Brev:
Nedsmeltninger og temperament
Kære Helen.
Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere vores datters store følelser.
Vores datter har, siden hun blev 3 år, haft et stort skifte i sin adfærd og sit temperament. Hun er meget viljestærk og stædig, og vi oplever mange nedsmeltninger og udadreagerende adfærd. Nogle perioder har vi konflikter næsten dagligt, og andre gange kan der godt gå flere dage imellem. Niveauet svinger også, og nogle gange lykkes det os at tale hende ned stille og roligt, hvor vi andre gange ender i situationer, der eskalerer og ender i skældud.
Det er ofte de mindste ting, der kan udløse en konflikt eller nedsmeltning, og vi har som forældre svært ved at finde ud af, hvordan vi bedst skal håndtere hende og hjælpe hende ud af vreden og de store følelser. Vi læser bøger om følelser og forsøger at italesætte dem. Vi prøver at være imødekommende og forstående, vi roser de mange gode ting, hun gør (for dem er der heldigvis også mange af), og vi forsøger at møde hende med kærlighed – samtidig med at vi sætter grænser. Men ofte virker ingen af delene, og det kan være rigtig svært at få hende ned igen, når hun først er i en nedsmeltning.
Et eksempel på en situation der eskalerede kunne være sidst, vi havde en legeaftale med en pige fra børnehaven. Dagen havde været super god, og de legede rigtig godt sammen. Da pigens mor kom for at hente hende, blev vores datter pludselig vred og sagde ting som “I er dumme, jeg kan ikke lide jer” og “I er ikke mine venner” til både os og dem. Hun begyndte at kaste med ting, skreg i vrede, nægtede at sige farvel – og endte med at være fysisk aggressiv over for både mig og hendes far med slag og spark.
I starten forsøgte vi at møde hende med forståelse, fordi vi godt kunne se, at hun var ked af, at legen skulle stoppe. Jeg gav hende et kram og sagde, at det havde været en dejlig dag, og at vi snart kunne lege igen. ...
... Hun skubbede mig væk. Da hun begyndte at kaste med ting og skrige, sagde jeg: “Jeg forstår godt, du er ked af, at X skal hjem, men jeg vil ikke have, at du kaster med ting.” Jeg forsøgte at berolige hende ved at sætte mig på hug og lægge en hånd på hendes ryg.
Efter cirka 15 minutter, hvor situationen fortsatte med at eskalere, og hun begyndte at slå og sparke, endte jeg med at hæve stemmen og skælde hende ud. Jeg ved godt, det ikke virker – men når intet andet gør, og konflikten bare bliver ved, sker det i ren afmagt.
Hun ender med at smide sig på gulvet og skrige, græde, sparke og slå. Først når det går over i gråd, føler jeg, at jeg kan nå ind til hende – omfavne hende og trøste hende. Bagefter er hun ked af det i lang tid. Og det er vi også.
Det er virkelig hårdt for os. Vi ender tit i skældud, og det er slet ikke den form for opdragelse, vi ønsker eller tror på. Men hvordan undgår man det, når intet andet ser ud til at virke? Hun skal jo ikke slå og sparke – eller råbe og kalde os navne, når tingene ikke går, som hun gerne vil. Jeg vil så gerne have nogle bedre redskaber til at håndtere hendes nedsmeltninger, så hun får den støtte, hun har brug for – og så vi som familie kan komme bedre igennem det sammen. Jeg er bange for, om hun føler sig forkert, fordi det ender træls, når hun har haft et stort udbrud – og det er det sidste i verden, jeg ønsker.
I børnehaven oplever de ingen form for udadreagerende adfærd, og der trives hun rigtig godt. Hun sover hele natten og spiser godt. Hun er ellers en sød og kærlig storesøster, meget aktiv, glad og omsorgsfuld. Hun har altid været viljestærk og stædig, og det er også en god styrke – f.eks. når hun ikke giver op. Men hendes temperament bekymrer os. Især med tanke på fremtiden og skolestart.
Hvornår er det store temperament en del af “trodsalderen” – og hvornår er det mere end det?
Kærlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.