Brev:
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen
Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet storesøster for knap 3 måneder siden.
Som jeg tidligere skrev til dig, så oplever vi at storesøster slår lillesøster. Jeg følger dine råd og sørger for at lege og hygge mig med storesøster, fortæller at jeg elsker hende, har tæt fysisk kontakt, så hun også mærker det og så det ikke kun siges med ord.
Jeg har brug for at sætte lidt flere ord på, hvordan storesøster reagerer. For det første er storesøster en glad pige og hun er meget nysgerrig på verden og har altid været det. Vi har altid haft meget fokus på at se hende, være der for hende og sætte ord på hendes følelser og behov.
Lige fra lillesøster er kommet til har hun været meget nysgerrig på hende og vil se hende hele tiden. Hun siger “se” og det betyder at hun vil helt tæt på hende og give hende knus, ae hende og kysse hende. Hvis hun ikke kan se hende, altså komme tæt på hende, så bliver hun ked af det/frustreret. Hvis lillesøster har lidt savl om munden, siger storesøster “hov, tørre” og løber afsted efter en klud og vender tilbage og tørrer hendes ansigt. Når lillesøster er vågen siger hun “lege” fordi hun vil have hende ned på hendes legetæppe og igen bliver hun ked af det/frustreret hvis lillesøster ikke lige skal ned og lege lige nu.
På legetæppet sidder hun helt oppe ved hendes hoved og giver hende en masse knus og svinger med noget legetøj hen over hende.
Jeg forsøger at sige til storesøster at vi kan sidde og læse en bog sammen ved siden af legetæppet, både fordi det overstimulerer lillesøster at have storesøster helt ned i hovedet hele tiden, men også fordi jeg egentlig gerne vil have hende lidt væk, fordi jeg ved at hun på et eller andet tidspunkt slår. Så jeg synes hele situationen er stressende. Men jeg oplever at storesøster bliver frustreret hvis jeg siger at lillesøster ikke lige skal ned på sit legetæppe lige nu.
Efter lidt tid, hvor vi har leget på legetæppet, går storesøster over og henter en træklods og ...
... kommer tilbage og prøver at slå lillesøster. Jeg ved at det er det hun vil og jeg når derfor at stoppe hende, hvorefter hun forsøger at slå mig og når det heller ikke lykkes, forsøger hun at bide mig. Til sidst ender hun med at slå sig selv i hovedet, bide sig selv eller banke hovedet ned i gulvet. Jeg tager hende op og får lidt ro på og gør som du har anbefalet, siger “du blev vred, jeg er lige her og jeg passer på dig” og så laver vi noget sammen.
Derudover oplever jeg at hun bliver påvirket når lillesøster græder. Hun siger “shh” fordi hun vil trøste, men begynder nogen gange at græde selv. Hun har jo altid været meget glad for at gå i vuggestue, men er begyndt at græde dernede og de fortæller også at hun har det svært, når nogen af de andre børn græder. Og som jeg har skrevet tidligere så skriger hun meget om natten. Jeg tror som du også skrev at det er en reaktion på at være blevet storesøster og at hun derfor søger tryghed om natten. Vi har dog fortsat ikke taget hende ind i vores soveværelse, men har beholdt hende på eget værelse, som du også anbefalede.
Jeg er bekymret. Jeg er bekymret for at min datters reaktion ikke er normal. Jeg forstår at hun slår fordi det er hendes måde at vise vrede på, men at hun bevidst går hen og tager noget legetøj som hun kan slå med, bekymrer mig og fortæller mig at hun er helt klar over, hvad hun gør. Det undrer mig at hun ikke bare slår ud med hånden.
Det bekymrer mig også at hun ender med at slå sig selv.
Jeg er usikker på, hvad vi gør ved at hun græder når hun skal afleveres i vuggestuen, for vi har aldrig oplevet det før. Vuggestuen forsøger heldigvis at skærme hende og tager sig rigtig godt af hende.
Jeg føler at vi har fejlet som forældre og ikke har formået at gøre hende tryg midt i det her, men jeg ved ikke, hvad vi ellers kan gøre. Og jeg er bekymret for at mine piger får en skidt relation til hinanden, hvis det her fortsætter og så er jeg selvfølgelig også bekymret for at det bliver ved.
Hilsen K - en bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.