Svar: Skole parathed
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter - det giver et virkeligt godt billede af jeres dejlige pige:)
Du har fuldstændig ret i, at skoleparathed ikke kun handler om kognitive evner (bogstaver, tal, ordforråd og viden), men også om at være f.eks.:
- Socialt moden, så hun kan indgå i fællesskaber, har en evne til at bede om hjælpe, vente på sin tur osv.
- Følelsesmæssig robusthed, så hun kan tåle skuffelser, frustrationer og komme igennem de små kontroverser, der naturligt kan opstå, uden at hun bryder helt sammen.
- At kunne følge med - f.eks. følge lærerens instruktioner, når de bliver bedt om at tage bogen op af tasken, kunne koncentrere sig i klassen og lignende.
- At kunne praktiske færdigheder, så hun selv kan klare toiletbesøg, holde styr på sin skoletaske, sit overtøj, pakke sin madkasse ud osv.
Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at jeres datter kognitivt er skoleparat, - og måske er hun det også socialt og følelsesmæssigt, for hun kan godt være introvert og stadig socialt og følelsesmæssigt parat. Men, hun lyder også til at være meget sårbar. Hendes nervesystem bliver hurtigt overbelastet, og hun har svært ved at selv at skabe kontakt til andre børn - hvilket naturligt er en vigtig del af at være i skole, både i timerne og i frikvartererne.
Du fortæller, at børnehaven har sagt, at det "bare er hendes personlighed". Hvis hendes personlighed er præget af generthed og tilbageholdenhed, så kan man godt tale for, at hun skal blive i børnehaven et ekstra år - fordi hun så kan øve sig i sit eget tempo, prøve at være en af de ældste, og uden at hun oplever samme pres som i skolen, hvor alt vil være nyt. Man kunne sagtens forestille sig, at hun i børnehaven, som er genkendelig og tryg, ville kunne modnes lidt mere følelsesmæssigt, og måske få nogle erfaringer med at udtrykke sine egne behov, ligesom pædagogerne f.eks. bevidst kan hjælpe hende med at øve, hvordan man tager kontakt til andre børn.
Når det så er sagt, så kender jeg ikke skolerne i området, hvor I bor. Men der findes jo mange forskellige skoler, og hvorvidt hun vil kunne trives i skolen, tænker jeg også afhænger meget af, hvilken skole, der er tale om.
Jeg forstår godt, at du bliver bekymret, hvis hun let bliver overbelastet og reagerer ved at lukke ned eller få voldsomme følelsesudbrud. Og hvis hun ikke selv opsøger leg eller relationer, kan hun hurtigt blive ensom i frikvartererne, hvilket naturligt ikke skal ske. Derfor er det vigtigt at finde en skole, hvor indskolingslærerne kan være lidt opmærksomme på jeres datter, og meget gerne et sted, hvor man bevidst arbejder med trivsel og fælleskab i klassen. Det spiller naturligt også ind, hvor små klasserne er og hvor meget voksenstøtte der er. Hvis skolen er meget stor, så vil det hurtigt kunne virke meget hektisk, og det vil godt kunne kræve ekstra meget selvstændighed fra jeres datter allerede fra første dag, og det tænker jeg godt kan blive voldsomt for hende.
Det er, så vidt jeg ved, også sådan, at man normalt søger om skoleudsættelse i efteråret, altså året før, barnet skal starte. Kommunen indhenter en udtalelse fra børnehaven og træffer herefter en afgørelse. I særlige tilfælde er det muligt at søge om skoleudsættelse senere, hvis der opstår nye bekymringer, eller hvis barnets udvikling viser, at en udsættelse vil være bedst. Det vil ofte ...
... kræve en vurdering fra børnehaven, som jo helst skal bakke op om beslutningen:) Derudover kan det være nødvendigt med en vurdering af læge, sundhedsplejerske eller PPR.
Jeg tænker, at det er en rigtig god idé, at du taler med børnehaven igen og taler om den bekymring, som du har. Og så tænker jeg, at det er vigtigt at finde ud af, hvad det er for en skole, hun skal gå på.
Derfor lyder det som en rigtig god idé at kontakte hendes kommende klasselærer eller skolen og tale med dem om, hvordan skolen normalt arbejder med børn, der er følsomme, introverte og har brug for ekstra struktur. Det vil være relevant at høre, hvordan det f.eks. foregår i frikvartererne, hvordan de støtter børn, der ikke selv opsøger legeaftaler, om der er en fast voksen i klassen eller på legepladsen i pauserne, som hun kan søge, hvis hun har behov for det, om de laver legeaftaler, hjemmespisning og lignende.
Nogle skoler har en ordning, hvor ældre elever tager sig af de nye elever, så alle altid har nogen at lege med eller har mulighed for at være med i en fælles leg. Der er skoler, som har en "legebænk" eller "venskabsbænk", så hvis man ikke har nogen at lege med, så kan man sætte sig der, og så kan andre børn se, at man gerne vil lege og invitere en med.
Det er derfor en god idé at finde ud af, om skolen har sådanne initiativer, fordi det naturligt vil kunne hjælpe jeres datter og samtidig også viser, at det er noget, som de faktisk arbejder aktivt med på skolen. Det viser jo, at de faktisk er opmærksomme på, at ikke alle børn selv kan skabe kontakt, og at de har fokus på tryghed og sociale relationer, hvilket jeg tænker, vil have betydning for, om det er et godt sted for jeres datter. Omvendt - hvis de slet ikke har nogen initiativer eller ikke kender til det, så kan det godt være et advarselstegn om, at jeres datter risikerer at stå alene, hvis hun er meget tilbageholdende. Ikke bare nu, men også om et år. Så ja - det er en rigtig god idé at spørge skolen, hvilke initiativer de har.
I kan også kontakte den sundhedsplejerske, som er tilknyttet skolen. Som sundhedsplejerske kender man normalt skolens kultur ret godt, og har et rimeligt indtryk af, om det er en "travl" eller "rolig" skole. Sundhedsplejerskerne er fordelt på kommunens skoler og kender derfor de forskellige muligheder i lokalområdet, så jeg tænker, at sundhedsplejersken også kan fortælle jer om nogle af de andre skoler, hvis det skønnes, at noget andet kunne passe bedre til jeres datter. Hvis sundhedsplejersken ikke kender de andre skoler, så gør hendes kolleger:)
Du har fuldstændig ret, når du skriver, at det er synd at placere hende i en skoleklasse, hvis hun ikke kan få den rette hjælp til at komme ud og etablere relationer, og at man kun kan lære, hvis man trives. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt at finde ud af, hvordan skolen arbejder med netop at danne relationer og sikre, at børnene trives. Det handler for mig at se ikke kun om, at jeres datter skal være parat til skolen, men også om at skolen kan tage imod hende. I er nødt til at se på, hvilket miljø, hun skal ind i. Hvilke voksne, der tager imod hende. Hvilken kultur, der er i klasserne og i frikvartererne, og vurdere, om det er en skole, der kan give jeres datter det, som hun har behov for - uanset om det er nu eller om et år... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet






