Brev:
Nedsmeltninger og temperament
Kære Helen.
Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere vores datters store følelser.
Vores datter har, siden hun blev 3 år, haft et stort skifte i sin adfærd og sit temperament. Hun er meget viljestærk og stædig, og vi oplever mange nedsmeltninger og udadreagerende adfærd. Nogle perioder har vi konflikter næsten dagligt, og andre gange kan der godt gå flere dage imellem. Niveauet svinger også, og nogle gange lykkes det os at tale hende ned stille og roligt, hvor vi andre gange ender i situationer, der eskalerer og ender i skældud.
Det er ofte de mindste ting, der kan udløse en konflikt eller nedsmeltning, og vi har som forældre svært ved at finde ud af, hvordan vi bedst skal håndtere hende og hjælpe hende ud af vreden og de store følelser. Vi læser bøger om følelser og forsøger at italesætte dem. Vi prøver at være imødekommende og forstående, vi roser de mange gode ting, hun gør (for dem er der heldigvis også mange af), og vi forsøger at møde hende med kærlighed – samtidig med at vi sætter grænser. Men ofte virker ingen af delene, og det kan være rigtig svært at få hende ned igen, når hun først er i en nedsmeltning.
Et eksempel på en situation der eskalerede kunne være sidst, vi havde en legeaftale med en pige fra børnehaven. Dagen havde været super god, og de legede rigtig godt sammen. Da pigens mor kom for at hente hende, blev vores datter pludselig vred og sagde ting som “I er dumme, jeg kan ikke lide jer” og “I er ikke mine venner” til både os og dem. Hun begyndte at kaste med ting, skreg i vrede, nægtede at sige farvel – og endte med at være fysisk aggressiv over for både mig og hendes far med slag og spark.
I starten forsøgte vi at møde hende med forståelse, fordi vi godt kunne se, at hun var ked af, at legen skulle stoppe. Jeg gav hende et kram og sagde, at det havde været en dejlig dag, og at vi snart kunne lege igen. ...
... Hun skubbede mig væk. Da hun begyndte at kaste med ting og skrige, sagde jeg: “Jeg forstår godt, du er ked af, at X skal hjem, men jeg vil ikke have, at du kaster med ting.” Jeg forsøgte at berolige hende ved at sætte mig på hug og lægge en hånd på hendes ryg.
Efter cirka 15 minutter, hvor situationen fortsatte med at eskalere, og hun begyndte at slå og sparke, endte jeg med at hæve stemmen og skælde hende ud. Jeg ved godt, det ikke virker – men når intet andet gør, og konflikten bare bliver ved, sker det i ren afmagt.
Hun ender med at smide sig på gulvet og skrige, græde, sparke og slå. Først når det går over i gråd, føler jeg, at jeg kan nå ind til hende – omfavne hende og trøste hende. Bagefter er hun ked af det i lang tid. Og det er vi også.
Det er virkelig hårdt for os. Vi ender tit i skældud, og det er slet ikke den form for opdragelse, vi ønsker eller tror på. Men hvordan undgår man det, når intet andet ser ud til at virke? Hun skal jo ikke slå og sparke – eller råbe og kalde os navne, når tingene ikke går, som hun gerne vil. Jeg vil så gerne have nogle bedre redskaber til at håndtere hendes nedsmeltninger, så hun får den støtte, hun har brug for – og så vi som familie kan komme bedre igennem det sammen. Jeg er bange for, om hun føler sig forkert, fordi det ender træls, når hun har haft et stort udbrud – og det er det sidste i verden, jeg ønsker.
I børnehaven oplever de ingen form for udadreagerende adfærd, og der trives hun rigtig godt. Hun sover hele natten og spiser godt. Hun er ellers en sød og kærlig storesøster, meget aktiv, glad og omsorgsfuld. Hun har altid været viljestærk og stædig, og det er også en god styrke – f.eks. når hun ikke giver op. Men hendes temperament bekymrer os. Især med tanke på fremtiden og skolestart.
Hvornår er det store temperament en del af “trodsalderen” – og hvornår er det mere end det?
Kærlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!