Svar: Svær søvnmangel pga mange opvågninger

---

Kære trætte forældre

Tak for brevet og den fine beskrivelse af jeres lille pige og alle jeres tanker:) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer og knytte lidt kommentarer til de informationer, som I giver mig.

Med hensyn til søvn:

Det lyder ganske rigtigt som om, at jeres datter har et søvnassociationsproblem, der handler om, at hun er afhængig af bevægelse. Hun har altid skulle vugges, trilles med i barnevognen eller bæres rundt, for at hun har kunnet sove, og behovet for bevægelse lyder til at være blevet så stort, at hun også har brug for bevægelse i løbet af natten.

Amning fungerer på samme måde som en form for trøst og beroligelse. Det hjælper hende med at falde tilbage i søvnen, når hun får brystet, og hun har lært, at brystet er en del af hendes putte- og søvnrutiner.

At hun har behov for at ligge i sin sleepcarrier og blive puttet stramt i dynen, tænker jeg har givet hende en følelse af sikkerhed og af at blive holdt. Samtidig er det et sted, som hun forbinder med søvn - det er også en søvnassociation for hende. Men hun er fysisk for stor til at blive puttet i sin sleepcarrier nu, og I er derfor nødt til at ændre på dette. Og det lyder som om, at det måske ikke længere fungerer helt så godt. I hvert fald fortæller I, at hun ofte vågner med skrig og skål om natten - trods det, at hun ligger puttet i sin sleepcarrier. Hun er blevet mere mobil nu, og det kunne godt lyde som om, at den faktisk begynder at irritere hende, fordi den hindrer hende i at skifte stilling under søvn, hvilket hun naturligt har behov for, med den alder, hun har.

Jeg tænker, at det første mål, som I bør arbejde på, er at overgå fra sleepcarrier til tremmeseng. For at nå dertil, kan I gøre forskellige ting:

- Lade hende sove i sin sleepcarrier, men stille den i tremmesengen. På den måde vænner hun sig til sengen, omgivelserne osv. så det er kendt, når hun efter nogle dage ikke længere puttes i sin sleepcarrier. Måske gør I sådan allerede...

- I kan evt. forsøge at bruge den tyngdepose, som I allerede har. Det kan give jeres datter en fornemmelse af at blive holdt og give lidt tryghed. Hvis hun puttes direkte i tremmesengen, vil hun sandsynligvis føle den for stor og utryg, da den både mangler bevægelse og den omsluttende fornemmelse, og her kan tyngeposen hjælpe. MEN, måske vil den som nævnt irritere hende mere, end den vil gavne. Det kan dog afprøves.

- Nogle gange kan det også være en idé med en sengerand, som er fastmonteret på tremmerne. Det kan gøre, at sengen virker lidt mere huleagtig, og når der er lukket af for synet mellem tremmerne, vil hun måske bedre kunne koble fra og finde ro - ligesom når hun ligger i sin sleepcarrier. Det handler meget om at efterligne det, hun kender fra sin sleepcarrier.

- Det kan også være en god idé at lade hende sove med en klud, dyne og lignende, som hun har i sin sleepcarrier - så duften, stoffet osv. omkring hende er velkendt og dermed trygt. Jo mere I kan efterligne det hun kommer fra, jo bedre er det.

Og så kommer der her et alternativt forslag, som jeg tænker, godt kunne hjælpe jer: I kan sætte bedrockers på tremmesengen. Det kan lyde skørt, men netop fordi hun er så afhængig af bevægelse, som hun er, så kan det være en mulighed. I vil kunne efterligne bevægelsen fra hendes sleepcarrier, vippe sengen lidt frem og tilbage, så hun stadig får den velkendte og trygge bevægelse, når hun skal falde i søvn og samtidig vænnes til at ligge i sin tremmeseng.

Det er dog vigtigt, at I arbejder på, at hun gradvist skal helt væk fra bevægelse. Derfor skal behovet for bevægelse trappes ned og bedrockers skal ses som en overgangsløsning. I begyndelsen vipper I sengen lidt, når hun skal falde i søvn, og hvis hun vågner og er urolig om natten, kan I også vippe sengen lidt. Men prøv om I kan undgå at rokke eller vippe sengen, når hun er stille. Hvis hun giver lyd fra sig, så får hun lidt bevægelse, men så snart hun er stille, så holder I hende stille.

Det samme bør I gøre om dagen. Når hun puttes til sine lure, så er det godt, hvis hun som nu puttes i f.eks. barnevognen - I kan trille hende lidt, men når hun er stille, så holdes vognen stille. Hvis hun giver lyd fra sig, så trilles hun lidt igen, og så snart hun er stille, så holdes vognen stille - for på den måde at vænne hende til, at hun godt kan falde i søvn, uden at hun skal være i bevægelse hele tiden. Barnevognen er hun vant til at sove i og er helt tryg ved - det er nu meningen, at hun skal lære at sove i den, uden at den konstant er i bevægelse.

