Det er sovetid. Nat-nat". Træk jer så tilbage på stolen, og se om han ikke selv kan finde roen. Det vil højst sandsynligt gå lettere for far end for mor, og her tænker jeg, at det kan være en god idé, at I enten putter begge to jf. ovenstående løsning med, at I begge er i soveværelset. Eller at I holder fast i, at I skiftes hver anden aften - og den aften, hvor det er mor, så er det mor. Nogle gange kan løsningen også være, at mor putter f.eks. 3 aftener i træk og derefter kan far så putte igen, og I kan skiftes hver anden aften.

Det lyder som om, at Matteo har lært, at når mor putter, så slutter ritualet med, at far kommer, og så kan han endelig falde i søvn. Ritualet består således i et skifte, og at far er nødvendig for overgangen til søvnen - det er derfor, det er personbestemt. Og Matteo skal nu lære, at mor sidder der. Det er ikke far, men det er stadig trygt, og Matteo kan naturligt godt finde ro på denne måde.

Hvis jeg skal prøve at beskrive, hvordan I kan reagere i de forskellige puttesituationer, der kan opstå, så kunne det f.eks. være således:

---

---

Matteo ligger stille. Han er vågen, kikker på jer, småsnakker og roder med dynen. Her gør I ikke noget, sidder bare i stolen ved siden af sengen, viser ro, som han kan spejle sig i - der sker ikke noget spændende. Og I kan f.eks. sige "mor/far er lige her. Det er sovetid nu".

Matteo rejser sig, står op i sengen, leger lidt, kikker på dig. Han er ikke frustreret, men virker måske lidt i tvivl om, hvad der skal ske nu. Her kan I sige "læg dig ned, skat, læg dig ned". Giv ham tid til at reagere. Hvis han ikke lægger sig, så gentag roligt sætningen. Hvis han efter 2-3 gange ikke lægger sig, så går I hen til ham, lægger ham blidt ned i sengen, og siger samtidig "det er sovetid, skat". Og sætter jer så tilbage på stolen.

Matteo virker frustreret, klynker eller smågræder. Han er tydeligt træt og vil gerne sove, men har svært ved at give slip. Her kan I f.eks. sige "mor/far passer på dig. Nu er det sovetid" eller lignende. I kan lægge hånden beroligende på ham i måske 30 sekunder, uden bevægelse, blot som en lidt tung hånd, som hjælper ham til ro. Fjern hånden langsomt.

Matteo græder, virker opgivende eller måske lige frem panisk. Her skal I naturligvis tage ham op i favnen, holde ham tæt, berolige og betrygge ham - måske i et minut, så der er ro på. Berolige med krop og beroligende ord, ikke snakke for meget, og når han så er faldet lidt til ro, så lægger I ham blidt tilbage i sengen, holder hånden på ham i ca. 20-30 sekunder og går så tilbage til jeres stol igen.

At I skal sidde på en stol ved siden af sengen og forholde jer roligt, ikke give for meget kontakt, betyder ikke, at I skal ignorere Matteo. Det er vigtigt, at I stadig udstråler ro, nærvær og kærlig opmærksomhed - uden at I nødvendigvis reagerer på hvert signal eller forsøg på kontakt, som han giver jer. I er der, sidder roligt og viser ham med hele jeres kropssprog, at han kan være fuldstændig tryg, og det er tid til at finde ro. Når han kikker på jer, kan I med et kort blik, et roligt ansigtsudtryk eller f.eks. gentagelser som "det er sovetid nu", "mor/far er lige her" eller lignende lære ham, at han godt må være lidt urolig, have lyst til at lege lidt osv. men stemningen i rummet ændrer sig ikke. I bliver ved med at være rolige og nærværende på samme måde - uanset om han rejser sig, pludrer eller søger kontakt. Det vil hjælpe ham med at give slip, når han er klar og netop støtte ham i at kunne falde i søvn selv. Sagt på en anden måde lære ham gradvist, at det er trygt at give slip og finde ro selv - uden at han mister kontakten med jer.

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---