Jeg tænker, at det er en fordel, at hun ikke er en "putte-baby". Det vil gøre det lettere at putte hende i tremmesengen og få hende til at falde til ro der. I beskriver jo en pige, der ikke er afhængig af tæt fysisk kontakt, og selvom hun lige nu er afhængig af bevægelse for at kunne sove, så betyder det ikke, at hun kræver favn og tæt kropskontakt - så overgangen til tremmesengen kan derfor blive lidt lettere. I kan derfor fokusere på at reducere hendes behov for bevægelse, uden samtidig at skulle vænne hende fra favn:)

Med hensyn til amning:

Det er en god idé at stoppe amning. Du har ikke lyst til at amme mere, du har gjort det for din datters skyld, men du føler dig naturligt fanget i amningen, og den forstyrrer søvnen for jer alle tre. Du har gjort et fantastisk arbejde ved at amme så længe, men det er vigtigt, at du også tager vare på dig selv og dit velbefindende. Det er helt okay, at du stopper nu!

Jeres datter skal ikke tilbydes flaske, med den alder hun har. Hun kan få sit behov for mælk dækket via modermælkserstatning af en kop, samt via maden. Hun må gerne få lidt surmælksprodukt, ost og lignende, som vil være med til at dække hendes behov for kalk. Jeres datter er 10 måneder gammel, og hun har fået masser af gode antistoffer via modermælken, men nu er hun så gammel, at hendes kost vil dække hendes behov for forskellige næringsstoffer - og det er så fint og præcis, som det skal være:)

Du fortæller, at du ammer 5 gange dagligt - når du kommer hjem fra arbejde, til putning, sen aften, midt nat og morgen. Når du ammer så meget, så er det ikke en god idé at stoppe fra den ene dag til den anden, da det kan give dig problemer med brystspændinger og tilstoppede mælkegange.

Jeg vil foreslå, at du starter med at skære 1-2 amninger væk. Start med de mindst nødvendige - f.eks. amningen om morgenen, og når du kommer hjem om eftermiddagen. Om morgenen kan I stå op, og hun kan tilbydes morgenmad, om eftermiddagen kan I mødes med lidt at spise og drikke, sidde på dit skød, læse i bog, blive kærtegnet eller lignende, så hun stadig får nærhed - og mærker, at I er sammen - men uden at blive ammet. Hvis du fornemmer, at eftermiddagsamningen er særlig vigtig for hende, så kan du bibeholde den, men det vil være rigtig godt, hvis du afkorter den, så hun her ikke fylder sig med mælk, men blot lige mærker, at du er tilbage - og derefter så fjernes den helt.

Når hun ikke længere ammes om dagen, så kan I fjerne ...

---

---

... amningerne om natten. Start med at fjerne amningen midt nat, så hun ikke længere ammes efter midnat. Og herfra må I så vurdere, om hun bedst vil kunne undvære amningen sen aften eller amningen før putning. De fleste børn slipper amningen før putning sidst, men ikke alle. Nogle gange har man faktisk mere held med at fjerne denne amning og indføre et nyt putteritual, lade far putte osv. Og sen aften kan du så amme og give hende den ekstra ro, der gør, at hun kan sove mere sammenhængende til natten - og til sidst fjernes så også denne amning. Og jeg tænker faktisk, at dette kunne være en god løsning hos jer - forklaring følger længere nede:)

Du sover allerede nu ovenpå, og far er begyndt at tage sig af lillepigen om natten. Dette kan I naturligvis bibeholde, når amningerne om natten skæres helt væk.

Jeg tænker, at du kan forsøge at fjerne én amning hver 3.-5. dag. Det vil give din krop tid til at tilpasse sig, og det samme kan jeres datter. I skal naturligvis være forberedt på, at jeres datter kan blive lidt mere pylret i overgangsperioden, især hvis amningen er en stor tryghed for hende. Men det er som sagt helt okay at stoppe.

Det er naturligvis vigtigt, at hun tilbydes rigeligt mad og drikke i løbet af dagen, så I sikrer jer, at hun ikke har behov for brystet. Og mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider og med plads til de nye ændringer, ser således ud:

O6-07: Vågner og dagen begynder nu uden amning. Stå op og start dagen med lidt hygge, imens morgenmaden gøres klar. Mor kører på arbejde.

07.30: Morgenmad, pandekager, bær, ost, bolle med smør osv. Tilbydes lidt MME af en kop. Det kan serveres koldt eller lunet.

09.00: Puttes til formiddagslur i barnevognen. Prøv at lade hende falde i søvn uden at trille. Tril lidt, stop, tril igen, hvis hun giver lyd fra sig, ellers stop.

10.30: Mellemmåltid, frugtmos og brød. Giv hende også gerne lidt ost, så hun får lidt ekstra kalk på denne måde. Vand af kop.

12.00: Frokost. Brødhapser med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsdeller, muffins og lignende. vand af kop.

13-14: Puttes til middagslur i barnevogn. I øver igen, at hun ikke trilles i søvn, hold vognen stille, tril, når hun giver lyd, men ellers ikke.

15-16: Mellemmåltid, banan, bær, pandekage osv. Når mor kommer hjem, undgå amning og giv i stedet ½-¾ dl. surmælksprodukt f.eks. sødmælksyoghurt eller tykmælk med lidt frugtmos. Eller blot lidt vand og så hygge på skødet, lege lidt og kikke i en bog.

16.30-17: Undgå dagens tredje lur. Prøv om I kan holde hende i gang med rolig leg i stedet for at lade hende sove. Dette vil hjælpe med at skabe lidt mere træthed og gøre, at hun kan sove lidt tidligere om aftenen.

17.30-18.00: Aftensmad, samme mad som I andre spiser. MME af kop.

18-18.30: Rolig leg, kikke lidt i billedbøger. Evt. et bad. Badet kan hjælpe kroppen med at slappe af og signalere, at det er tid til at geare ned og skulle sove. Hvis hun bliver mere ked af det og urolig, så spring det over. I stedet kan far i en periode give bad før middagsluren om dagen. Det kan være med til at gøre, at hun måske sover en lidt længere lur her:)

18.30-18.45: Gøres klar til natten, bliver smurt med lidt creme, får nattøj på osv.

---

---

18.45-19.00: Tilbydes evt. et godnatmåltid. Det kan være banan, eller en godnatgrød eller måske en pandekage. Vand eller MME af kop.

19-19.15: Puttetid. Amningen bibeholdes lige nu - men det kan være en god idé, at mor ammer i stuen, og at far derefter tager lillepigen, hjælper hende med at få børstet tænder, siger godnat og går ind og putter hende i tremmesengen. Hvis sengen har bedrockers på, så vippes den lidt, imens jeres datter ligger der, så hun på den måde lulles ind i søvnen. Gradvist arbejder I på, at bevægelsen skal væk, men lige nu er det vigtigste, at hun vænner sig til at sove i tremmesengen og ikke længere skal bæres i sin sleepcarrier.

22-23: Ammes og sover videre - og herefter er planen, at mor ikke ammer mere, før næste aften. Og i løbet af de næste uger, så forsvinder også enten amningen ved putning eller den sene aftenamning.

Når jeg anbefaler, at far putter om aftenen, så er det fordi, at hvis jeres datter er vant til, at mor ammer og putter hende, så vil hun naturligt kunne søge efter mor og savne mor om natten - hvilket kan gøre det sværere for far at hjælpe hende - og gøre, at hun har sværere ved at undvære brystet. Da hun forbinder bryst med trøst og beroligelse, er det vigtigt, at far nu tilbyder et alternativ - og at hans nærvær ikke føles forkert, når hun vågner. Han var der, da hun faldt i søvn, han er der, når hun vågner.

Far kan sige bestemte beroligende ord som: "Det er nat, sove nu, far er her" eller lignende og gentage sætningen med rolig stemme, så jeres datter forbinder dette med trøst og ro. Hun kan puttes med nusseklud, puttekanin og lignende, som fremadrettet kan blive et trygt ritual og alternativ til både bryst og sleepcarrier, så hun på den måde får nogle nye søvnassociationer. Og gerne noget, som også kan hjælpe hende, når hun skal puttes i dagpleje eller vuggestue.

Hvis hun er ked af det, så kan far tage hende op, holde hende i kort tid og så putte hende tilbage i sengen igen. Hun er vant til at komme op i mors favn og blive ammet og puttet tilbage, så det vil være genkendeligt at komme op. Samtidig er det ikke favnen hun søger, så at blive lagt tilbage i sengen kan give roen, der så gør, at hun kan komme videre i søvnen.

Det er også derfor, at det nogle gange kan være bedre at fjerne amningen før putning før den sene aftenamning. Fordi far og datter får skabt et helt nyt ritual sammen, og hun mere eller mindre halvsover til den sene aftenamning. Når hun har lært at sove i sin tremmeseng og kan puttes uden at hun behøver brystet lige før hun falder i søvn, så kan I stille og roligt trappe ud af den sene aftenamning - og amningerne er på den måde helt slut.

En plan for fuldstændig udtrapning af amninger, kunne f.eks. se således ud:

Uge 1
Dag 1-3: Morgenamning fjernes, og dagen begynder i stedet med morgenmad
Dag 4-7: Eftermiddagsamningen fjernes. Når mor kommer hjem, tilbydes mellemmåltid og hygge i stedet.

Uge 2
Dag 8-10: Amningen midt nat fjernes. Far tager over og tilbyder trøst.

Uge 2-3
Dag 11-15: Amningen før putning flyttes til tidligere på aftenen, før tandbørstning. Der gives godnatmåltid i stedet. Amningen fjernes derefter helt.

Uge 3
Dag 16-20: Amningen sen aften afkortes mere og mere og fjernes så helt. Far tager over og tilbyder trøst.

Det vil sige, at I løbet af ca. 3 uger, så kan I være helt ude af amninger, og far vil naturligt være den, der putter. Det betyder, at andre naturligt også vil kunne putte hende. Det kunne f.eks. være bedsteforældre eller når hun på et tidspunkt skal passes ude - jeg læser mellem linjerne, at I også er bekymrede for dette:)

Jeg håber, at I kan bruge alle mine tanker videre - jeg har forsøgt at komme hele vejen rundt:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---